Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Johnnie Jensen ·

    DET HÅBER JEG SKU IKKE

    INDIANERKRIGENE -
    Indianerkrigene er en betegnelse brugt af amerikanske historikere til hovedsageligt at beskrive en række konflikter USA og forskellige stammer og føderationer, der tilhørte kontinentets oprindelige folkeslag. Ofte inkluderes også kolonitidens krige med indfødte amerikanere, som fandt sted, før USA blev oprettet. Indianerkrigene udgøres af en lang række af mindre konflikter, der hver især involverede forskellige parter og skiftende alliancer.
    Selve begrebet indianerkrige er i realiteten misvisende,[kilde mangler] da det kategoriserer samtlige indfødte folkeslag i Nordamerika under den samme overskrift: Amerikas oprindelige befolkning tilhørte (og tilhører stadigvæk) mange forskellige folkeslag, som alle har deres egen historie og kultur. Igennem hele perioden optrådte de heller ikke på noget tidspunkt som ét folkeslag – på samme måde som europæerne heller ikke gjorde det. Ofte var nogle folkeslag endda allierede med europæiske magter og kæmpede mod andre folkeslag. De levede også i samfund, der var organiseret på vidt forskellige måder. Indianerne tog beslutninger om krig og fred på lokalt niveau, også i de situationer, hvor de kæmpede som del af en kompleks alliance, som fx irokeserføderationen, eller i midlertidige konføderationer inspireret af ledere som Tecumseh.
    I nyere tid er historikere begyndt at gå bort fra at beskrive Indianerkrigene som en etnisk konflikt, idet et fokus på en racekrig mellem "indianere" og "hvide" blot er en forenkling af komplekse historiske realiteter.[kilde mangler] "Indianere" og "hvide" kæmpede ofte også side om side mod andre "indianere" og/eller andre "hvide"; fx er slaget ved Horseshoe Bend traditionelt blevet omtalt som en "amerikansk sejr" over creekfolket, men i virkeligheden var sejrherrerne en kombineret styrke, der også bestod af tropper fra Cherokee, Creek samt Tennesseemilitsen ledet af Andrew Jackson.[kilde mangler]Indianerkrigene handled samlet set om erobring af og kontrol over territorium, mens baggrunden for de enkelte konflikter ofte er langt mere kompliceret.[kilde mangler]
    Indianerkrigene begyndte kort efter etableringen af den første engelske koloni i Nordamerika og sluttede med massakren ved Wounded Knee og ’’lukningen’’ af den amerikanske "frontier" i 1890. Krigene medførte erobringen af de amerikanske indianeres territorium og en drastisk nedgang i deres befolkningstal. En anden følge var tvangsassimilering eller tvungen flytning til indianerreservater.[kilde mangler] Der er lavet statistikker over det samlede antal ofre i disse krige. Nogle af de mest pålidelige tal er indsamlet fra rapporter fra rent militære operationer og viser, at 21.586 blev dræbt eller taget til fange i perioden 1850-1890.[1] Andre opgørelser tager højde for overgreb uden for de egentlige krigshandlinger og bygger på tal fra United States Census Bureau fra 1894. Her når tallet fra samme periode op på omkring 45.000 indianere og 19.000 af europæisk afstamning.[2]
    En optælling af samtlige ofre for overgreb mellem de første kontakter i 1511 og 1890, der er blevet beskrevet i kilderne, viser at i alt 9.156 indianere og 7.193 personer af europæisk afstamning blev dræbt enten som følge af mord, tortur eller nedslagtning af civile, sårede og krigsfanger.[3]

    DE VESTINDISKE ØER -
    CITAT følger fra artikel i Politiken 3. Januar 2016 -
    Frandelle Gerard og jeg går videre op ad Kongensgade til Christiansteds regeringsbygning. Her vajer tre flag: øernes, det amerikanske og det danske. St. Croix, St. Thomas og St. John har status som territorium, og indbyggerne er amerikanske statsborgere. Men de kan ikke stemme til det amerikanske præsidentvalg. Dansk Vestindien har én repræsentant i det amerikanske senat, som p.t. er Stacey Plaskett, og mens hun kan gøre øernes holdning til diverse sager klar, har hun ingen stemmeret.
    På den måde befinder de tidligere vestindiske øer sig i en slags vakuum, hvor de som en anden handelsvare blev solgt af Danmark til USA og i dag ikke rigtig har noget at skulle have sagt i forhold til moderlandet. Velmagtsdagene, hvor øerne og ikke mindst den danske stat tjente godt på sukkerproduktion, er ovre, og den økonomiske udvikling har kun haft beskedne caribiske vinde i sejlene.
    Det vidner gadebilledet med de oprindelige farverige huse om. De er charmerende og typisk i to etager og med skodder og buegange. Men her er ikke skyggen af højhuse, moderne butikker eller kendte
    kaffekæder.

    Hvad betød den amerikanske tilstedeværelse i Cuba ?
    Cuba fik sin officielle uafhængighed i 1902, men landet var under betydelig amerikansk indflydelse, og denne dominans, der bl.a. gav amerikanerne formel ret til at intervenere i landet for at ”beskytte liv, ejendom og individuel frihed” varede helt frem til 1959.
    Hvad betød den amerikanske tilstedeværelse i Cuba?
    I de første årtier af det 20. århundrede satte amerikanerne sig tungt på den cubanske økonomi. Ikke blot kom centrale funktioner som telefonvæsnet, elektricitetsforsyningen og jernbanedriften på amerikanske hænder, men også sukkerproduktionen, den cubanske livsnerve, blev i stort omfang overtaget af amerikanere.
    I 1920'erne stod amerikanere for mere end halvdelen af den cubanske sukkerproduktion, og ved at koncentrere kræfterne om denne produktion, blev andre afgrøder og industrier forsømt i en sådan grad, at landet måtte importere næsten alt andet.
    For den cubanske befolkning betød dette et liv i fattigdom uden udsigt til forbedringer, og samtidig blev Cuba et forlystelsesparadis for rige amerikanere, der i stort tal kom til øen og levede det søde liv.

    Thule Air Base - citat taget fra Information. 10. September 2016
    Mistede millioner
    Misnøjen i Nuuk skyldes især, at Grønland efter flere års tovtrækkeri står til at miste i første omgang 60 millioner om året, fordi det amerikanske luftvåben har bestemt, at det ikke længere nødvendigvis skal være det dansk/grønlandske selskab Greenland Contractors, der skal sørge for vand, strøm, rør, vedligeholdelse og anden servicering af basen.
    Derudover risikerer Grønland et tab af skatteindtægter, hvis en ny, amerikansk serviceleverandør ikke hyrer medarbejdere i Grønland. I Nuuk taler pessimisterne om et potentielt samlet tab på op mod 200 millioner kr. årligt – et kolossalt beløb i Grønland.
    Lægger man dertil de seneste seks årtiers skandaler, hemmelighedskræmmeri, flystyrt, tvangsflytningen af Thules oprindelige beboere og de skuffede forventninger, som i Grønland knytter sig til Thule-basen, står man med en ganske potent cocktail.

    ???
    Hvor meget har det oprindelige folk i USA udviklet sig fra starten af det 18. Århundrede, indtil nu. Hvor meget har Grønlænderne fra År. 1950 udviklet sig og opnået indtil nu ? - Gratis medicin - Gratis sygehjælp - Vores børn kan komme på gratis uddannelse i DK + får økonomisk støtte dertil - Hjælp fra tilkaldte til at varetage mange af de stillinger, der kræves en højere uddannelse for at kunne varetage - Medbestemmende over vores Land - Forhøjet levestandarder - OSV.

    Jeg mener dog trods alt, at der det seneste års tid, inden Trumpeten begyndte at spille med falske noder, at der har været en del positive eksempler på et forbedret politisk samarbejde imellem Grønland og Danmark. Som har været savnet LÆNGE, og nok skyldes nogle tidligere snæversynede og inkompetente politikere, der ikke arbejder for befolkningen, som jo ellers er deres vigtige opgave.

    Vi lokale heroppe, har nogle voldsomme udfordringer med at skulle udvikle os, i forhold til vores barske infrastruktur, oveni den lange afstand til resten af omverden, kombineret med 57.000 indbyggere, der skal udvikle sig på rekordtid fra et fangersamfund til et industrialiseret samfund - Kombineret med kammerateri indenfor det politiske område + indenfor det erhvervs/forretningsmæssige oveni.

    Cirkus Trump
    Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.
    Der er fortid, og der er fremtid - og vi kan hver især lære noget af hinanden trods kulturforskellen, hvor vi også genetisk er blevet pænt blandet med hinanden igennem årene.

    Verden ville uden tvivl være et bedre sted at leve, hvis der var flere mennesker der praktiserede - Gensidig respekt - Loyalitet - Ærlighed - Minimal form af sleskhed.
    Hilsen
    En bekymret Grønlænder


Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement