Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Søren Wium-Andersen, ·

    Flisindustriens lobbyister bør forholde sig til virkeligheden

    Flisindustrien bør tage et kig på Klimarådets seneste rapport: ”Rammer for dansk klimapolitik”, der blev fremlagt den 2. oktober? Her skriver rådet på side 20:

    ”Et meget væsentligt eksempel på, at FN’s opgørelsesmetode ikke er retvisende, er afbrænding af biomasse. FN’s opgørelsesmetode betragter afbrænding af biomasse som CO2-neutral, hvilket dog ikke altid er tilfældet med de gældende regler. Klimarådet har i rapporten Biomassens betydning for grøn omstilling beskrevet, hvordan der er forskel på biomasse, der reelt har et meget lavt klimaaftryk, og biomasse, der potentielt kan have reelle CO2- udledninger på niveau med afbrænding af kul. Det første kan betegnes som klimabæredygtig biomasse. Klimarådet har anbefalet, at der udvikles kriterier, der gør det muligt at skelne mellem klimabæredygtig biomasse og ikke klimabæredygtig
    Kun biomasse, der reelt er klimabæredygtigt, bør kunne tælle med i Danmarks opfyldelse af målsætningen som CO2-neutralt. Biomasse, der ikke er bæredygtigt, bør tilskrives en vis CO2-udledning. Alt efter hvor finmasket et system man ønsker at udvikle, kan forskellige fraktioner af biomasse tilskrives forskelligt CO2-indhold. Ønskes et mere simpelt system, kan man tilskrive ikke-klimabæredygtig biomasse den CO2-udledning, som fremkommer ved afbrændingen. Hvordan reguleringen af biomasse bør indrettes, er nærmere beskrevet i rapporten Biomassens betydning for grøn omstilling.”

    Hvorfor forholder lobbyisterne sig ikke til denne diskussion? For som Klimarådet tidligere har udtalt, har landet brug for en retvisende kulstofmodel.

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement