Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Dybest set....

    For mig handler 'lighed' ikke om penge, men om menneskesyn. Det handler i min optik om at anskue det menneske, man står overfor som et ligeværdigt menneske....trods forskellighederne.
    ....
    Tænker faktisk på min far, der i den middelstore provinsby var håndværksmester, iværksatte flere firmaet og sad i byrådet. Økonomien var gennemgående god, men der var perioder, hvor der var lavvande, fordi han forsøgte at iværksætte så meget.
    Mine forældre tog sig meget af "folkene", altså svendene og arbejderne, og de interesserede sig for deres familiers ve og vel. Det tænkte jeg ikke meget over som barn og ung. Men da min mor som meget gammel blev alene og fysisk ret ubehjælpsom...og vi børn boede i andre dele af landet. SÅ skete det helt fantastiske: Svendene og arbejderne var jo også faldet væk grundet alder. Men deres børn tog den ene after den anden helt uopfordret initiativ til at besøge min mor. Kørte i byen for hende, kom med små erkendtligheder og hjalp med stort som småt. En fantastisk varm og glædelig oplevelse. Mange af dem kom endog, da hun ved sin død skulle følges det sidste stykke.
    DET var 'sammenhængskraft' i det lille håndværkersamfund, mine forældre havde været primus motorer i. Deres lighedssamfund. Der var aldrig tvivl om, at min far var "Mester" og at det var ham, der bestemte. Men sammenhængskraften opstod, fordi man respekterede hinandens roller, ståsted og menneskelige kvaliteter.
    Stof til eftertanke, når vi her drøfter betingelserne efter et oplæg fra en økonoms monetære betragtninger.

Prøv forskning gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement