Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Men hvor er politikernes virkelighed blevet af?

    Peter Poulsen:
    Ja, de fleste af os har nok stemt ret yderligtgående i de yngre år. Med erfaringen modererer man sig selvfølgelig.Selv er jeg et liberalt, meget socialt menneske. Og enig: Hurra for de gamle dyder.
    Den voldsomme centralisering og samtidige nedskæring af personaleressourcerne er i effektiviseringens og fjernstyringens navn gået alt, alt for vidt.
    Sidst jeg skulle have hjælp til nogle enkle skattespørgsmål, fik jeg en venlig dame i Frederikshavn i røret. Selv sidder jeg midt på Sjælland. Vi fandt ud af det. Men jeg havde foretrukket at sidde overfor en medarbejder på kommunekontoret, der også havde haft chancen for ansigt til ansigt at vurdere mig....hvis det havde været en svær skattesag.
    De mindre, lokale sygehuse er blevet nedlagt samtidigt med, at man har glemt at støtte etablering af lægepraksisser og lægehuse i nærområderne. Lægemanglen trives selv i større byer.I stedet bygges supersygehuse, hvor patienter transporteres i timevis langt, langt væk, så de pårørende har svært ved at holde den nære kontakt.
    Skolerne centraliseres. Lange skoledage forlænges af kilometervis af transporttid.Lokalbefolkningen protesterer og opretter egne skoler.
    Socialforvaltningerne, der skulle kunne lukrere på lokalkendskab og indsigt er centraliseret til de store kommuner, så ældre, handicappede, langtidssyge og ressourcesvage skal finde overskud og praktiske løsninger, hvis de vil se en rådgiver i øjnene og omvendt.
    Vi pisker afsted på landevejene eller taler og agerer anonymt med hinanden via mobil eller mails. Hvad nu, hvis strømmen svigter??
    ....
    Indrømmet. Nogle kommuner var for små. Nogle skoler var for små.
    Men centraliseringen og public management med deres effektiviserings-, kvalitets- og kontrolleringskrav er gået alt, alt for langt.
    På Tinge sidder politikerne ret fremmedgjorte overfor virkelighedens behov. Groft sagt går de med slør og hørepropper. De har fjernet sig fra indsigten i den sammenhængskraft, der jo også betyder, at man intuitivt "holder hinanden i ørerne". Respekten og forståelsen for borgerens og nærsamfundets puls, er blevet tilsløret.
    Når f.eks.sloganet igen og igen runger: "Det skal kunne betale sig at arbejde", så må man sig undre !! Ja. Selvfølgelig! Hvem har nogensinde påstået det modsatte? Danskerne er et særdeles flittigt folkefærd. De få dovne skal da hives i ørerne. I en familie må man vel selv bestemme, om begge eller kun den ene er udearbejdende? Stop alle de reklamesmarte og tomme fraser.
    Vi vælgere i provinsen,.... i "Udkantsdanmark"....er faktisk hverken uvidende, uoplyste, naive eller dovne. Her i den ret lille provinsby trives foreningslivet. Man holder øje med hinandens unger og tager vare på hinanden, selv om der er langt til skattekontoret, socialforvaltningen, lægen, politiet og ungdomsuddannelserne.....som nu ligger i udkanten af det Danmark, hvori vi bor.... og hvor vi heldigvis snart skal til kommunevalg i storkommunen....




Prøv kommunal gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement