Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • Tina Nør Langager · Formand for Ergoterapeutforeningen

    Konstruktivt tiltag fra regeringen om et nyt handicappolitisk udspil

    Konstruktivt tiltag fra regeringen om et nyt handicappolitisk udspil, som skal bane vej for flere handicappede på arbejdsmarkedet. Ergoterapeutforeningen bidrager gerne.

    Undersøgelsens problemstillinger og anbefalinger er ikke overraskende. Det er kendt viden, som både handicaporganisationer og fagforbund har gjort opmærksom på i årevis, nemlig at fordomme, fysisk utilgængelighed og manglende kendskab til støttemuligheder spænder ben for praktik og ansættelse af bevægelseshandicappede (Se også: https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/debat-mennesker-med-handicap-har-brug-for-en-sundhedsfaglig-matchmaker (debatindlæg af Gigtforeningen og Ergoterapeutforeningen, november 2017).
    Det har kort sagt været ét skridt frem og to tilbage. Lad os nu forpligte hinanden på, at vi gør noget ved det denne gang.

    Vi bliver nødt til at se på jobcentrets rolle anno 2018. Se på nødvendigheden af, at der brug for en helhedsorienteret tilgang, hvor borgere med handicap og virksomhederne oplever sig hjulpet. Det er en stopklods, når virksomhederne oplever et tungt bureaukrati og generel ineffektivitet, når de indgår samarbejde med jobcentre omkring ansættelse af mennesker med handicap.

    Der mangler viden på jobcentrene. Der er brug for medarbejdere, som er i stand til at vurdere, hvilke skånehensyn og fysiske foranstaltninger, der er vigtige for den enkelte borger. Det er et kernefelt for ergoterapeuter at matche menneske, job og omgivelser, så job bliver mulig. Og de står klar. Ifølge VIVE er der blandt mennesker med bevægelseshandicap cirka 39.000, som ønsker at komme i arbejde, og 52.000, der søger aktivt efter et job.

    Det er helt afgørende, at alle der vil arbejde også har en reel adgang til arbejdsmarkedet. Det øger livskvaliteten for den enkelte og gavner samfundsøkonomien. Hvis flere mennesker med fysiske udfordringer skal ind på arbejdsmarkedet, må vi tænke i helheder.

    Med venlig hilsen
    Tina Nør Langager
    Formand for Ergoterapeutforeningen

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement