Tak for dit engagement i vores fælleskab


Er du sikker på, at du vil anmelde denne kommentar?

  • John Ebbestrup Hansen · Tidligere udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde

    Forpligt kommunerne til at støtte socialøkonomi

    Det er et meget spændende studie Anker Brink Lund har foretaget af socialøkonomi og kommunernes støtte til socialøkonomi, som bærer præg af noget af en rodebutik og manglende intern koordinering på området.
    På trods af at flere kommuner de seneste år har udarbejdet strategier for socialøkonomi, får de socialøkonomiske virksomheder ikke den støtte og hjælp, der er nødvendig for at sikre drift og udvikling af området. Kommunernes vaklende adfærd betyder også at nye socialøkonomiske virksomheder har svært ved at kunne etablere sig og få en fornuftig og bæredygtig forretning.
    Det er ikke en ny problematik at kommunerne ikke gør nok for at sikre udvikling af socialøkonomiske virksomheder, så hvis der virkelige skal satses på socialøkonomi, kræver det at området også fra statslig side, får meget mere opmærksomhed end tilfældet er i dag.
    Når man tænker på at socialøkonomi har været på den politiske dagsorden i hvert tilfælde de sidste 15 år og at der i dag kun er ca. 300 socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der beskæftiger i alt 5.000 personer, er potentialet for denne produktionsform slet ikke indfriet. Det er simpelthen for dårligt, ikke mindst i forhold til de mange socialt udsatte ledige, der kunne få en meningsfyldt tilværelse som medarbejder på en socialøkonomisk arbejdsplads. Men også fordi stat og kommuner kunne spare rigtig mange milliarder ved at investere i socialøkonomi.
    Mit forslag er at Folketinget i højere grad forpligtiger kommunerne til at satse på at støtte og hjælpe oprettelse og drift af socialøkonomiske virksomheder bl.a. ved at skulle afsætte et vist beløb pr. indbygger til støtte til socialøkonomisk virksomhed.
    Visionen må være at de 150.000 mennesker, som ikke magter det ordinære arbejdsmarked, skal kunne finde beskæftigelse på et alternativt arbejdsmarked og her ligger socialøkonomiske virksomheder lige til højrebenet.

Prøv fødevarer gratis i 14 dage

  • Artikler
  • Debat
  • Politisk kalender
  • Spørgsmål og svar
Gratis prøveabonnement