Politisk aftale om Det Gode Ældreliv
PRESSEMEDDELELSE - Alle Folketingets partier og Susanne Zimmer (UFG) har indgået en politisk aftale om udmøntning af 56,1 mio. kr. til Det Gode Ældreliv. Aftalen indeholder en række initiativer om at støtte pårørende til svækkede ældre, skabe fællesskaber og bekæmpe ensomhed. Derudover giver aftalen ældre borgere ret til på forhånd at kunne sige nej tak til at blive forsøgt genoplivet, når hjertet i en sen alder holder op med at slå.