Sociale virksomheder bliver sorteret fra

De socialøkonomiske virksomheder og organisationer, som arbejder med arbejdsmarkedsintegration, er for alvor kommet ind i den danske debat om, hvorledes samfundet skal tackle at få de mange borgere i arbejde, som i dag befinder sig i en fastlåst og marginaliseret position.

Lise Bisballe
Projektleder ved Center for Socialt Entreprenørskab på RUC

Af Lise Bisballe 
Projektleder ved Center for Socialt Entreprenørskab på RUC, Roskilde. 

Der er ingen tvivl om, at der er mange individuelle og samfundsmæssige gevinster knyttet til integration af socialt udsatte ved hjælp af alternative beskæftigelsesinitiativer. Men den nuværende økonomiske situation med høj arbejdsløshed og udsigt til specialiserede job gør det ikke lettere for de borgere, som kan betegnes som værende i en fastlåst situation i forhold til arbejdsmarkedet. 

Mange socialt udsatte kunne have glæde af at bidrage til samfundet på en måde, der passer til deres situation. Erfaringer fra Europa præsenterer generelt stærke argumenter for, at der bør investeres i specielle programmer og virksomheder, således at særligt tilrettelagt beskæftigelse kan anvendes som middel til integration.

Socialøkonomiske virksomheder integrerer udsatte ledige
De såkaldte Work Integration Social Enterprises (WISE) – altså de socialøkonomiske virksomheder og organisationer, som arbejder med arbejdsmarkedsintegration, og som i stort tal blev etableret i Europa op gennem 90’erne, er for alvor kommet ind i den danske debat om, hvorledes samfundet skal tackle at få de mange borgere i arbejde, som i dag befinder sig i en fastlåst og marginaliseret position.

Både blandt forskere, praktikere og på det seneste også politikere og embedsmænd er der enighed om, at de socialøkonomiske virksomheder har noget særligt at byde på, når det gælder om at skabe job og arbejdsintegrerende platforme for udsatte ledige. Således er der i Satspuljeforliget i 2011 afsat 42,6 mio. kroner til beskæftigelsesfremmende initiativer i socialøkonomiske virksomheder, og flere kommuner har udarbejdet strategier for at understøtte socialøkonomiske virksomheder med en forventning om, at disse inddrages i opgaveløsningen.

En markedsorienteret forståelse af social entreprise
I mange sammenhænge lader vi os inspirere udefra og adopterer koncepter og begreber, og feltet omkring socialt entrepreneurship og social enterprise er da heller ikke nogen undtagelse. Men hvordan oversættes et anglo-europæisk begreb som ”social enterprise” til en forståelig term i en dansk kontekst?

Hvis vi antager den britiske forståelse, betyder det, at minimum 50 pct. af omsætningen stammer fra salg af produkter og ydelser i markedet, og at overskuddet reinvesteres i virksomheden. Men begrebet, som er vokset ud af den europæiske socialøkonomiske forståelsesramme, oversættes både til socialøkonomisk virksomhed og til social virksomhed, den sidste med klar reference til den private sektor.

Når jeg rejser spørgsmålet, er det, fordi den markedsorienterede forståelse i nogle kredse og blandt aktører omkring feltet bygger på en antagelse om, at de danske socialøkonomiske virksomheder kan få succes i markedet, og at de kan konkurrere på lige vilkår med den private sektor. Dette skaber nogle forventninger, som kan bliver yderst vanskelige for de socialøkonomiske virksomheder at leve op til.

Socialøkonomiske virksomheder sorteres fra
De socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med arbejdsmarkedsintegration, og som udelukkende skaber deres omsætning via salg i markedet, kan man hurtigt komme omkring, for der er kun få på den danske scene. Øvelsen er svær, fordi produktiviteten i sagens natur er lav.

Til gengæld er der rigtig mange socialøkonomiske virksomheder, som har mange års erfaring og er dygtige til at arbejde med udsatte grupper, og som gerne vil prøve kræfter med markedet, fordi det giver mening for deres målgrupper og skaber en autentisk og værdig ramme. Men vi risikerer, at disse sorteres fra, hvis vi vælger den alt for markedsorienterede forståelse af social enterprise. Og derved går værdifule erfaringer og metoder tabt, og det har vi da slet ikke råd til.