Debat

Udsatte: Behov for ligestilling af social behandling

Jann Sjursen
Jann Sjursen: Formand, Rådet for Socialt Udsatte

DEBAT: Hvis misbrugsbehandlingen skal forbedres, skal flere brugere opleve en behandlingsindsats med et klart og meningsfyldt mål, der tager højde for den enkeltes samlede livsituation. Det mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Regeringen har fornyligt foreslået en lovændring om retskrav om lægelig behandling for stofmisbrug indenfor tre dage. Samtidig bliver målgruppen for den lægelige behandling udvidet til også at omfatte hash, kokain- og amfetaminmisbrugere, det vil sige dem, der tidligere kun fik tilbud om social stofmisbrugsbehandling. 

For én ting er at tale om en helhedsorienteret indsats, noget andet er, at effekten udebliver, hvis det ikke bliver forestået som en samtidig og bred indsats.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

En rigtig fornuftig og nødvendig lovændring, set i lyset af at næsten 50 procent af alle i stofmisbrugsbehandling kæmper med psykiske vanskeligheder, som i høj grad kræver en lægefaglig vurdering. Derfor er Rådet meget positive overfor lovforslaget.

Den store mangel på læger i den kommunale misbrugsindsats kan være en udfordring i forhold til at opfylde stofmisbrugerens rettighed, men forhåbentlig lykkes det.

Fakta
Fra 25. september og en måned frem handler Socialdebatten om misbrug.

Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Læs mere om debatten her.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Samme garanti for social behandling
Én af begrundelserne for lovforslaget er også et ønske om at ligestille de personer, som kommer i lægelig stofmisbrugsbehandling, med dem, som kommer i social stofmisbrugsbehandling.

Men hvis balancen mellem den medicinske og den sociale behandling skal udlignes i praksis og bidrage til et væsentligt kvalitetsløft for den samlede misbrugsindsats, så ville det være på sin plads også at tilbyde social stofmisbrugsbehandling indenfor tre dage.

Seneste tal fra stofmisbrugsdatabasen viser i øvrigt, at mere end halvdelen af kommunerne stadigvæk ikke overholder 14 dagsgarantien. Og 14 dage er i forvejen lang tid at vente for rigtig mange misbrugere. Motivationen kan hurtigt fordufte.

Udgangspunkt i den enkeltes behov
Ved at sidestille både den medicinske og sociale stofmisbrugsbehandling - også i forhold til behandlingsgarantien - er vi et skridt i den rigtige retning. For én ting er at tale om en helhedsorienteret indsats, noget andet er, at effekten udebliver, hvis det ikke bliver forestået som en samtidig og bred indsats. Også set i forhold til sammenhængen og koordineringen i indsatsen. Parametre, som forskningen på området udråber til at være lige så vigtige som selve behandlingens indhold for at opnå effekt.

Med udgangspunkt i ovenstående, samt at kun cirka halvdelen af stofmisbrugere er i behandling, har Rådet for Socialt Udsatte foreslået at udbygge regeringens 2020-mål på stofmisbrugsområdet med følgende mål:

75 procent af gruppen af socialt udsatte med et stof-og /eller alkoholmisbrug skal opleve, at de får et reelt tilbud om en individuel og helhedsorienteret behandlingsindsats (både den medicinske og psykosociale), med fokus på øget livskvalitet og personlig og social mestring.

Eller sagt med andre ord; hvis stofmisbrugsbehandlingen skal blive bedre, er det vigtigt at arbejde for, at flere brugere oplever en behandlingsindsats med et klart og meningsfyldt mål, der tager højde for den enkeltes samlede livsituation. Ellers er det næsten dømt til at mislykkes!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jann Sjursen

Fhv. energiminister, MF og partiformand (KrF/KD), fhv. generalsekretær, Caritas Danmark 2007-2019 og landsleder i Tuba
lærer (Haslev Seminarium. 1988)

0:000:00