LA lånte millioner til 2015-valgkampen

VALGKAMP: Liberal Alliance lånte to millioner kroner til at føre valgkamp for, fremgår det af 2015-regnskabet. Partiet gik ud af året med en negativ egenkapital på 1,6 mio. kr.

Rasmus Nielsen

AALBORG: Det kostede Liberal Alliance dyrt, da valgsejren i 2015 skulle sikres. To millioner kroner måtte partiet ud at låne.

Årsresultatet endte på et underskud på 2,3 mio. mod et lille overskud på 129.000 kr. i 2014. Dermed var partiformuen negativ ved udgangen af valgåret 2015, hvor egenkapitalen kunne opgøres negativt til 1,6 mio. kr. Ved udgangen af 2014 var egenkapitalen positiv med 668.000 kr.

Alligevel var partiets landsformand, folketingsmedlem Leif Mikkelsen, optimistisk, da han i dag på landsmødet fik godkendt regnskab, genvalg til revisor EY og uændret kontingent.

"Det koster mange penge at føre valgkamp, og vi var så heldige, at vi kunne låne de to millioner i en periode. Jeg forventer en positiv egenkapital til næste år," sagde han. LA gik fra 9 til 13 mandater ved 2015-valget.

Fakta
Liberal Alliances valgresultat:
2015 (2011)
Stemmer: 265.129 (176.585)
Procent: 7,5% (5,0%)
Mandater: 13 (9)

Liberal Alliance fik markant forhøjet sine sponsorbidrag i valgåret – fra 2,7 mio. kr. i 2014 til 9,1 mio. kr. i 2015. Til sammenligning udgjorde kontingentindtægterne kun 1,9 mio. kr. (1,2 mio. i 2014). I alt havde Liberal Alliance indtægter for 16,4 mio. kr. i 2015.

Partiet offentliggør i henhold til loven om private bidrag til politiske partier, hvem der har indbetalt disse millioner. Det konkrete beløb skal ikke offentliggøres – kun navnene, som Altinget bringer her:

Saxo Bank A/S, Hellerup

DA, København V (økonomisk bidrag + vederlagsfri benyttelse af Egelund Slot i Nordsjælland)

DI, København V (økonomisk bidrag + vederlagsfri benyttelse af kursusejendommen Gl. Vindinge ved Nyborg)

A.P. Møller, København K

Fremstillingsindustrien, København V

Industriens Arbejdsgivere

Riemer Holding ApS, Brædstrup

Kolind A/S, Brædstrup

Erik J. Skærbæk, Svendborg

Foss A/S, Hillerød

Weco Group A/S, Rungsted Kyst

Motorcykel Importør Foreningen, Fredericia

Nfoo Concept ApS, Vejle Øst

M. Goldschmidt, København K

Jacob Andersen Holding ApS, Solrød Strand

Dansk Kornlager af 25/11-82 ApS, Odder

T&W Holding A/S, Lynge

C. E. Bakke-Jacobsen, Fredensborg

Jehl Ejendomme ApS, Holbæk

B2 Holding A/S, Hellerup

Anders Kirk Johansen, c/o Nordea, København C

MJ Gerlich Holding ApS, Kgs. Lyngby

J. og K. Wodschow, Trørød

Lars Seier Christensen, Schweiz

 

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00