Genoptræningen skal blive i kommunerne

Der er mange genoptræningsplaner, som går tabt i denne overgang. Der er også meget slinger i valsen, når det gælder om at finde frem til det rette fokus for genoptræningen og henvise til det rette sted til indsatsen - særligt når indsatsen rummer flere elementer end blot fysioterapi.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Flertallet af danskerne foretrækker, at ansvaret for genoptræning flyttes fra kommunerne til regionerne. Det viste en undersøgelse i Altinget i sidste uge i hvert fald. Jeg tror fortsat, at kommunerne har de bedste muligheder for at sikre den bedst mulige og sammenhængende genoptræning for borgere med behov for genoptræning efter indlæggelse på hospital (også ambulant indlæggelse).

Jeg tror også, at kommunerne har de bedste muligheder for at sikre en bred rehabiliteringsindsats til gavn for borgerne, fordi de har ansvaret for alle andre områder, som også spiller ind i forhold til genoptræningen af borgere efter indlæggelse på et sygehus. Det kan f.eks. være hjemmehjælp, revalidering, skolegang, transport osv.

Det er vigtigt for borgerne, at der skabes sammenhæng i indsatsen. Det er også kommunerne, der har ansvaret for at sikre, at familien støttes til gavn for både familien og den person, der skal modtage genoptræning.

Dermed ikke sagt, at kommunerne varetager opgaven tilfredsstillende i dag. Der er stadig mange problemer i overgangen mellem det regionale og det kommunale. Der er mange genoptræningsplaner, som går tabt i denne overgang. Der er også meget slinger i valsen, når det gælder om at finde frem til det rette fokus for genoptræningen og henvise til det rette sted til indsatsen - særligt når indsatsen rummer flere elementer end blot fysioterapi.

Samarbejde på tværs i kommunen
Kommunerne har tilsyneladende endnu ikke opdaget, at det er nødvendigt at samarbejde på tværs af kommunen i forhold til genoptræning af den enkelte person. Det er heller ikke således, at kommunerne nødvendigvis får taget fat i sagen så hurtigt, som der er behov for. Kommunerne tager heller ikke nødvendigvis de rette initiativer i forhold til at koordinere indsatsen med f.eks. den privat praktiserende læge.

Det er bestemt heller ikke alle kommuner, der har fået styr på at lave aftaler med alle de nødvendige tilbud, særligt når det gælder mere specialiserede tilbud i forhold til genoptræning af personer med f.eks. hjerneskade.

Kommunerne har en tendens til at tro, at kommunale (offentlige) tilbud altid er de bedste. Det er de kun, hvis de reelt er de bedste.

Men kommunerne er per definition ikke særligt interesserede i at indgå aftaler med den private praktiserende sektor i forhold til at løse konkrete specialiserede opgaver i forbindelse med genoptræning. Kommunerne er heller ikke interesseret i at gå sammen med andre kommuner om at løse de opgaver, kommunerne ikke selv har et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag til at udvikle på et højt nok fagligt niveau.

Man kan f.eks. se, at Københavns Kommune i øjeblikket overvejer at lave deres eget genoptræningstilbud med fysioterapeuter og ergoterapeuter i et af de enkelte borgmesterområder, uden at de samarbejder med andre områder, og uden at de har fokus på, at genoptræning ikke kun handler om fysik, men også om mange andre ting, f.eks. tale, hukommelse, familie, hjælpemidler osv.  

Gamle problemer i ny struktur
Selvom disse problemer eksisterer, er de ikke nye. Man kunne sagtens opleve de samme problemer før strukturreformen, hvor regionerne (amterne) havde ansvaret for genoptræningen - som også dengang oftest blev udført i kommunerne efter en genoptræningsplan fra regionen (amtet).

I denne sammenhæng skal man notere sig, at der i dag laves langt flere genoptræningsplaner til gavn for borgerne, nu hvor regionerne (amterne) ikke skal betale for selve udførelsen.

I forlængelse af dette kan jeg ikke lade være med at henvise til Jyllands-Posten (Århus-sektionen) 23. februar, hvor det fremgår, at Århus Kommune endnu ikke har brugt mere end en tredjedel af de penge, de fik overført i forbindelse med strukturreformen - og det er uden, de endnu har taget hul på de ekstra 300 mio. kr., kommunerne fik til genoptræningen via aftale med finansministeren i juni 2007. Ud fra det her eksempel er der noget der tyder på, at kommunerne altid råber efter flere penge - lang tid før de har brugt dem, de har fået.

Jeg mener, at fokus skal være på at få strukturreformen til at fungere. Det gør den ikke endnu. Det skal der meget mere politisk fokus på. Det drejer sig ikke så meget om at vende tilbage til tiden før 2007. Det er nok også umuligt.