Debat

Handicappede har færre penge mellem hænderne

DEBAT: Førtidspensionister har fået færre penge mellem hænderne, mens andre danskere nyder godt af den generelle velstandsstigning. Noget må gøres, mener Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.
Handicappede har fået færre penge, bl.a. fordi satspuljen er usolidarisk, mener Stig Langvad.
Handicappede har fået færre penge, bl.a. fordi satspuljen er usolidarisk, mener Stig Langvad.Foto: colourbox.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stig Langvad
Formand, Danske Handicaporganisationer

Det er sikkert og vist. Mens fødevarepriserne stiger, falder værdien af kontanthjælp, dagpenge og pensioner. Fordi overførselsindkomster vokser mindre end andre lønninger. Jeg deler den bekymring, som bl.a. Rådet for Socialt Udsatte for nylig har udtrykt i pressen. Nemlig at nogle grupper synker endnu længere tilbage i fattigdom. Danske Handicaporganisationer har sagt det mange gange før. Levestandarden for mennesker med handicap, som eksempelvis er afhængig af førtidspension et helt liv, daler drastisk.    

Satspulje stjæler fra førtidspensionister
Satsreguleringen af førtidspensioner bidrager til, at førtidspensioner sakker bagud lønudviklingen. Ifølge daværende finansminister Thor Pedersens (V) beregninger ville den årlige førtidspension for en enlig med højeste førtidspension være 5064,00 kr. højere i 2005, hvis reguleringen siden 1994 havde fulgt lønudviklingen. Tilsvarende ville den årlige førtidspension for en enlig på mellemste førtidspension have været 3804,00 kr. højere. En forskel, som ville være endnu mere markant i dag, hvis beregningerne var opdateret til i dag.    

Det er et stort problem, at overførselsindkomsterne ikke får lov at stige i samme takt som øvrige lønninger og priser. I dag stiger de med 0,3 pct. mindre, og de sparede penge lægges i en satspulje til sociale projekter. Satspuljen finansierer i dag det meste af, hvad der sker af nyt på handicapområdet. Herunder initiativer, der burde finansieres via finansloven. Ikke kun på det sociale område, men også inden for sundhed, beskæftigelse, undervisning og tilgængelighed.

Det økonomiske gab mellem dem, der er på overførselsindkomst og for eksempel afhængige af førtidspension et helt liv, og dem, der har profiteret af velstandsbølgen, er blevet endnu større.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Satspuljeordningen er forkert
Der er noget helt skævt i satspulje-ordningen. Jeg mener, det er uetisk i et solidarisk samfund at fodre hunden med sin egen hale, samtidig med at kommunale nedskæringer på handicapområdet fører til øget brugerbetaling på sociale ydelser, f.eks. ledsagelse.

Midler til forsøgsordninger og udvikling kan vi ikke undvære! Men det er ikke rimeligt, at man bruger midlerne til at finansiere tiltag, der burde betales via finansloven - samtidig med at mennesker på overførselsindkomst sakker økonomisk bagud i forhold til resten af befolkningen.

Det er positivt, at formanden for Folketingets Socialudvalg Christian H. Hansen (DF) tilsyneladende erkender dette misforhold. I Jyllands-Posten den 30. april udtrykte Christian H. Hansen således, at han ikke er afvisende over for politisk forhandling om satspuljeordningen.

Lønudviklingen skal sikres
Når man i forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger snakker ligelønskommission og lønefterslæb, er det bydende nødvendigt samtidig at kæmpe for lønudviklingen for mennesker på overførselsindkomst, som tæller mange mennesker med handicap. Denne gruppe er ikke repræsenteret af en overenskomstpart, og er dermed dybt afhængig af de politiske beslutninger om størrelsen på dagpenge, kontanthjælp og pension.

Ud over fødevarepriserne, der er steget drastisk fra 2007 til 2008, er de stigende boligudgifter også et alvorligt problem for mennesker på overførselsindkomst. Handicaporganisationerne erfarer, at det til stadighed bliver vanskeligere at klare de månedlige boligudgifter, når man er på overførselsindkomst, herunder førtidspension.

Kan ikke betale husleje
En ny undersøgelse af Boligselskabernes Landsforening viser for eksempel, at nybyggede almene boliger i København ikke kan betales af personer med almindelige jobs. For mennesker på overførselsindkomst ser dette regnestykke endnu værre ud.

De høje boligudgifter sammenholdt med det faktum, at flere er nødsaget til at vælge relativt store boliger af hensyn til pladsen til hjælpemidler, hjælpere og familie, er det økonomiske efterslæb et stigende problem. Eller det faktum, at nogle borgere med handicap visiteres til et botilbud, hvor boligudgiften er ekstremt høj i forhold til overførselsindkomsten.

Appel til politikerne
Fattigdom er et relativt begreb. Fattigdom skal ses i lyset af den generelle levestandard i dagens Danmark. Det økonomiske gab mellem dem, der er på overførselsindkomst og f.eks. afhængige af førtidspension et helt liv, og dem, der har profiteret af velstandsbølgen, er blevet endnu større.

Der må gøres noget nu. Jeg appellerer til de danske politikere om at tage problemet dybt alvorligt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stig Langvad

Projektkoordinator, Dansk Handicap Forbund
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

Christian H. Hansen

Formand, sekretariatsleder og redaktør, Danmarks Patientforening for Hovedpineramte, fhv. MF (DF og løsgænger)
sygehjælper (Forsvaret 1983)

0:000:00