Jens Otto Krags søn vil i Folketinget

NYHED: En mere offensiv socialpolitik. Det er ønsket fra Jens Otto Krags søn, Peter Hansted, som nu selv vil forsøge at komme i Folketinget.
Morten Øyen
Fakta

Peter Hansted om sit liv: 

Jeg er født i 1956 og opvokset i Lyngby uden for København.

Efter endt efterskoleophold på Sydfyn tog jeg en landbrugsuddannelse men vendte tilbage til Svendborg, hvor jeg har arbejdet som lærer og forstander på efterskole. Herefter på produktionshøjskole - de sidste tre år som kok.

Åbnede herefter et værtshus i Svendborg, som jeg solgte efter fem et halvt år - uden planer for fremtiden.

Det viste sig at være en god disposition, for umiddelbart efter kunne jeg flytte til Ærø med fast job som kok på Højskolen. Har købt hus sammen med Sine og hendes to børn i Borgnæs, hvor vi dagligt nyder den smukke natur.


Kilde: S-dialog

Tidligere statsminister Jens Otto Krags søn Peter Hansted er blevet udpeget af den socialdemokratiske partiforening på Ærø som afløser for folketingsmedlem Niels Sindal (S), der ikke genopstiller til Folketinget.

Endnu mangler han opbakning fra partiforeningerne i Fåborg og Midtfyn for at kunne kalde sig folketingskandidat for Socialdemokraterne. Men ifølge partiforeningsformanden på Ærø, Michael Christensen, har han en god chance for at blive opstillet til Folketinget:

"Jeg ville ikke bede ham om at opstille, hvis jeg ikke troede, han havde en chance," siger Michael Christensen til Altinget.dk.

Socialdemokratiske dyder
Peter Hansted er i dag kok på Ærø Højskole og har i et halvt årti været restauratør i Svendborg. Han mener selv, at hans lokalkendskab kan være en fordel i en valgkamp. Hans fars navn vil dog også helt sikkert skabe opmærksomhed - alene da han meddelte sit kandidatur til kommunalbestyrelsen på Ærø, fik han et fem minutters indslag på nationalt tv.

Peter Hansted bekræfter sin lyst til at komme i Folketinget, men tager ellers sin opstilling meget afslappet. Han tager i sine holdninger udgangspunkt i de svageste i samfundet:

<img align="left" src="@nyimg=6044@" />
"Der er stadig masser at gore. Særligt for svage i samfundet som psykisk syge," siger Peter Hansted, der i øvrigt gerne så partiet på Christiansborg lægge lidt større afstand til de borgerlige:

"De borgerlige har ikke kun en liberaløkonomisk tilgang til samfundet, men også et ønske om at ændre den måde, vi tænker om hinanden på. Her er jeg mere gammeldags - med fokus på de svageste i samfundet," siger Peter Hansted.

Arven fra sin far
Hans far er kendt som en af grundlæggerne for velfærdsstaten, og han mener selv, at opgaven nu er at fastholde og udbygge velfærdsstaten. Det skal blandt andet ske ved en mere offensiv socialpolitik og en revurdering af kontraktpolitikken.

"Der er stadig masser at gøre, særligt for svage i samfundet som psykisk syge," siger han og understreger, at han mener, Helle Thorning-Schmidt gjorde noget af det rigtige, da hun turde sige, at Socialdemokraterne ville stryge skattelettelser for at bruge pengene på de svageste:

"Vi skal turde sige, hvad vi mener. Ellers bliver det hele lidt udvandet," siger Peter Hansted.

Realpolitisk chance
Ifølge Altinget.dks seneste vurdering af mandater til partierne står Socialdemokraterne til at gå et mandat frem på Fyn - til fem. Efter Niels Sindal ikke stiller op, er efter al sandsynlighed de to eneste sikre kandidater Socialdemokraternes gruppeformand Carsten Hansen og tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten Penille Rosenkrantz-Theil, der nu er socialdemokrat og stiller op i Odense.

Peter Hansted vurderes derfor at have en god chance, hvis han bliver opstillet. Det bliver dog først afgjort i maj på et opstillingsmøde i valgkredsenkredsen Ærø, Fåborg og Midtfyn.

<img align="left" src="@nyimg=5205@" />
Peter Hansted er født i 1956 efter et forhold, som Jens Otto Krag havde med hospitalslaborant Sofie Elisabeth Christine Everst Hansted, mens han var økonomi- og arbejdsminister. Krag blev først i 1959 gift med skuespillerinden Helle Virkner, med hvem han fik en søn og en datter.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00