Flertal: Starthjælp skaber fattigdom

Af John Andersen
Professor ved Roskilde Universitet
Jørgen Elm Larsen
Professor ved Københavns Universitet
Morten Ejrnæs
Lektor ved Aalborg Universitet
Henning Hansen
Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)

I den aktuelle politiske debat er der stor uenighed om, hvad fattigdom er, og hvordan den skal måles. Dette er der ikke noget nyt i. Debatten har raset lige siden fattigdomsdebatten og fattigdomsforskningen i Danmark i 1980'erne.

Hvis man lægger de ideologiske briller til side, er det imidlertid interessant at se på, hvad befolkningen opfatter som nødvendigheder for at leve et minimumsacceptabelt liv.

I mange andre lande, som Danmark kan sammenligne sig med, er der lavet målinger, som prøver at indfange dette: nemlig flertallets opfattelse af nødvendigheder for et acceptabelt liv. Dette betegnes ofte som konsensuelle fattigdomsmålinger.

Man kunne forestille sig, at disse tal dækkede over store forskelle i holdninger mellem fx dem, der er i beskæftigelse, og dem, der modtager de laveste sociale ydelser.

Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet der på tværs af indkomstgrupper og forsørgelsesgrupper er en høj grad af enighed om, at disse aktiviteter, indkøb og handlinger udgør nødvendigheder, som alle husstande i Danmark burde have råd til.

John Andersen, Henning Hansen, Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen
Forskere

Ud fra målinger af befolkningens opfattelse af nødvendigheder kan der konstrueres fattigdomsgrænser, der bygger på en rimelig grad af konsensus i befolkningen. Nogle forskere taler således om, at der på denne måde kan konstrueres en "demokratisk fattigdomsgrænse", der bygger på viden om, hvad flertallet opfatter som nødvendigheder i det pågældende samfund.

Ny undersøgelse
Det vil vi dog ikke gøre i denne artikel, men - som et input til den løbende debat om fattigdomsgrænse og de laveste sociale ydelser - fremlægger vi nye forskningsresultater om, hvad den danske befolkning anser som nødvendige goder for at leve i dagens Danmark.

Endvidere præsenteres undersøgelsesresultater om, i hvor høj grad individer og familier i forskellige forsørgelsessituationer har adgang til disse nødvendige goder.

Vi har i en undersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte spurgt et udsnit af forskellige befolkningsgrupper, om de synes, at en række forskellige sociale aktiviteter, indkøb og handlinger er nødvendigheder for at leve et acceptabelt liv i Danmark i dag.

Blandt disse er fx at spise tre måltider mad om dagen, at spise frugt og grøntsager dagligt, at købe medicin ordineret af lægen, at kunne købe nyt tøj og fodtøj, når det man har, er opbrugt eller gået i stykker, at gå til tandlægen, at dyrke fritidsinteresser og invitere gæster hjem og at kunne betale husleje, lån til bolig, el, gas og vand.

For 17 ud af de 19 opstillede aktiviteter, indkøb og handlinger, der er blevet spurgt om, er det over 80 pct. af befolkningen, der mener, at disse udgør nødvendigheder. For de sidste to aktiviteter er det mellem 60-80 pct. af befolkningen, der mener, at de er nødvendigheder.

Enighed på tværs
Man kunne forestille sig, at disse tal dækkede over store forskelle i holdninger mellem fx dem, der er i beskæftigelse, og dem, der modtager de laveste sociale ydelser.

Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet der på tværs af indkomstgrupper og forsørgelsesgrupper er en høj grad af enighed om, at disse aktiviteter, indkøb og handlinger udgør nødvendigheder, som alle husstande i Danmark burde have råd til.

Det viser sig, at 31 pct. af modtagerne af starthjælp og introduktionsydelse og 34 pct. af modtagerne af nedsat kontanthjælp har manglet 10 eller flere af disse nødvendigheder. Kun 2-6 pct. på de laveste ydelser har ikke lidt nogen afsavn. Dette står i skærende kontrast til de beskæftigede, hvor næsten 80 pct. ingen afsavn lider, og hvor kun 1 pct. har mere end 10 afsavn.