Debat

Psykiatri skal på finansloven

DEBAT: Psykiske sygdomme er den største folkesygdom i Danmark. Alligevel bliver psykiatriområdet nedprioriteret på finansloven. Det skal der laves om på, skriver Thorstein Theilgaard i sit debatindlæg.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorstein Theilgaard
Generalsekretær i Bedre Psykiatri

Forestil dig to tvillingesøstre på 8 år; den ene får konstateret leukæmi og bliver med det samme modtaget med åbne arme af et behandlingsvæsen i verdensklasse. Hendes uheldige søster derimod har udviklet tvangstanker, som kommer til at blive forværret i løbet af de næste mange måneder, hvor hun parkeres på en venteliste. Det er virkeligheden i det danske sundhedsvæsen. Der er ingen tvivl, kræftsygdomme skal behandles, men som altid handler politik om prioriteringsøvelser.

Kræftens Bekæmpelse er ikke kede af at skilte med deres status som landets største sygdomsbekæmpende organisation - og det lyder også virkelig flot. Men som jeg ser det, er kræftområdet blevet så stor en spiller i det danske sundhedsvæsen, at der er opstået en skævhed, som på ingen måde er uskyldig.

Den seneste finanslov er et godt eksempel på, hvad der er sket år efter år. På finansloven kan man finde en stor post ved navn Kræftplan 3. Planen skal tilføre 810 mio. kr. ekstra til kræftområdet i perioden 2011-14. Deraf afsættes en halv milliard til screening af tarmkræft med et løfte om at forhindre op imod 150 dødsfald om året. Det lyder umiddelbart, som om det danske sundhedsvæsen endnu engang har overgået sig selv, men:

Psykiske sygdomme under ét er landets største folkesygdom. 250.000 danskere lider af depression, 250.000 af angsttilstande, 75.000 af spiseforstyrrelser og 40.000 af psykoser.

Thorstein Theilgaard, Generalsekretær i Bedre Psykiatri

Løftet om at redde 150 menneskeliv om året er baseret på ældre undersøgelser fra tider, hvor overlevelseschancerne var betydeligt mindre end i dag. Derudover har eksperter fortalt, at der kommer til at være raske, som vil dø af screeningen for tarmkræft. Samtidig vil 125 danskere få en falsk alarm om kræft for hvert dødsfald, vi undgår. I mine øjne mister investeringen i kræftbehandling noget af sin charme.

Kritisable forhold i psykiatrien  
På samme finanslov bliver psykiatrien spist af med en håndfuld pebernødder til forebyggelse af stress. Og man skal være mere tosset end de tossede for at kalde satspuljeaftalen for en investering, da der knap er tale om status quo. Det sker, på trods af at det psykiatriske behandlingsvæsen, regioner, arbejdsgivere, læger, patienter og områdets organisationer alle kommunikerer, at forholdene i psykiatrien lige nu er under al kritik.

Ifølge Danske Regioner har psykiatrien fået 25 øre, hver gang somatikken har fået en krone i nytilførsler siden 2001. Psykiske sygdomme under ét er landets største folkesygdom. 250.000 danskere lider af depression, 250.000 af angsttilstande, 75.000 af spiseforstyrrelser og 40.000 af psykoser. Men finanslovspartierne vælger at investere 810 mio. kr. i en kræftplan, som måske er til fare for patienterne.

Det har konsekvenser, både for de syge mennesker og for samfundet som helhed. KL har dokumenteret, at Danmark er det OECD-land, som førtidspensionerer flest på grund af psykisk sygdom - nu er det mere end halvdelen af nytilkendelserne. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hvidbog om mentalt helbred og sygefravær anslår, at psykiske sygdomme årligt koster Danmark 55 mia. kr. Stort set hele tabet skyldes førtidspensioneringer, lange sygefravær og nedsat produktivitet.

Vi er mange, som håber på, at Psykiatriplan 1 - og ikke Kræftplan 4 - bliver højdepunktet på den næste finanslov. Det må og skal være slut med den uklædelige skævvridning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion