Året der gik på socialområdet

BAGGRUND: Ulykkelige børnesager og en fattigdomsdebat, der gødede jorden for en SF-drejning, lagde sporene for socialområdet i år. Efter ferien venter spillet om store reformer af kontanthjælp, førtidspension og fleksjobordning - og en evaluering af kommunalreformen.
Især børneområdet har fyldt den socialpolitiske dagsorden i dette folketingsår.
Især børneområdet har fyldt den socialpolitiske dagsorden i dette folketingsår.
Kasper Frandsen

Den kommende godkendelses- og tilsynsreform bliver regeringens helt store trumfkort mod nye børnesager - og ikke mindst en anledning til at vise vælgerne, at regeringen er yderst handlekraftig over for kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i børnesager.

Kasper Frandsen
Redaktør af Altinget | Social & Forebyggelse

Folketingsåret har budt på markante tiltag, der kommer til at have stor betydning for socialområdet.

Men det slutter ikke her. Efter et hektisk folketingsår venter store opgaver og reformer for regeringen, der allerede har en tjekliste klar. Her står blandt andet reformer af tilsyn i kommuner, kontanthjælpen, førtidspension og fleksjobordningen højt.

Altinget | Social & Forebyggelse ser her tilbage på folketingsåret og frem mod næste års største udfordringer.

Ideologiske tidsler væk i en fart
De nye regeringspartier og Enhedslisten tordnede i valgkampen mod den tidligere VK-regerings starthjælp, loft over kontanthjælpen og en 450-timers-regel. Så det var ingen overraskelse, at de såkaldte fattigdomsydelser stod for skud som noget af det første.  

Værdikampen var klar: Ydelserne blev af regeringen og Enhedslisten betragtet som en skamplet på det danske velfærdssamfund, mens de borgerlige partier mente, de lave ydelser øgede incitamentet for at finde et arbejde.  

'Fattigdomsydelserne' blev erstattet af kontanthjælp. Men også andre af VK-regeringens kontroversielle love, som regeringen anså for ideologiske tidsler, måtte lade livet. Således blev det blandt andet ikke længere lovligt med elektroniske fodlænker til unge børn ned til 12 år, og samtidig blev den kriminelle lavalder - igen - sat til 15 i stedet for 14 år.

Den sociale (u)balance
Afslutningen af folketingsåret blev i alle henseender overstrålet af regeringens storstilede skattereform, der blev indgået med stor palaver uden om Enhedslisten, mens Venstre og De Konservative i sidste øjeblik kom tilbage til forhandlingsbordet for at indgå en skatteaftale med regeringen.

Skattereformen sigter særligt på at tilgodese "hårdtarbejdende lønmodtagere" med lav- eller mellemindkomster gennem nye skattelettelser. En del af pengene findes ved, at overførselsindkomster som dagpenge og kontanthjælp i fremtiden følger inflationen i stedet for lønudviklingen. Det har især givet hård kritik fra Enhedslisten, fordi reformen ifølge partiet "stjæler fra de svageste".

Carina-sagen har formentlig haft stor indflydelse på den proces, der ledte frem til skattereformen. Reformen havde været en endnu sværere pille at sluge for SF, hvis ikke parties socialordfører, Özlem Sara Cekic, havde indledt sig på at overbevise Joachim B. Olsen om, at der findes fattige i Danmark. Det lykkedes som bekendt ikke for Özlem, der i stedet måtte erkende, at den famøse Carina ikke var fattig, fordi hun havde et rådighedsbeløb på ca. 5.000 kr.

Udfaldet blev en - i dansk sammenhæng - uhørt hård debat, der gav vind i sejlene for dem, der mente, at overførselsindkomsternes størrelse mindsker incitamentet for at arbejde. Enkelte fattigdomsforskere kaldte debatten "afsporet", men tilbage stod et resultat, der har været med til at bane vejen for skattereformen. SF med skatteminister Thor Möger Pedersen i front måtte omdefinere begrebet social balance, for at det kunne passe ind i regeringens oplæg til skattereformen, som eksperter har påpeget på Altinget.dk.

Fattigdomsdebatten er langt fra slut. Regeringen har således nedsat en kommission, der skal komme med anbefalinger til en dansk fattigdomsgrænse i løbet af efteråret.

I børnenes tegn
Hvordan sikrer vi os mod nye overgreb og svigt af børn og unge? Det spørgsmål har affødt en lang række samråd og endnu flere politiske initiativer, efter at nye sager om misbrug eller svigt af børn nærmest er blevet hverdag.

Og det er også et af de områder, hvor Karen Hækkerup har søsat allerflest initiativer som minister. Hun har blandt andet nedsat en såkaldt task-force til at hjælpe kommuner med sagsbehandlingen i særlige børnesager samt oprettet en børneombudsmand.

Derudover har Ankestyrelsen kulegravet området. Her viser det sig blandt andet, at mange kommuner reagerer for langsomt i sager om svigt eller misbrug af børn.

Læs om alle initiativerne her

Det er ud fra den rapport, at et ekspertudvalg i denne uge kom med 39 anbefalinger til, hvordan kommuner forebygger nye børnesager. Anbefalingerne kommer ifølge ministeren ikke til at samle støv, men skal inddrages til at lave konkrete initiativer. Det bliver sammen med den kommende godkendelses- og tilsynsreform regeringens helt store trumfkort mod nye børnesager - og ikke mindst en anledning til at vise vælgerne, at regeringen er yderst handlekraftig over for kommuner, der ikke lever op til deres ansvar i børnesager.

0:000:00