Debat

Ældre kan få langt bedre service og hjælp – for de samme penge

DEBAT: Hvis man samler de danske hjælpemiddeldepoter til store centre fordelt over hele landet, vil man kunne hjælpe de ældre på en bedre og mere effektiv måde, end tilfældet er i dag. Det skriver Peter Goll, direktør i Falck Healthcare.

Ved at oprette centrale hjælpemiddelcentre kan kvaliteten blive løftet. Det mener Peter Goll, direktør i Falck Healthcare.
Ved at oprette centrale hjælpemiddelcentre kan kvaliteten blive løftet. Det mener Peter Goll, direktør i Falck Healthcare.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Goll
Direktør i Falck Healthcare

I Danmark er der næsten lige så mange hjælpemiddeldepoter, som der er kommuner. I hvert kommunalt hjælpemiddeldepot arbejder der 5-10 personer med at varetage distributionen, vedligeholdelsen og rengøringen af de hjælpemidler, som ældre og handicappede får anvist af kommunen. Og der er stor forskel på den service og kvalitet, som borgerne får.

I Falck Hjælpemidler ved vi, at vi markant kan forbedre kvaliteten af den hjælp, de ældre modtager fra hjælpemiddeldepoterne,  hvis vi organiserer området smartere.

Hjælpemidler er efterhånden blevet til mere end rollatorer, badebænke, el-scootere, senge og børnehjælpemidler. Nu tæller hjælpemidler også de velfærdsteknologiske - så som løfteteknologi, spiserobotter, vasketoiletter, robotstøvsugere, skærmteknologi, overvågning, virtuel træning, og så videre. Og disse hjælpemidler kræver andre og udvidede kompetencer at håndtere.

Hvis økonomien i de enkelte kommunekasser skal holde, så er det vigtigt, at flest mulige borgere får lov til at blive længst muligt i eget hjem. Og her er ibrugtagningen af velfærdsteknologiske hjælpemidler helt centrale. 

Peter Goll
Direktør i Falck Healthcare

Kvaliteten kan løftes
Hvis vi i Danmark samler vores hjælpemiddeldepoter i omkring fem store centre fordelt over landet, vil vi være i stand til at løfte kvaliteten i den service, vi tilbyder ældre borgere og andre grupper af borgere med behov for hjælp. Det vil vi kunne gøre ved, at vi koncentrerer viden, ressourcer og kompetencer og kombinerer dette med effektiv organisering og logistik. Og vi ville vel og mærke være i stand til at gøre det inden for den eksisterende økonomiske ramme – alene ved at optimere ressourcerne ved en mere effektiv drift af depoterne.

De fem hjælpemiddelcentre skal håndtere fælles hjælpemidler imellem kommunerne, og dem, borgerne får udleveret efter endt operation mv. af regionerne. På denne måde kan vi nedbringe de enorme lagre af hjælpemidler, som hver kommune råder over.

Centrene vil også indeholde de fornødne tekniske kompetencer, så man kan reparere flest mulige hjælpemidler. De vil have en størrelse, så man kan servicere kunderne – borgerne – i langt mere fleksible tidsrum, eksempelvis 7-22, som man kender fra andre brancher, eksempelvis pakkeposten eller dagligvarebranchen. Men vigtigst af alt, så vil disse hjælpemiddelcentre kunne opretholde og forestå en specialistviden omkring velfærdsteknologi, som vil gøre implementeringen af hjælpemidlerne langt mere håndterbar og succesfuld.

Øget produktivitet kan hæve kvaliteten
Der skal oprettes fælles showroom for kommunernes borgere, hvor de kan se alt det nyeste og have mulighed for at låne de velfærdsteknologiske løsninger med hjem og prøve dem af og måske efterfølgende købe dem selv. Der skal oprettes fælles erfagrupper for kommunernes terapeuter, hvor man mødes i fysiske og virtuelle netværk og hører om den seneste udvikling inden for velfærdsteknologi.

Der skal uddannes fagpersonel, der kan forestå borgernes egenmestring af disse nye hjælpemidler, og hjælpe dem med at få det hele installeret i deres hjem. Med andre ord skal den fornødne viden og service være tilgængelig for borgerne, når de har brug for det.

I Danmark bruger vi cirka 400 millioner kroner om året på drift af hjælpemiddelområdet. Dertil skal lægges et langt større beløb til indkøb af hjælpemidler. Ved at øge produktiviteten i driften af hjælpemiddeldepoterne og effektivisere, kan vi ikke blot hæve kvaliteten væsentligt, men også spare samfundet for mellem 20-40 procent af udgifterne til området.

Aldrende befolkning
Kommunernes Landsforening har sat fokus på implementeringen af velfærdsteknologi, og det har fået rigtig mange kommuner til at følge trop og bl.a. ansætte velfærdsteknologikonsulenter. Dette tiltag er helt afgørende, hvis man skal kunne håndtere den forøgelse, der sker i antallet af personer over 75 år de kommende år. Ifølge Danmarks Statistik er Egedal den kommune, der oplever den største vækst, idet de får 69 procent flere 75 årige om 5 år, mens 90 procent af landets kommuner mindst har en stigning på 15 procent af 75 årige borgere i 2020.

Hvis økonomien i de enkelte kommunekasser skal holde, så er det vigtigt, at flest mulige borgere får lov til at blive længst muligt i eget hjem. Og her er ibrugtagningen af velfærdsteknologiske hjælpemidler helt centrale. Og det er - set i dette perspektiv – ikke hensigtsmæssigt, at 98 kommuner hver især driver deres eget hjælpemiddeldepot, indkøber egne hjælpemidler og ansætter velfærdsteknologikonsulenter for at imødekomme de udfordringer, vi står overfor i forhold til stigningen i antallet af ældre borgere.

Hvis vi skal kunne håndtere det øgede pres på udgifterne til vores voksende aldrende befolkning og samtidig yde en god service af høj kvalitet, så er vi nødt til at organisere området smartere og bedre ved at skabe store centraliserede slagskraftige enheder, som vil kunne implementere velfærdsteknologi med stordriftsfordele på tværs af kommunale grænser og samtidig give borgerne en langt bedre oplevelse og service med på vejen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Goll

Adm. direktør, Substantia
lederkursus (Harvard Business School 2006), ba.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00