Ældre Sagen: Nødbemanding burde alarmere ansvarlige politikere

Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Saldoen på de offentlige finanser for 2017 blev 60 milliarder kroner bedre end det oprindelige skøn.

Bjarne Hastrup
Administrerende direktør, Ældre Sagen

Hvor er det glædeligt, at finansminister Kristian Jensen (V) har fundet to milliarder kroner mere i det økonomiske råderum.

De igangværende overenskomstforhandlinger og planlægningen af nødberedskaber i ældreplejen og på landets sygehuse viser konkret, at mange plejecentre og sygehusafdelinger kører med en bemanding i det daglige, som er helt nede på - eller under - nødberedskab.

Det er dybt bekymrende. Det må sætte alle alarmklokker i gang hos ansvarlige politikere.

Underprioriteret og underbudgetteret
Noget hænger ganske enkelt ikke sammen, når vi ser store faggrupper blive undtaget for konflikt, fordi de allerede i dag har en bemanding, der svarer til nødberedskab, mens statens pengekasse bugner af penge.

Det vil være passende at bruge nogle af disse midler til at sikre bedre bemanding på plejehjem og på sygehuse landet over.

Når finansministeren kan opjustere det økonomiske råderum fra 27,5 til 29,5 milliarder kroner frem mod 2025 i den fremskrivning, Kristian Jensen fremlagde tirsdag, viser det for os i Ældre Sagen, at ældre- og sundhedsområdet er betydeligt underprioriteret og underbudgetteret.

Dette underbygges af, at der for 2017 var et overskud på de offentlige finanser på over 21 milliarder kroner.

Da man fremlagde finansloven for 2017, skønnede regeringen et underskud i 2017 på 39 milliarder kroner. Saldoen på de offentlige finanser for 2017 blev således 60 milliarder kroner bedre end det oprindelige skøn.

Miraklernes tid er ikke forbi.

Problemerne er allerede blevet dokumenteret
Vi har dokumenteret problemerne i plejesektoren så sent som sidste efterår.

Undersøgelsesrapporten ”Normeringer på danske plejecentre”, som VIVE gennemførte i november 2017 for FOA og Ældre Sagen, viser, at mangel på tid og medarbejdere er væsentlige årsager til, at det ikke altid er muligt at yde en værdig pleje og omsorg til beboerne på plejehjem, og at der er store og uacceptable forskelle mellem plejehjem – afhængig af det postnummer man bor i.

VIVE-undersøgelsen, der tæller besvarelser fra 44 procent af plejehjemmene, viser, at en nattevagt i gennemsnit skal passe over 20 beboere, og i nogle tilfælde helt op til 42 beboere, som for de flestes vedkommende har et stort plejebehov.

Overenskomstforhandlingernes truende lockout og strejkevarsling viser – igen – sort på hvidt, at mange områder inden for plejehjem og sygehuse, som sosu’erne blandt andet står for, er så tyndt bemandede, at den daglige bemanding svarer til et nødberedskab.

I Ældre Sagen ser vi frem til, at finansministerens nye fremskrivning giver rum for investeringer i bedre vilkår for ældre og syge - og for de mange ansatte, som knokler for at give en værdig omsorg og pleje landet over.