Ældre Sagen: Boligpakken er et misfoster

Af Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Hvad regeringen og forligspartierne omkring finansloven har tænkt, er ikke til at vide. Men i Ældre Sagen vælger vi at tro, at travlhed og andre dagsordener har haft tag i de gode politikere, da de strikkede spareforslaget om den såkaldte boligpakke sammen.

Men hvad forslagsstillerne måtte have overset, bør resten af Folketingets partier nøje notere sig, når Folketinget i dag førstebehandler regeringen og finanslovspartiernes lovforslag om den såkaldte boligpakke.

Pakkens forslag om at beskære boligydelsen vil ramme mange pensionister. Frygten for at blive ramt har fået tag i mange ældre, og i de seneste uger er Ældre Sagens rådgivning blevet kimet ned af bekymrede ældre, som hverken kan finde hoved eller hale i, hvad de skal forvente.

Ældre Sagens beregninger viser, at en enlig folkepensionist med en månedlig husleje på 4.000 kr. og en supplerende indkomst på 18.000 kr. får ca. 1.500 kr. mere i årlig boligydelse om 5 år. En nyindflyttet plejeboligbeboer med samme indkomst og en husleje på 7.000 kr. står derimod til at miste ca. 8.200 kr. om året fra 2021. En pensionist med en supplerende indkomst på 70.000 kr. og en husleje på 5.000 kr. vil miste ca. 6.100 kr. om året i boligydelse.

Mellem 150.000-175.000 ældre vil blive ramt i varierende grad af lovforslaget, og derfor mener Ældre Sagen at det bør droppes. Hvis det ikke sker, bør der gøres noget ved de helt åbenlyse urimeligheder i lovforslaget:

Plejeboliger er ikke noget, vi vælger. Det er en boligform, kommunen anviser os, fordi vi bliver syge og har brug for pleje.

Bjarne Hastrup
Direktør, Ældre Sagen

Plejeboliger er ikke noget, vi vælger
Over 85 procent af de folkepensionister, der i dag får boligydelse, er enlige folkepensionister, og af dem bor en fjerdedel i kommunalt anviste ældre- eller plejeboliger. Over 30 procent af alle udbetalte beløb til boligydelse går til pensionister i ældre- og plejeboliger.

Formålet med boligydelsen er at hjælpe pensionister, der har høj boligudgift i forhold til deres indkomst. Boligydelsen ’forsikrer’ så at sige pensionister med beskedne indkomster mod ruin og elendighed den dag, de bliver enlige eller har behov for at flytte i en plejebolig.

Dermed strider lovforslaget direkte imod formålet med boligydelsen. For når plejeboliger fra 2021 ikke længere er undtaget fra det loft over den støtteberettigede leje, der gælder for almindelige lejeboliger, så bliver økonomien en faktor for, om ældre med lav indkomst har råd til at flytte i plejebolig.

Plejeboliger er ikke noget, vi vælger. Det er en boligform, kommunen anviser os, fordi vi bliver syge og har brug for pleje. Det er derfor tilfældigt, hvem der får behov for en ældre- eller plejebolig – og dermed også tilfældigt, hvem der skal betale den høje husleje.

Som led i ældreboligpolitikken er der sket en modernisering af plejehjemmene siden årtusindeskiftet, så gamle utidssvarende plejehjem er blevet erstattet af plejeboliger. De nye plejeboliger har ofte en høj husleje, og de er i modsætning til værelser på et plejehjem berettiget til boligydelse.

Den høje boligydelse til pensionister i plejebolig er en forudsætning for, at pensionister uden supplerende indkomst overhovedet har råd til at bo i de nye dyre plejeboliger, som de anvises af kommunen.

Det mest groteske eksempel. Ældre Sagen har set, er en konkret plejebolig beregnet til par, hvor lejen er så høj, at hvis et pensionistpar uden supplerende indkomst skulle have boligydelse efter de regler, der gælder for nye beboere fra 2021, ville deres boligydelse falde med godt 33.000 kr. om året. Parrets rådighedsbeløb – når der er betalt husleje og for vand, varme, mad, ”servicepakke” og licens – falder fra ca. 4.500 kr. til ca. 2.300 kr. om måneden for to personer.

Mindre egenbetaling løser ikke problemet
Lovforslaget indeholder en lempelse for de pensionister, der har de mindste indkomster og de laveste huslejer, som betyder, at boligydelsen gradvist forhøjes med ca. 100 kr. om måneden for en gruppe af pensionister med lav husleje og lav indkomst. Lempelsen hjælper dog ikke den gruppe pensionister med tilsvarende lav indkomst, men høj husleje, fordi de bor i kommunalt anviste plejeboliger. De har ofte udsigt til at miste ca. 1.000 kr. om måneden, når hele ”pakken” er fuldt indfaset. For denne gruppe slår besparelsen i boligydelsen igennem med fuld kraft. Og de har samtidig ringe eller ingen muligheder for at flytte til en billigere bolig, medmindre deres kommune kan anvise dem en anden og billigere plejebolig.

Medmindre lovforslaget helt droppes, foreslår Ældre Sagen at friholde kommunalt anviste ældre- og plejeboliger fra de foreslåede besparelser frem for at nedsætte den mindste egenbetaling for pensionister, der har en lav husleje.

Hvad får regeringen og forligspartierne til at tro, at en forringelse af boligydelsen vil medføre lavere husleje på plejeboliger?

Regeringen begrunder forslaget om specielt at forringe boligydelsen for ældre- og plejeboliger med, at en lavere boligydelse vil presse huslejen på plejeboliger ned, men beskriver ikke i detaljer mekanismen.

Hvordan er det muligt at nedbringe huslejen i de almene plejeboliger, der allerede er opført, spørger vi? Og hvordan skal en sænkelse ske for nye plejeboliger, så længe den tilladte kvadratmeterpris ved opførelse af plejeboliger er højere end for almene familieboliger, og at der er en relativ stor forskel i den maksimale kvadratmeterpris mellem hovedstadsregionen og resten af landet? Kan regeringen finde billige grunde i hovedstadsregionen eller anvise ledige bygningsarbejdere, eller skal plejeboligerne være mindre og kvaliteten forringes?

Boligydelsen har været med til at reducere virkningen af regionale forskelle i lejen for ældre i plejeboliger. Men hvis Folketinget indfører loven med et ensartet loft over den støtteberettigede husleje, vil især pensionister, der bor i områder med dyre plejeboliger, blive ramt.

I Ældre Sagen forsøger vi at rådgive ældre så godt, vi kan, men det er svært med SÅ mange ubekendte, som lovforslaget indeholder. Boligpakken er et misfoster, kære regering og forligspartier.