Debat

Ældre Sagen: Finansforslag lover godt for de ældre

DEBAT: De fremlagte finanslove lover godt for de ældre. Nu må man bare håbe, at planerne bliver til virkelighed, skriver administrerende direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup. 

Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen.
Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen.
Camilla Qvirinius Wraae
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Bjarne Hastrup 
Adm. direktør, Ældre Sagen

Det er betryggende, at der nu fra flere sider i Folketinget er opbakning til at få løst nogle af de allermest presserende problemer for ældre.

Bjarne Hastrup adm. direktør Ældre Sagen

Alt i alt ser det det lovende ud alle steder, når man læser regeringens, Venstres og Dansk Folkepartis forslag til finansloven 2015.

Fakta
Bland dig i debatten - skriv til [email protected]

Det er betryggende, at der nu fra flere sider i Folketinget er opbakning til at få løst nogle af de allermest presserende problemer for ældre:

Regeringen vil give de kroniske patienter et markant og tiltrængt løft. Det skal bl.a. komme kræftramte til gode, men også demensområdet ønsker regeringen at styrke.

Og det er hårdt tiltrængt. Hver niende dansker har demens inde på livet. Op mod 90.000 er ramt af selve sygdommen, men endnu flere, cirka 400.000, har demens tæt inde på livet som ægtefælle, børn eller søskende. Man forventer, at antallet af demente vil stige de kommende år, som følge af at levealderen stiger. Om 25 år vil der være omkring 165.000 demente i Danmark. Så det er bare om at komme i gang med at forberede plejesektoren på de mange flere demente.

Helt konkret foreslår Ældre Sagen, at der bygges 1.400 nye demensindrettede plejeboliger om året de næste 10 år, og vi ved, at det ikke er dyrere at bygge demensindrettet fra starten. Samtidig opfordrer vi til, at der afsættes penge til at udstyre eksisterende plejeboliger med GPS-teknologi.

Gode forslag hos Venstre og DF
Venstres forslag om garanti på ventetid til genoptræning er også længe ventet. Det vil kunne komme mange ældre til gode. I Ældre Sagen har vi hvert år undersøgt ventetiden i kommunerne, og den har fortsat med at være alt for lang. I dag er det kun cirka hver tredje kommune, der kan tilbyde genoptræning inden for en uge efter udskrivelse fra hospital.

At få hurtig genoptræning vil både kunne forbedre funktionsevne og livskvalitet for den enkelte, men der vil formentlig også være en samfundsmæssigt gevinst i hurtigere genoptræning efter sygdom og skader.

Overbelægning på hospitalerne har Ældre Sagen også kæmpet imod i årevis. Vi ved, at bliver man indlagt på en afdeling med overbelægning, kan man forvente en ringere behandling og risiko for større dødelighed. Derfor ser vi frem til, at Dansk Folkeparti nu vil styrke indsatsen mod overbelægning.

Samtidig hilser vi også forslaget om at give en ekstra milliard til ældreområdet velkomment. Det beløb vil kunne afbøde nogle af de voldsomme besparelser i kommunerne. Så lad os nu håbe, at alle de gode intentioner i de kommende måneder vil gå fra planer til virkelighed, så vi kan få rettet op på de mest presserende problemer.

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00