Debat

Ældre Sagen: Satspuljeaftale med perspektiver

DEBAT: Satspuljeaftalen indeholder gode og perspektivrige forslag, skriver Ældre Sagens Bjarne Hastrup. Nu bliver den endelige test, om planerne rent faktisk føres ud i livet og forbedrer svækkede ældres hverdag. Han giver et par forslag med på vejen.

Der er stort behov for&nbsp;initiativer, som kan forbedre forholdene for Danmarks svækkede og syge ældre, mener Bjarne Hastrup.<br>
Der er stort behov for initiativer, som kan forbedre forholdene for Danmarks svækkede og syge ældre, mener Bjarne Hastrup.
Camilla Kamstrup
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Satspuljeaftalen indeholder en række gode og perspektivrige forslag, som Ældre Sagen er glad for og har arbejdet for.

Værdigt liv for demente
For demente håber vi, at en længe ventet national handlingsplan for demens vil gøre livet lettere for både demenssyge og deres pårørende. Planen har som målsætning, at Danmark skal være et demensvenligt land, hvor demente kan leve værdigt og trygt, men aldrig alene med sin demens.

Der er blandt andet et stort behov for flere demensegnede boliger, herunder for gps-sikrede boliger.

Fakta
Bland dig i debatten!
Send et indlæg til [email protected]

De fire hundrede tusind mennesker, der har demens inde på livet som pårørende til en demenssyg, bliver også tilgodeset i aftalen. De skal inddrages aktivt og have mere støtte. Det er en indsats, som vi har savnet

Ældre Sagen foreslår pårørendepolitik i alle kommuner.

Det er positivt, at der afsættes midler til at nedbringe ventetiden på genoptræning. Hurtig genoptræning efter sygehusindlæggelse er afgørende for at genvinde eller styrke tabt funktionsevne.

Bjarne Hastrup
Administrerende direktør i Ældre Sagen

Vi ønsker pårørendekonsulenter, der skal være en slags ombudsmænd for familierne og stå på de pårørendes side med støtte og vejledning, hvor der er brug for det.

Plejehjemslæger forebygger indlæggelser
Faste læger på plejehjem, der blandt andet kan sørge for kontinuitet i behandlingen og hindre en del belastende indlæggelser fra plejehjem, er også en sag, Ældre Sagen har kæmpet for i årevis.

Også penge til medicingennemgang på plejehjem vil kunne forebygge fejl og dermed forbedre livskvaliteten blandt plejehjemsbeboere.

Puljen til styrket sammenhæng for de svageste ældre, som kommuner og regioner kan søge penge fra, er en positiv styrkelse af behandlingen af svækkede ældre.

De opfølgende hjemmebesøg, som blev indført med handlingsplanen for den ældre medicinske patient 2012-2015, og som er hjemmebesøg af praktiserende læge og hjemmesygeplejerske efter indlæggelse, har vist sig at have stor positiv effekt.

Derfor er det positivt, at besøgene nu videreføres og udvikles frem til 2019. De kan forebygge indlæggelser og skaber stor tryghed for ældre, der har været indlagt.

Det er positivt, at der afsættes midler til at nedbringe ventetiden på genoptræning. Hurtig genoptræning efter sygehusindlæggelse er afgørende for at genvinde eller styrke tabt funktionsevne.

Mere liv på plejehjemmene
Ældre Sagen ser også med tilfredshed på, at der er afsat en pulje til øget livskvalitet på plejehjem og i plejebolig. Det var et behov, Ældrekommissionen efterlyste i sin rapport. Kommissionen anbefalede netop indsatser, der kunne forbedre det sociale liv på plejehjemmene.

Nu er det helt afgørende, at alle de gode planer bliver konkretiseret og ført ud i livet, hvad enten det er i de ældres hjem, på plejehjemmene eller på sygehusene.

Der er i den grad brug for initiativer, der kan forbedre forholdene for Danmarks svækkede og syge ældre.

Håber på flere planer i finanslov
Mange af de gode initiativer i aftalen vil bidrage til at mindske presset på de medicinske afdelinger.

Men vi forventer stadig, at den kommende finanslov indeholder en plan for en konkret og målrettet indsats for nedbringelse af overbelægningen. Vi anbefaler, at belægningen maks. er 90 procent i gennemsnit per kvartal på de medicinske afdelinger.

Samtidig opfordrer vi politikerne til at afsætte midler på finansloven til en videreførelse af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient.

Dermed kan vi sikre de svækkede ældre en permanent forbedring, mens initiativerne i satspuljen kan risikere at forsvinde igen, når aftaleperioden slutter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarne Hastrup

Adm. direktør og medstifter, Ældre Sagen, forfatter
cand.polit. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00