Aktører: Den gode opvækst starter ved undfangelsen

REPLIK: Modsat hvad BUPL og Danske Professionshøjskoler mener, så skal man ikke blot kanalisere flere midler til de 0-5-årige. Gevinsten er langt større, hvis vi fokuserer på børnene før fødslen, skriver Gerda Bejder og Pernille Ploug.

Af Gerda Bejder og Pernille Ploug
Hhv. forstander på opholdsstedet Holmegaardshuset og jordemoder og familiekonsulent i Familieprojektet

Elisa Rimpler og Stefan Hermans indlæg “Pædagogiske aktører til politikerne: Tag barnets første år alvorligt” kritiserer beslutningen om at fratage 20 millioner kroner til forskning i tidlige indsatser fra Forskningspuljen.

Argumentet er, at det svækker børnene og forringer deres vilkår senere i livet. Og det kan vi fuldt tilslutte os.

Men de 20 millioner, som formændene fra BUPL og Danske Professionshøjskoler gerne ser forøget og uddelt til ”… forskning med fokus på det, der sker hver dag ude på gulvet blandt børnene” rammer forbi målet, hvis man gerne vil hjælpe de børn, der kommer sværest fra start i livet.

Hjerneudvikling etableres før fødslen
For at hjælpe det enkelte barn og samfundet bedst muligt (både menneskeligt og økonomisk) skal der fokuseres på barnet før fødslen og ikke kun efter.

For vi ved, at samspillet mellem forældre og børn før fødslen er en uvurderlig og vigtig faktor i forhold til barnets tilknytnings-, socioemotionelle- og kognitive udvikling.

Barnets hjerneudvikling og grundlæggende sundhed etableres allerede i de første 1.000 dage fra undfangelsen og ikke fødslen.

Det betyder, at BUPL og DP’s indsatser, der skal fokusere ”… på det, der sker hver dag ude på gulvet blandt børnene”, risikerer at være bagud på point, allerede inden de igangsættes.

Et øget fokus på den prænatale periode, altså perioden inden fødslen, vil derimod skabe bedre forudsætninger for at hjælpe børnene samt deres familier til en bedre og styrket tilværelse.

Forskningen viser nemlig, at den gravides psykologiske tilstand videregives til det ufødte barn gennem neurohormoner. Og det kan potentielt betyde, at hvis moderen er ramt af stress, angst eller har øget niveauer af kortisol eller adrenalin i kroppen, kan det ufødte barn i værste tilfælde udvikle prænatal stress, hvor angst bliver en altdominerende faktor.

En faktor, der i sidste ende kan have uoprettelige konsekvenser for fostret.

En tryg opvækst starter før fødslen
Holmegaardshuset og Familieprojektet er derfor enige med BUPL og Danske Professionshøjskoler, når de skriver, at ”jo længere tid der går, før vi sætter ind, jo mere vokser slagsiden, og desto sværere (og dyrere) bliver det at rette op”.

Derfor skal der sættes midler af til at forske i gravides, fostres og familiers psykologiske tilstand, inden skaden er sket.

Det kunne for eksempel være et pilotprojekt, hvor jordemødre, fagpersonale på opholdssteder eller en anden kvalificeret gruppe, der arbejder med gravide og familiedannelse, får midlerne til i højere grad at belyse det psykologiske aspekt af forældreskabet.

For en tryg og omsorgsfuld opvækst starter allerede ved undfangelsen. Og jo bedre forældrene og barnet har det inden fødslen, jo større er sandsynligheden for, at unge børn får en god start i livet.

Fokuserer på det fysiske forældreskab
Som systemet er sat op nu, fokuserer fagpersonale, der arbejder med gravide, fostre og familiedannelse, næsten udelukkende på det fysiologiske forældreskab.

Der tilbydes nakkefoldsscanning og gennemscanning af misdannelser, mens der også testes for diabetes, hepatitis og hiv.

Der er med andre ord ikke tid eller kapacitet til at varetage den psykologiske del af forældreskabet inden fødslen.

Vi mener ikke, det er uvilje fra sundhedspersonalet (langtfra), men derimod rammerne, der ikke tillader et øget fokus på den prænatale periode.

Og det er ekstremt uhensigtsmæssigt, da perioden omkring graviditeten er den hurtigste psykologiske udviklingsproces, man gennemgår i livet.

Indsats skal præciseres
Derfor deler Holmegaardshuset og Familieprojektet holdningen fra BUPL og Danske Professionshøjskoler om, at puljen til forskning i tidlig indsats genindføres i den kommende aftale om fordeling af Forskningsreserven.

Og for at nå vores fælles mål om bedre forudsætninger for børnene i Danmark opfordrer vi politikerne til at fokusere på forskning inden for den prænatale periode.

Helt konkret mener vi, at pengene til forskning i de mindste børn skal fokusere på en dedikeret indsats over for ufødte børn og deres familier, da den både hjælper på et tidligere stadie og potentielt set minimerer behovet for indsatser over for børn i 0-5 års-alderen.

Mere viden er nødvendig, hvis vi skal hjælpe de mange børn, som ikke kommer godt fra start i livet.

Jo tidligere vi kan påbegynde vores indsatser, og jo bedre kvaliteten er, desto bedre er det for børnene og samfundet. Og målet opnår vi bedst ved at højne vores fokus på den prænatale periode.

Forrige artikel Genitor: Hvad Britta kan lære os om socialpolitikken Genitor: Hvad Britta kan lære os om socialpolitikken Næste artikel Debat: Giv alle faggrupper i ældreplejen efteruddannelse og personlig udvikling Debat: Giv alle faggrupper i ældreplejen efteruddannelse og personlig udvikling
S vil lave bostedsreform, selv om sundhedsreformen falder

S vil lave bostedsreform, selv om sundhedsreformen falder

BOSTEDER: Regeringen har udsat placeringen af institutioner på det specialiserede socialområde til august. En socialdemokratisk regering står klar til at gribe stafetten med en reform, som skal rette op på afspecialiseringen.