Debat

Aktører: Her er tre bud på at styrke efterværnsindsatsen

Vi slipper unge i anbringelse, før de har slået rod i voksenlivet. En ny rapport om efterværn viser, at inddragelse af de unge, nære relationer og en længere efterværnsindsats kan sikre en god overgang til voksenlivet, skriver David Adrian Pedersen, Benny Andersen, Rasmus Kjeldahl, Signe Færch, Charlotte Møller og Signe Egede.

VIVE har for Bikubenfonden udarbejdet en ny rapport, som gennemgår relevant forskning om efterværn på tværs af de nordiske lande.
VIVE har for Bikubenfonden udarbejdet en ny rapport, som gennemgår relevant forskning om efterværn på tværs af de nordiske lande.Foto: Lars Helsinghof Bæk/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det var meget positivt, at et bredt flertal i Folketinget med den politiske aftale om ’Børnene Først’ har formuleret en ambition om at nytænke det nuværende efterværn radikalt.

Statistikker om hjemløshed, psykiske lidelser og andelen af unge med anbringelsesbaggrund, der står uden for uddannelse og job, vidner om, at vi med det nuværende system slipper unge i anbringelse, før de har slået rod i voksenlivet.

Vi vil gerne kvittere for de rammer, der nu er sat politisk for den radikale nytænkning.

Udgangspunktet er de unges egne oplevelser, og målet er, at de unge bliver sikret støtte, til de er rodfæstet i voksenlivet med netværk og relationer, job/uddannelse og bolig. Det er et meget stærkt udgangspunkt for, at vi kan sikre unge den støtte, de har brug for.

Første skridt i den politiske aftale er en analyse af de eksisterende udfordringer, og hvordan midlerne til efterværn bruges i dag. Herefter skal der udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der skal til af ændringer.

Tre afgørende faktorer
VIVE har for Bikubenfonden udarbejdet en ny rapport, som gennemgår relevant forskning om efterværn på tværs af de nordiske lande.

Gennemgangen af eksisterende forskning viser, at tre faktorer er afgørende for, hvordan vi sikrer en god overgang til voksenlivet for anbragte unge. Det drejer sig om tidlig dialog og medbestemmelse, om et godt netværk og tillidsfulde relationer og om at sikre stabil, langvarig støtte.

Forskningen viser, at unge, som er blevet inddraget i planlægningen af deres efterværn, generelt oplever overgangen til voksenlivet mere positiv og succesfuld.

David Adrian Pedersen, Benny Andersen, Rasmus Kjeldahl, Signe Færch, Charlotte Møller Pedersen og Signe Egede

Rapporten understreger tre faktorer, som har positiv indvirken på efterværnsindsatsen.

Den første handler om inddragelse og medbestemmelse. Tidlig dialog med den unge og inddragelse i tilrettelæggelsen af efterværnet er vigtigt, blandt andet fordi det er med til at reducere bekymringer hos den unge og sikre, at ophøret af anbringelsen opleves mindre brat.

Samtidig viser forskningen, at unge, som er blevet inddraget i planlægningen af deres efterværn, generelt oplever overgangen til voksenlivet mere positiv og succesfuld.

Den anden faktor handler om relationer. Her viser rapporten, at en personlig relation til en voksen og adgangen til sociale fællesskaber har stor betydning i overgangen til voksenlivet, fordi det skaber tryghed i overgangen.

Det kan eksempelvis ske ved, at den unge tilknyttes en fast kontaktperson, en mentor eller en værts- eller kontaktfamilie. Eller ved typer af botilbud hvor den unge bor med andre unge uden anbringelsesbaggrund.

Brug for længerevarende støtte
Den tredje faktor handler om varigheden af efterværnet, som vi ved har betydning for, om den unge får fodfæste i voksenlivet.

Mange af de unge giver udtryk for, at de fortsat har brug for støtte efter efterværnets ophør – og unge, der kun har modtaget efterværn i en kortere periode, optræder oftere i hjemløsestatistikkerne.

Der er i forskningen indikationer på, at det har en negativ virkning, at anbringelsen slutter ved det fyldte 18. år i stedet for det fyldte 20. år.

David Adrian Pedersen, Benny Andersen, Rasmus Kjeldahl, Signe Færch, Charlotte Møller Pedersen og Signe Egede

Dertil er der i forskningen indikationer på, at det har en negativ virkning, både i forhold til de unges uddannelse, beskæftigelse og indkomst, at anbringelsen slutter ved det fyldte 18. år i stedet for det fyldte 20. år.

Vi håber, at konklusionerne i VIVEs nye rapport kan bidrage til det politiske arbejde og inspirere til at vi laver en rettighedsbaseret indsats, der er mere glidende, behovsstyret og længerevarende end i dag, hvor mange unge reelt slippes, når de fylder 18 år, mens unge uden anbringelsesbaggrund flytter hjemmefra i 22-årsalderen.

Vi ser frem til at byde ind med viden og erfaringer, ikke mindst fra de unge selv, i de politiske forhandlinger, der lægges op til i foråret 2022.

Det er nu, at vi har muligheden for at lykkes med at sikre en støtte, der kan give alle anbragte unge i Danmark en god overgang til voksenlivet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00