Alternativet: Besparelser på hjælp til borgerne er et levn fra fortiden

Af Torsten Gejl (ALT)
Socialordfører

Mindre Bureaukrati, mere helhedsorienteret, mere progressionsorienteret og større retssikkerhed. Det er jo umiddelbart svært at være skeptisk, hvis man udelukkende kigger på oplægget for det arbejde, som regeringen har sat sig for med at reformere servicelovens voksenbestemmelser. I Alternativet kan vi med al selvfølgelighed støtte de ovenstående intentioner, og vi ser derfor frem til forhandlingerne.

Men intentioner er jo som bekendt ikke alt, og derfor er jeg også meget spændt på at se, hvad det mere konkrete oplæg kommer til at byde på, og ikke mindst hvad den nedsatte arbejdsgruppe kommer med af anbefalinger. Som princip vil jeg rose regeringen for at samle de parter, der ved forrige forsøg har haft de største knaster på forhånd.

Forhåbentligt kan det resultere i en fælles position for det videre arbejde med gensidig tillid til, at der udformes en reform, der kommer alle parter til gode, og som alle kan se sig selv i. Bare de senere års reformhistorie har jo i den grad bekræftet, at hvis en reform skal have et lykkeligt liv efter de bedste intentioner, så kræver det, at de parter, den vedrører, alle kan se sig selv i resultatet og har ejerskab i de nye visioner.

Det forøgede fokus på at give den enkelte borger større medbestemmelse og indflydelse på eget liv kan vi i Alternativet kun bakke op om.

Torsten Gejl (ALT)
Socialordfører

Derfor vækker det nogen bekymring for mig, at der eftersigende tydeligt står i oplægget, at der ikke er forventning om enighed. Er det tilfældet, at gruppen er meget splittet, så håber jeg inderligt, at ministeren meget aktivt vil søge en fælles løsning i det forum frem for entydigt at vælge side og tromle forhandlingerne igennem. Det ville for mig være det værst tænkelige grundlag at skulle starte forhandlingerne om en så vigtig reform på.

Fra beskyttet til støttet
For reformen er vigtig. Det forøgede fokus på at give den enkelte borger større medbestemmelse og indflydelse på eget liv kan vi i Alternativet kun bakke op om. Helt generelt bør vi bevæge os fra en socialpolitik, der så at sige løfter niveauet fra beskyttet til støttet. En socialpolitik med borgeren i centrum er for mig en politik, der fokuserer på den enkelte borges egen drivkraft, drømme og dømmekraft.

Derfor er det også helt essentielt, at vi får flyttet beslutningskompetencerne så tæt på borgeren som overhovedet muligt i det kommunale regi. For selvom der kan være de helt rigtige intentioner bag en helhedsorienteret indsats og en tilgang med borgeren i centrum, så nytter det ikke meget, hvis det i praksis betyder større fleksibilitet og mere beslutningskraft til dem, der primært arbejder med Excel-ark.

Afbureaukratisering og bedre vilkår for kommunernes budgetlæggere må meget gerne gå hånd i hånd med de førnævnte intentioner, men det er helt afgørende, at den her reform ikke bliver en kattelem for sparerunder.

En trend fra fortiden
I min optik er der desværre en trend fra fortiden, der tilsyneladende får politikere til at tro, at en brændende platform er den bedste måde at hjælpe de svagest stillede og udsatte på. Langtidsledige og flygtninge bliver stillet beskæftigelse i udsigt, hvis bare vi tager deres penge, og de fagligt svage elever bliver nok dygtigere, hvis vi øger adgangskravene til gymnasiet. Den mentalitet må ikke smitte af på denne reform af serviceloven, for så er øget selvstændighed og en ”progressionsorienteret indsats” måske ikke helt så positivt, som det umiddelbart lyder.