Alternativet: Drop kontrol- og mistillidskulturen

Af Torsten Gejl
Socialordfører, Alternativet

Da vi for knap to år siden lancerede Alternativet, var det blandt andet med budskabet om, at vi ønsker en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig verden. Og det mener vi altså. Socialpolitikken er et meget centralt område for os, og Danmark skal ikke bare være en stat, der forvalter velfærd, vi skal være et land, der er reelt, socialt bæredygtige.

Det er et land, hvor vi er mere materielt lige, og hvor vi er socialt trygge, men det er i høj grad også et land med menneskeligt ligeværd, hvor vi kan bidrage til samfundet på hver vores måde og føle os værdsat og accepteret. Det skal vi understøtte som individer og medmennesker, og det skal vi understøtte som politikere med ansvar for det system, der møder borgere med behov for hjælp.

Erstat kontanthjælpen med en ydelse uden modkrav
Som socialordfører for Alternativet har jeg en stålsat tro på, at mennesker, der føler sig værdifulde, i langt højere grad tager ansvar for sig selv, sine medmennesker og fællesskabet. Så når jeg som oplæg til denne klumme er blevet spurgt, hvad jeg ser som den vigtigste udfordring på socialområdet, så er det desværre netop det: At vi sikrer os, at de mennesker, der møder det sociale system, føler sig set og værdsat. For sådan er det desværre slet ikke i dag.

Det er ikke en kritik af de ansatte, men en kritik af systemet. For sagsbehandlere og udøvende hjælpere kommer desværre også i klemme i et socialt system, der i min optik er gået helt skævt. Man opbygger altså ikke mennesker og mellemmenneskelige relationer med mistro og tvang – det gør vi derimod med tillid og velvilje. På min vagt, vil jeg derfor arbejde indædt for, at vi får et socialt system, der i langt højere grad er baseret på tillid. Ikke bare til den enkelte, men også til de mennesker, der hver dag repræsenterer ”systemet”.

Et helt konkret forslag er, at vi i Alternativet ønsker et opgør med den kontrol- og mistillidskultur, der i høj grad er determinerende for vores beskæftigelsespolitik. Vi har således foreslået, at kontanthjælpen erstattes af en basisydelse uden modkrav og uden særlige kontrolforanstaltninger. De seneste 10-15 år er vores beskæftigelsespolitik kørt ud ad en sti, hvor vi tror, at de ledige snyder, bedrager og ikke gider. Det går ud over motivationen og følelsen af selvværd.

Man opbygger altså ikke mennesker og mellemmenneskelige relationer med mistro og tvang – det gør vi derimod med tillid og velvilje.

Torsten Gejl (ALT)
Socialordfører

Vis hvad frihed og tillid kan gøre
Helt nøgternt er der vel to positioner at indtage, hvis man skal argumentere for, at pisk, tvang og kontrol samt sænkelser af velfærdsydelserne er vejen til at få flere i arbejde. Man kan bygge det på retfærdighedsfølelse, eller man kan mene, at det er det, der virker bedst. Tilhører man den sidste gruppe, skal man bare vide, at det er faktuelt forkert.

Ifølge OECD viser forsøgsprojekter fra hele verden nemlig entydigt, at man kan fremme menneskers arbejdslyst ved at give dem et sikkerhedsnet i form af kontanter – uden at stille modkrav. Og forskning fra Norge viser, at de lande, der har de højeste velfærdsydelser, er samme lande, hvor borgerne er mest motiverede for at arbejde.

Vi bruger i dag mere end 20 mia. på en hamrende ineffektiv beskæftigelsesindsats, der baseret på tvang og kontrol, og sidste år brugte jobcentrene alene ca. 4,5 mia. på at få godt 9.000 i arbejde. Det er altså 500.000 kroner pr. beskæftiget om året. Det kan man altså få mange år på basisydelse for.

Tilhører man derimod den første gruppe, der mener at kontrolsystemet og mistillidskulturen er værd at opretholde for at sikre ens egen retfærdighedsfølelse, så skal man selvfølgelig have lov til det. Man skal bare vide, at det er med til at demotivere, stresse og nedbryde mennesker, samtidig med at man forsinker deres vej til beskæftigelse.

Jeg håber inderligt, at vi i min tid som socialordfører får lov at vise, hvad tillid og frihed kan gøre. Der vil altid være en lille bitte gruppe, der ikke vokser med tilliden og fællesskabet, men helt ærligt, er det hamrende usolidarisk og ikke særlig gennemtænkt, at vi i dag indretter hele vores sociale system til ære for dem.