Alternativet: Giv personlige budgetter til de hjemløse

DEBAT: ”Starten på en lille revolution for socialindsatsen,” skriver Alternativets socialordfører, Torsten Gejl, om forsøg med personlige budgetter til hjemløse.

Af Torsten Gejl
Socialordfører i Alternativet

I sidste indlæg skrev jeg om, hvordan velfærdssystemet er blevet så bureaukratisk og upersonligt, at det for de allermest udsatte borgere virker helt imod hensigten – uoverskueligt, uvedkommende og ikke-hjælpende.

Derfor oplever vi desværre, at vi i stigende grad ikke magter at hjælpe de borgere, der har allermest brug for det – herunder hjemløse.

Og tilsvarende oplever vi, at dygtige medarbejdere ikke har mulighed for at bruge deres dømmekraft og derfor må forvalte beslutninger, de ikke selv kan stå inde for. Det skader både indsatsen og arbejdsglæden.

Fra systemvelfærd til relationsvelfærd
I dette indlæg vil jeg beskæftige mig mere med, hvordan vi i Alternativets optik kan tage et opgør med denne form for ’systemvelfærd’ og i stedet bevæge os mod en ’relationsvelfærd’, hvor vi sætter både medarbejderes og den enkelte borgers egen viden, drivkraft og dømmekraft i spil.

Den bevægelse er helt afgørende for, at vi som velfærdssamfund formår at hjælpe de borgere, der har mest brug for det.

Uanset hvor udsat og sårbar man kan være, så rummer vi mennesker altid en viden om vores egen situation og en personlig drivkraft, som er unik.

Derfor bør den udsatte borger have langt mere indflydelse på sin egen udvikling, ligesom socialarbejderen bør sættes mere fri til at bruge sin faglighed i en langt mere håndholdt og personlig indsats.

Personlige budgetter
Jeg siger ikke, at vi skal opfinde den dybe tallerken – den er nemlig allerede opfundet. I London og andre engelske byer har man i flere år haft succes med det, der kaldes ’personlige budgetter’.

Faktisk har indsatsen vist så gode resultater, at alle kommuner i England nu skal tilbyde projekter med personlige budgetter som en del af deres sociale indsats.

Personlige budgetter går i sin enkelthed ud på at give den enkelte borger og den enkelte socialarbejder et fællesbudget til at bruge på lige præcis det, de i fællesskab finder mest relevant for borgeren.

Ved at springe bureaukratiet over med at oprette sager og administrere paragraffer kan socialarbejderen i stedet fokusere på en 100 procent håndholdt og individuel tilgang til borgeren, og ikke mindst bliver den enkelte borger selv motiveret og får medansvar og reelt ejerskab i eget liv.

En mulighed og et ansvar
I de første pilotforsøg i England havde man de hjemløse, som systemet – inden for de eksisterende rammer – havde haft sværest ved at hjælpe som målgruppe. En gruppe, der havde været hjemløse mellem fire og 45 år, der alle havde en vrede og mistillid til systemet og de mennesker, der repræsenterede det.

Efter ét år med projektet, var omkring 60-70 procent af deltagerne kommet af gaden og i gang med arbejde, uddannelse, afvænning mv., og selvom der var et personligt budget på op til 30.000 kr. blev der i gennemsnit brugt under 10.000 kroner pr. deltager i indsatsen.

Nogle skulle blot have mulighed for at komme til frisør, tandlæge og have et sæt tøj, så de kunne genoptage kontakten til familien med ære og værdighed. Andre brugte budgettet på at komme væk fra det miljø og netværk, de var endt i for at overleve og starte nye omgangskredse og aktiviteter.

Fælles var, at det personlige budget gav dem en mulighed, som de selv havde et stort ansvar for. 

En pulje til kommuner og civilsamfund
Ud over Englands gode erfaringer med personlige budgetter har forsøg i Sverige og Belgien også vist, at metoden har stort potentiale for at give bedre service og resultater, større arbejdsglæde og faktisk også at være mere økonomisk effektiv.

Derfor er jeg som socialordfører for Alternativet ekstremt glad for, at vi i satspuljeforhandlingerne er lykkedes med at få afsat penge til forsøg med personlige budgetter i Danmark.

Helt konkret ønsker vi at oprette en pulje, der giver danske kommuner og civilsamfundsorganisationer mulighed for at skabe projekter med personlige budgetter for udsatte borgere. Det kan være hjemløse, men også udsatte familier, unge i bandemiljøer mv.

Starten på en revolution
Som jeg ser det, er det her starten på en lille revolution for socialindsatsen. Starten på en tiltrængt bevægelse fra systemvelfærd til relationel velfærd. En fantastisk manifestation af tillid fra politisk side. Tillid til den enkelte borgers viden og motivation og tillid til socialarbejderens faglighed og personlige dømmekraft.

Og netop i dét samspil har vi muligheden for at levere den bedste sociale indsats.

Jeg håber inderligt, at mange visionære kommuner og civilsamfundsorganisationer vil søge med progressive projekter, der kan være med til at starte et nyt kapitel i den sociale indsats i Danmark.

Forrige artikel Sjursen: Styrk herberger og forsorgshjem Sjursen: Styrk herberger og forsorgshjem Næste artikel Mødrehjælpen: Civilsamfundet er glemt i fusion mellem KORA og SFI Mødrehjælpen: Civilsamfundet er glemt i fusion mellem KORA og SFI