Arne, klima og genopretning: Her er efterårets største politiske slagsmål

Svære klimaspørgsmål i vente
Støttepartiernes grønne pres på regeringen fortsætter ind i efteråret, hvor en del svære klimaspørgsmål venter.

Efterårets klimaforhandlinger sættes for alvor i gang, når den såkaldte elbilskommission afleverer sine anbefalinger til, hvordan man kan udfase benzin- og dieselbiler uden at efterlade et stort hul i statskassen. I dag indkasserer staten milliarder af kroner i afgifter på de benzin- og dieseldrevne biler.

Spørgsmålet bliver om anbefalingerne er spiselige for regeringen, der indtil nu har været forsigtige med at tage hul på de svære klimaspørgsmål om økonomi og afgifter.

Elbilskommissionen er dog ikke det eneste, som der er i vente i efteråret. I september skal regeringen for første gang præsentere sit årlige klimaprogram, som er en del af klimaloven. Heri skal den redegøre for sine klimaindsatser og vurdere, hvor lang der er til at nå 2030-målet om 70 procents CO2-reduktion.

Det klimaprogram skal bruges, når næste års finanslov skal forhandles på plads. Med udgangspunkt i det vil støttepartierne nemlig formentlig komme til at kræve endnu flere klimatiltag og gentage den utilfredshed, som prægede forårets klimadebat.

Endelig er der også gang i de grønne skatteforhandlinger, hvor der skal finde en aftale om den grønne skattereform, som blev varslet før sommerferien. Her har Venstre og Radikale dannet en alliance, hvor de sammen kæmper for, at reformen omfatter en CO2-afgift. Det tegner til, at reformen vil blive aftalt mellem Socialdemokratiet, Venstre og Radikale. Spørgsmålet er, om regeringens støtteparti Enhedslisten bliver medunderskriver på en skattereform henover midten, nu hvor der er tale om en grøn en af slagsen.

Else har sat ældreplejen på dagsorden
Før sommerferien lå det ikke i kortene, at ældreområdet skulle løbe med opmærksomheden i dette travle efterår.

Men det ændrede sig hurtigt, efter en TV 2-dokumentar om dårlig behandling af to demente borgere, Else og Erik, på to plejehjem i Danmark overtog dagsorden i løbet af sommeren.

Statsminister Mette Frederiksen har selv udnævnt ”mangel på værdighed nogle steder i ældreplejen” som en af regeringens vigtigste opgaver efter ferien, og Dansk Folkeparti startede sin politiske sæson ved at kræve, at minimumsnormeringer på ældreområdet bliver en del af dette års finanslov.

Det er et ønske, som Enhedslisten allerede luftede ved sidste års forhandlinger og fastholder i denne omgang sammen med SF. Dermed stiger presset på finansminister Nicolai Wammen på at finde penge til ældre på årets finanslov.

Finanslov i kølvandet på coronakrisen
Bliver der plads til støttepartiernes krav om klimahandling og flere penge til velfærd på blandt andet ældreområdet i dette års finanslov?

Finansminister Nicolai Wammen kan formentlig se frem til lange forhandlinger i Finansministeriet, når statens husholdningsbudget for næste år skal lægges.

Regeringen lagde ikke skjul på, da coronakrisen rasede i foråret, at det vil få konsekvenser for midler til velfærdsområdet. Og den melding har statsminister Mette Frederiksen gentaget op til sommerferien, hvor hun lagde op til, at efteråret vil byde på benhårde prioriteringer, når der igen skal fordeles penge på finansloven.

Hvordan de prioriteringer skal se ud, giver finansministeren sit bud på, når han inden udgangen af august præsenterer dette års finanslovudspil.

Det ubesvarede spørgsmål om minimumsnormeringer
Modellen bag af sidste års helt store temaer er fortsat ikke afklaret. Lige netop som det helt store slag om minimumsnormeringerne stod for døren blev forhandlingerne afbrudt af coronavirussen.

De udskudte forhandlinger betyder, at partierne stadig ikke er blevet enige om, hvorvidt minimumsnormeringer skal gælde i hver enkel institution, eller om det skal opgøres som et gennemsnit for hver kommune.

Det skal afklares, når børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil genoptager forhandlingerne i den nye sæson.

Børnenes statsminister på vej med Barnets lov
Allerede i sin nytårstale løftede statsminister Mette Frederiksen sløret for, at regeringen er på vej med nye tiltag på børneområdet.

Hun varslede, at langt flere udsatte børn skal tvangsfjernes, end det er tilfældet i dag, og anbringelserne skal ske tidligere i børnenes opvækst. Og ved regeringsseminaret på Marienborg nogle dage senere præsenterede regeringen nogle af delelementerne til et nyt udspil under titlen Barnet Først.

Til efteråret er det forventningen, at regeringen omsider kan præsentere det samlede udspil, hvori der blandt andet ligges op til at give børn en vetoret til at nægte samvær med deres biologiske forældre.

Økonomien efter coronakrisen
Efterårets joker er dog coronavirussen. Lige nu er der en ny stigning i antallet af smittede, og regeringen har indført lokale restriktioner i landets næststørste by, Aarhus, men den såkaldte fase fire af genåbningen er sat på hold for nu.

Samtidig nærmer udløbsdatoen sig for hjælpepakkerne. 29. august skal størstedelen af de økonomiske hjælpepakker, som har holdt hånden under virksomheder og lønmodtagere, udfases.

Dermed forsvinder lønkompensationen for de mange virksomheder, som har fået hjælp af staten til at betale sine ansatte. Men hvad kommer i stedet for til dem, der stadig er i fare for at miste sit job, når hjælpepakken ophører? Da aftalen om udfasning blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter var der gang i forhandlinger om en såkaldt arbejdsfordeling.

Men de forhandlinger strandede kort tid før sommerferien, og derfor er det nu uvist, hvad regeringen vil sætte i stedet for lønkompensation for at sikre en blød overgang.

Med udfasningen af hjælpepakkerne står vi dermed formentlig også overfor en afgørende debat om, hvordan dansk økonomi kan genoprettes bedst mulig efter forårets coronakrise.