Kommentar af 
Birgitte Arent Eiriksson

Birgitte Arent Eiriksson om retshjælp: Reformen holder stadig i ventesporet

KOMMENTAR: Den manglende afklaring på retshjælpsreformen viser, at det politiske system trækker vigtige reformer i langdrag. De svageste borgere betaler prisen, skriver Birgitte Arent Eiriksson.

Retshjælpsordningen sikrer juridisk rådgivning og bistand hos et retshjælpskontor eller en advokatvagt. Skiftende regeringer har udskudt at forbedre ordningen, skriver Birgitte Eiriksson.
Retshjælpsordningen sikrer juridisk rådgivning og bistand hos et retshjælpskontor eller en advokatvagt. Skiftende regeringer har udskudt at forbedre ordningen, skriver Birgitte Eiriksson.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange af os, der arbejder med retssikkerhed, drog et lettelsens suk, da tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for tre år siden annoncerede, at den danske retshjælpsmodel skulle forbedres.

Det ville forhåbentligt betyde, at langt flere fik mulighed for at få juridisk bistand og prøvet deres ret ved en domstol. Siden er der dog næsten ingenting sket – og nu er arbejdet udsat igen.

At der stadig ingen afklaring er på retshjælpsreformen, er blot ét eksempel på, at det politiske system kan trække vigtige reformer i langdrag, hvis de ikke har tilstrækkelig politisk bevågenhed.

Her er det dog særligt grelt. For selvom vi tror, at vi lever i en retsstat med lige adgang til retfærdighed, så er virkeligheden mere speget.

Fakta
Birgitte Arent Eiriksson (født 1970) er vicedirektør og advokat i Justitia. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

De fleste borgere får på et tidspunkt juridiske problemer.

Det kan være både små og store ting: En håndværkerregning, der bliver større end aftalt, eller konflikter om for eksempel erstatning ved arbejdsskade.

Sikring af lige adgang til retfærdighed kan ikke tåle flere udskydelser

Birgitte Arent Eiriksson

Visse grupper er særligt udsatte. Det kan være en ældre svag borger, som får afslag på hjemmehjælp, en stofmisbruger, der ikke kan få den misbrugsbehandling, som han har ret til, eller forældre til et handicappet barn, som uberettiget får frataget hjælp til at komme gennem hverdagen.

En advokat kan ofte løse problemet med et brev til modparten. Og hvis man har ressourcerne, kan man med advokatens hjælp anlægge sag ved domstolene.

Men ikke alle har de muligheder. En del er slet ikke klar over, at deres problem er juridisk, og accepterer måske bare kommunens afgørelse eller modpartens krav. Andre har ikke råd til at gå til en advokat og videre til domstolene.

Det er selvfølgelig ikke holdbart i et retssamfund.

Med den danske retshjælpsordning kan man få juridisk rådgivning og bistand hos et retshjælpskontor eller en advokatvagt, enten gratis eller delvist finansieret af staten. Og hvis man skal i retten, kan omkostningerne afhjælpes med en privat retshjælpsforsikring eller med fri proces, hvor staten betaler.

Er alt så i den skønneste orden? Desværre ikke. Selvom ordningerne om retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces hjælper nogle borgere, er der også en række barrierer, som efterlader de mest ressourcesvage på perronen.

Det er typisk dem, der har sværest ved selv at opsøge hjælp, eller som bor i de egne af landet, hvor adgangen til gratis juridisk bistand er sparsom.

Desuden bidrager færre advokater til ordningen, retshjælpsforsikringernes dækning er utilstrækkelig, og antallet af sager med fri proces har været støt faldende.

Læs også

Det var nogle af de problemer, som en række organisationer – heriblandt Justitia – opfordrede justitsministeren til at løse tilbage i 2017.

Der gik imidlertid halvandet år, inden der kom et kommissorie, og så gik processen i stå på grund af folketingsvalget. Først i april 2020 udsendte den nye justitsminister, Nick Hækkerup (S), et nyt kommissorie for udvalget med tilhørende følgegruppe, hvor jeg selv sidder med.

Der gik dog et halvt år, før udvalget mødtes, og i følgegruppen afventer vi stadig første officielle møde. Nu har retshjælpsreformen holdt i ventesporet i tre år. Men vi kommer nok til at holde der en rum tid endnu.

For Justitsministeriet har meddelt, at det ansvarlige kontor er overflyttet til ministeriets beredskabsafdeling, som skal koordinere den samlede indsats mod covid-19.

Som sagen om aflivningen af mink viser, er der bestemt behov for at styrke denne afdeling. Ingen tvivl om det. Men det hører med, at epidemien også rammer borgerne på måder, der gør retshjælp meget påtrængende. Nogle mister job og indtægt, mens andre ikke kan få den nødvendige hjælp på grund af økonomi, frygt for smitte eller restriktioner.

Derfor er det påtrængende, at reformarbejdet kommer i gang igen i det nye år. Sikring af lige adgang til retfærdighed kan ikke tåle flere udskydelser.

-----

Birgitte Arent Eiriksson (født 1970) er vicedirektør og advokat i Justitia. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Arent Eiriksson

Direktør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, Etisk Råd, Borgerretsfonden og SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS)

0:000:00