Birgitte Arent Eiriksson: Voldtægtsloven kan føre til en påtrængt kulturændring i retssystemet

"Jeg ville ikke selv anmelde en voldtægt. Det ville i hvert fald komme an på, hvilken kollega der var på job den dag".

Sådan sagde en kvindelig efterforsker, da jeg for cirka fire år siden, hvor jeg var ansat hos Rigspolitiet, skulle lave en vejledning til politikredsene om behandlingen af voldtægtssager.

Hendes skepsis over for retssystemets evne til at varetage disse sager stod ikke alene og var bestemt heller ikke ubegrundet.

De fleste har sikkert en fornemmelse af, hvor krænkende og traumatiserende en voldtægt må være. Men det er nok de færreste, der har en fornemmelse af, hvor ubehageligt det kan være at anmelde en voldtægt.

Chancen for domfældelse er lille, og undervejs kan ofrene blive mødt med spørgsmål om opførsel og beklædning, som får en bebrejdende karakter, ligesom de kan opleve manglende forståelse og respekt eller ligefrem at blive mistænkeliggjort.

Den gældende voldtægtsbestemmelse er baseret på gerningsmandens anvendelse af vold, trusler og tvang, og i hvilket omfang offeret var i stand til at modsætte sig handlingen.

Uskyldsformodningen – at den anklagede er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – gælder naturligvis fortsat

Birgitte Arent Eiriksson

Det betyder, at det kan være straffrit at gennemføre et samleje med en person, der siger "nej", hvis der ikke anvendes tvang.

Det bidrager til en skidt seksuel kultur, der nedvurderer menneskets grundlæggende frihed og ret til at bestemme over egen krop.

At der er noget galt, afspejler sig også i statistikkerne: Mens der anslået begås 6.700 voldtægter og voldtægtsforsøg om året, modtog politiet sidste år kun 1.662 anmeldelser, og kun 314 af disse førte til dom.

Det vil sige, at under hver fjerde voldtægt bliver anmeldt, og at under hver femte anmeldelse ender med en fældende dom. Derfor er der også grund til at lægge mærke til regeringens forslag om en ny, samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

Forslaget vil formentlig ikke i sig selv føre til mange flere domfældelser, da langt de fleste voldtægter allerede er omfattet af den gældende lovgivning.

Samtykkebestemmelsen vil dog udvide det strafbare område til en vis grad, så sager, hvor ofret giver udtryk for ufrivillighed, i højere grad vil kunne anses for voldtægt, selvom der ikke er anvendt tvang.