Børns Vilkår: Barnet skal først i skilsmissesager

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

”Min mor og far er i krig. Nu må jeg ikke se min far. Jeg kan ikke mere. Kan ikke være i skole, fordi jeg tænker på det hele tiden. Min mor er led - i hendes verden laver hun aldrig fejl. Jeg vil gerne flytte op til min far, men min mor tror ikke, han kan passe mig, og uanset hvad han gør, er det bare forkert, og det går ud over mig, at de skændes. Hvad skal jeg gøre?”

Den 12-årige dreng her har henvendt sig til BørneTelefonen hos Børns Vilkår for at få hjælp, og han er en af de mange børn, der er fanget i forældrenes skyttegravskrig. Han er ikke den eneste: Hver 7. skilsmisse ender ’grimt’, dvs. at forældrene efter bruddet ikke taler sammen eller begge vil deltage i vigtige familiebegivenheder. Antallet af sager, hvor der er højt konfliktniveau mellem forældrene, er kraftigt stigende. Dette kan aflæses ved, at antallet af skilsmissesager, der havner i Fogedretten, er steget med 53 pct., siden Forældreansvarsloven blev vedtaget i 2007.

Enhver skilsmisse, forældrekonflikt eller ej, er en væsentlig udfordring for et barn. Børn fra brudte hjem har en øget risiko for at få problemer under opvæksten. Hvis forældrene har en konflikt, øges belastningen af barnet.

Børns Vilkår mener, at der i stedet for langtrukne sagsgange er et behov for at gribe hurtigt ind, når et samvær bryder sammen.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Derfor er det en oplagt opgave for en ny regering at fremlægge en ”børnepakke” på skilsmisseområdet, der i højere grad sætter barnets behov i centrum, når forældrene skilles. Det vil være en passende opfølgning på de lappeløsninger, der hidtil er gennemført – f.eks. med den såkaldte ”chikane-pakke”, som skal modvirke samværschikane, hvor den ene forælder forsøger at chikanere den anden forælder ud af barnets liv, men hvor værktøjerne i pakken overvejende er symbolske og – ifølge fagfolk – lidet virkningsfulde.

Et eksempel på, at barnet ikke sættes først i den nuværende lovgivning er, at børn, der har en sag i Statsforvaltningen, ikke har krav på at få en bisidder, som kan støtte barnet i at udtrykke sine synspunkter og hjælpe barnet med at forstå samværsaftaler og afgørelser. I loven er det kun en mulighed, som bopælsforælderen eller Statsforvaltningen kan vælge at fratage barnet. Dermed er det ikke en selvstændig ret, som barnet har.

Børns Vilkår samarbejder med Egmont Fonden om at sikre, at flest mulige børn, som ønsker det, kan få en professionel bisidder med til mødet i Statsforvaltningen. På samme måde som børn med en social sag i kommunen har lovfæstet ret til at få en bisidder, hvis barnet selv ønsker det, skal barnet selvfølgelig også have det, når forældrene har en sag i Statsforvaltningen. Barnet skal komme først.

Børn er ikke møbler
Et andet eksempel på, at barnet ikke kommer først, er, at skilsmissekonflikter i dag kan medføre, at fogeden kører ud og henter et barn til samvær – hvilket stort set altid vil være en meget voldsom oplevelse for de involverede. Argumentet for at opretholde fogedafhentninger minder meget om Kong Salomons forslag om at skære et barn midt over, fordi to kvinder strides om retten til barnet.

Antallet af såkaldt udkørende fogedforretninger efter børn er ganske vist lavt set i forhold til det totale antal sager i retten, men viser et helt forkert børnesyn, hvor man henter børn, som man henter et møbel, hvor afdragene ikke er betalt. Men børn er ikke møbler. Og hvor Kong Salomons løsning endte med, at den ene kvinde opgav retten til barnet for at undgå at gøre skade på det, så fortsætter konflikterne ofte for børn i årevis, fordi vi ikke har værktøjerne til at få forældrene til at lægge våbnene.

Børns Vilkår mener, at der i stedet for langtrukne sagsgange er et behov for at gribe hurtigt ind, når et samvær bryder sammen. Vi har brug for et ”udrykningshold”, som skal være en akut hjælp til børn og familier, hvor der er opstået samarbejdsproblemer, eller hvor andre tunge problemstillinger – psykiske eller sociale – truer børns samvær med forældre.

Både Venstre og Radikale har foreslået en akut indsats i højkonfliktsager inden valget. Mange politikere har således erkendt et problem med lange og opslidende juridiske tvister, hvor barnet kommer i klemme; nu mangler vi bare, at regeringen fremlægger løsninger, der tilgodeser barnet.

Børns Vilkårs forslag om udrykningshold kunne være et bud på en særlig task force, der ud over hurtig kvalificeret hjælp kan bygge bro mellem kommunen og Statsforvaltningens indsats, så vi også undgår de fortvivlende sager, hvor de to myndigheder trækker i hver sin retning. Vi skal sætte barnet før systemet.