Børns Vilkår: Opret et erstatningsnævn for børnesager

DEBAT: Erstatningssager med myndighedssvigtede børn skal ud af retten og i stedet føres ved et erstatningsnævn. Det vil i højere grad skåne ofrene og samtidig sikre et bedre og mere smidigt sagsforløb, skriver Rasmus Kjeldahl.

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Søndag aften kunne man i programmet 21 Søndag på DR1 følge historien om Tino, hans bror og hans nevø, der gennem flere år har kæmpet for en oprejsning oven på en barndom præget af grov fysisk og psykisk vold samt adskillige myndighedssvigt fra Københavns Kommune.

Gentagne gange blev Tinos råb om hjælp og indgående ønsker til kommunen om at gribe ind overset og afvist. Situationen kulminerede, da faderen dræbte Tinos søster. Konsekvenserne har været alvorlige for de tre mænd, der siden har kæmpet med blandt andet psykiske problemer.

Tino har de seneste år sammen med Børns Vilkår forsøgt at få placeret et ansvar for de svigt, der fandt sted i deres barndom.

Tidligere på året resulterede det i, at Københavns Kommune blev dømt til at betale hver af de tre mænd 300.000 kroner i godtgørelse. Oprejsningen er et betydningsfuldt punktum, der gør ofrene i denne og andre sager bedre i stand til at forlige sig med fortiden.

Henvendelser fra 305 personer
Sagen om Tino, hans bror og nevø er desværre langt fra enestående. Siden 2012 har vi i Børns Vilkår fået henvendelser fra 305 personer, der som børn blev svigtet af det system, der ikke greb ind til trods for blinkende advarselslamper og råb om hjælp.

Sagerne spænder bredt, og ikke alle har en sag, der kan bære at blive ført ved domstolene – for eksempel på grund af manglende beviser. I seks sager er der truffet domstolsafgørelse, otte sager er sendt til retten – men er ikke afgjort – og i ti sager er der indgået forlig.

Som systemet er nu, udgør den lange og tunge proces med at løfte en erstatningssag ved domstolene en væsentlig hindring for, at børn har en reel mulighed for anerkendelse og erstatning, når myndighederne svigter dem.

Retssagerne er som oftest lange – de kan tage flere år – og det er nedslidende for ofrene at blive fastholdt i de traumer og overgreb, de kæmper for at lægge bag sig. Desuden er sagerne en bekostelig affære.

Nævn kan sikre hurtigere proces
Der er brug for en hurtigere og smidigere proces, der tilgodeser ofrene.

Et erstatningsnævn vil skåne ofrene i sager om omsorgssvigt, der i forvejen er sårbare, og for hvem en lang retssag er udmattende og psykisk nedslidende. Et nævn kan sikre et hurtigere og mere smidigt sagsforløb, hvor kravene til for eksempel sagsoplysning og repræsentation mindskes, og der samtidig vil være færre "trin", ofrene skal igennem, før sagen bliver afsluttet.

Dette sker med en målrettet indsats og en solid faglig ekspertise, der vil kunne skræddersy et forløb, som passer bedst til den enkelte. Samtidig kan nævnet facilitere forsoningsmøder imellem borgerne og kommunerne: En undskyldning fra myndighederne er alfa og omega for ofrene for at kunne lægge fortiden bag sig.

Som samfund har vi pligt til at hjælpe de allermest svigtede børn og borgere med at få oprejsning – på den mest hensynsfulde måde. Det er da det mindste, vi kan gøre.

Forrige artikel 3F til regeringen: Jeres politik svækker den sociale mobilitet 3F til regeringen: Jeres politik svækker den sociale mobilitet Næste artikel Hjemløse-forening: Danmark skal have en husbank ligesom i Norge Hjemløse-forening: Danmark skal have en husbank ligesom i Norge
S vil lave bostedsreform, selv om sundhedsreformen falder

S vil lave bostedsreform, selv om sundhedsreformen falder

BOSTEDER: Regeringen har udsat placeringen af institutioner på det specialiserede socialområde til august. En socialdemokratisk regering står klar til at gribe stafetten med en reform, som skal rette op på afspecialiseringen.