Debat

Børns Vilkår: Plads til forbedring

DEBAT: Det sker oftere og oftere, at børnenes behov bliver tilsidesat for økonomiske hensyn. Børnene får ikke den hjælp, de har brug for og krav på, skriver Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Børns Vilkår tvivler på, om Social- og Indenrigsministeriet i dag har gode nok muligheder for at sikre kommunernes sociale indsats – herunder på anbringelsesområdet, mener direktør Rasmus Kjeldahl.
Børns Vilkår tvivler på, om Social- og Indenrigsministeriet i dag har gode nok muligheder for at sikre kommunernes sociale indsats – herunder på anbringelsesområdet, mener direktør Rasmus Kjeldahl.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Forleden kom det frem, at Odense Kommune ville lukke hver femte forebyggende børnesag for at spare penge. Sagen fra Odense er desværre langt fra enestående. Kommunerne er i de senere år blevet underlagt stramme økonomiske krav, der har gjort overholdelse af budgettet til prioritet nr. 1, mens overholdelse af Serviceloven forekommer at være blevet mindre vigtigt.

Det er vores erfaring efter at have bisiddet mere end 1300 børn med en social sag i kommunen. Vi møder ofte børn, hvis behov er blevet sat til side af økonomiske hensyn. Brønderslev, Rebild, Tønder og Esbjerg er eksempler på kommuner, der ikke overholdt loven, og hvor det fik fatale følger for de børn, der blev svigtet både af forældrene og af det samfund, som skulle være trådt til.

Ankestyrelsen kan dokumentere, at kommunerne ikke overholder loven i børnesagerne – blandt andet får mange ikke afholdt den lovpligtige børnesamtale. Og hvert år kan Ankestyrelsen dokumentere, at antallet af anbringelser falder i årets sidste to kvartaler, når kommunekassen er ved at være tom. Det går ud over børn med brug for hjælp.

Derfor er det er ekstra bekymrende, at regeringen ydermere vil kræve minusvækst i kommunerne fremover. Risikoen for, at det kommer til at ramme de børn, der har brug for hjælp er stor. Loven er sådan set god nok, i hvert fald i det store og hele. Men det kniber med at overholde den og sætte barnets behov i centrum.

En indsats med barnet i centrum
Børns Vilkår tvivler på, om Social- og Indenrigsministeriet i dag har gode nok muligheder for at sikre kommunernes sociale indsats – herunder på anbringelsesområdet. Hvilke instrumenter kan reelt sikre en indsats med barnet i centrum, der bygger på lovens bogstav og intention? Vi bruger mange penge på området – 14,9 mia. kr. i 2013. Men bruger vi dem godt nok?

Med Socialministeriet og Indenrigsministeriet samlet under én minister, er der måske en sjælden chance til at se på bedre styringsinstrumenter og en stærkere relation mellem ministerier, lovgivning og kommunerne.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Hvordan bliver vidensbaseret indsats og mere evidens ikke bare noget, minister og embedsmænd taler om, men også noget, kommunerne praktiserer? Social- og Indenrigsministeriet forekommer ofte magtesløst over for kommunerne og tyer i stedet til ledelse gennem et omfattende system af puljer.

Mange af disse midler går til gode nyskabende projekter, men det er ofte svært at få kanaliseret den nye viden ud til de kommuner, som kunne bruge resultaterne til at forbedre indsatsen. Der er brug for at tænke nyt i forhold til, hvordan kommunernes indsats på bl.a. anbringelsesområdet styres.

Med Socialministeriet og Indenrigsministeriet samlet under én minister, er der måske en sjælden chance til at se på bedre styringsinstrumenter og en stærkere relation mellem ministerier, lovgivning og kommunerne. Der er behov for forbedringer på mange områder og mange børn får ikke den hjælp, de har brug for – og krav på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår
cand.agro. (Københavns Uni. 1990), ph.d. i økonomi (London 1995)

0:000:00