Cevea: Vi skal se og udvikle flygtninges ressourcer

Af Frank Skov
Analysechef, Cevea

Flere steder i den vestlige verden undrer man sig over den hårde tone i den danske flygtningedebat. Det har adskillige internationale avisartikler vidnet om i den seneste tid. Og i sidste uge skulle udenrigsminister Kristian Jensen og integrationsminister Inger Støjberg så svare på den internationale kritik af den danske lovgivning i Europa-Parlamentet.

Det afhænger af øjnene, der ser, hvorvidt man synes, at den hjemlige debattone er for hård eller ej. Men det overvejende fokus i debatten må i høj grad siges at være på de problemer, som flygtningene skaber. Hvor meget koster de for samfundet? Hvor skal de bo? Og vil de spise svinekød?

Civilsamfundet i spidsen
Der er brug for, at vi vender debatten om. Vi skal øve os i at se og udnytte de ressourcer, som flygtningene kommer med. Som så mange gange før går civilsamfundet foran. Det er også tilfældet her. Venligboerne, frivillige på asylcentre og netværksfamilier er alle initiativer, der forsøger at hjælpe med at tage godt imod flygtninge.

Vi skal øve os i at se og udnytte de ressourcer, som flygtningene kommer med. Som så mange gange før går civilsamfundet foran.

Frank Skov
Analysechef i Cevea

Men også når det kommer til at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet og gøre brug af de kvalifikationer, som de kommer med, er det civilsamfundet, der har taget de første skridt. Eksempelvis har Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss, sammen med en række andre aktører taget initiativ til Asylprojekt Sønderborg. Målet med projektet er at afklare flygtninges kompetencer og matche dem med et muligt job.

Behov for opkvalificering
Problemet er dog ofte, at flygtninge har brug for opkvalificering eller videre uddannelse. Og i mange tilfælde har flygtninge ikke papirer på deres tidligere uddannelse, og de kan derfor ikke fortsætte på danske uddannelsesinstitutioner.

Det har to studerende fra Tyskland fundet et svar på. Vincent Zimmer og Markus Kreβler har startet online-universitet Kiron University, der tilbyder akademisk uddannelse til flygtninge. Her er det ikke et krav at fremlægge dokumentation for tidligere uddannelse for at blive optaget. Visionen bag er, at flygtninge skal have mulighed for at få en gratis uddannelse på universitetsniveau, så de kan avancere og få et bedre liv, end deres omstændigheder ellers byder dem.

Da universitet består af online-kurser, kan flygtninge studere, mens de venter på at få behandlet deres sag. På den måde kan de hurtigst muligt afslutte deres uddannelse og komme til at bidrage til deres værtsland.

Kiron University er et smukt eksempel på, hvad der kan skabes, når mennesker ser mennesker og handler på det, de ser og genkender i sig selv. Ønsket om at udvikle sig og bidrage er universelt. Med det udgangspunkt har to studerende fra Tyskland altså skabt et virtuelt universitet. Blot ved at handle på tanken om, at vi skal få det bedste ud af mennesker.

Bedre kompetenceafklaring
At flygtninge får mulighed for såvel at dokumentere deres evner og måske at videreuddanne sig, er en afgørende faktor for, at de kan komme ud på det danske arbejdsmarked – og i en bredere betragtning få et meningsfyldt liv og en styrket ballast, uagtet om de bliver her eller ej.

I en dansk kontekst kan vi lære meget af Kiron University. Det kan meget let tænkes bredere og omfatte ungdoms- og erhvervsuddannelser.

Selvfølgelig skal vi ikke være blinde for, at mange flygtninge kommer med krigstraumer. Det skal vi tage hånd om. Men det er væsentligt at gøre det muligt for de flygtninge, der ønsker at uddanne sig, at fortsætte deres uddannelse.

Samtidig skal vi blive bedre til at afklare og udnytte de kompetencer, som flygtninge kommer med. Det kræver samme menneskelige udgangspunkt, som Vincent og Markus udviser.