Dansk Erhverv: Debatten om botilbud skal tages på et fundament af fakta

Af Christian Keller Hansen, politisk konsulent, Dansk Erhverv

Ideologi er et afgørende kompas i politik. Men holdninger kan ikke stå i vejen for fakta.

Slet ikke når det handler om udsatte børn og unge. Derfor løfter det ikke socialområdet, når formanden for Socialpædagogerne i Altinget den 3. september fremfører en række udokumenterede påstande om private aktører på socialområdet.

Socialområdet skal styrkes til gavn for alle borgere, uanset om de befinder sig i offentlige eller private tilbud. Det forudsætter et skarpt fokus på kvalitet, og det forudsætter et tilsyn, der kan – og vil - kigge både offentlige og private sociale tilbud grundigt i kortene.

Kun sådan kan vi sikre tilliden til socialområdet, som vi har en fælles opgave i at tale op.

Der stilles allerede krav til aktører
Alt det forudsætter en faktabaseret debat. Derfor er der behov for at nuancere det billede, formanden for Socialpædagogerne ønsker at tegne, inden vi springer til holdninger og konklusioner.

Det er godt at blive kigget i kortene. Det bidrager til kvalitetsudvikling, læring og konstant fokus på kerneopgaven. Det, der er problematisk, er, når der fremføres udokumenterede påstande alene for at fremme en ideologisk dagsorden på området.

Christian Keller Hansen
Politisk konsulent i Dansk Erhverv

For det første: Allerede i dag er det sådan, at private aktører bliver kigget efter i sømmene økonomisk og organisatorisk i det driftsorienterede tilsyn. Her bliver der i dag stillet krav til private tilbud i forhold til, hvad der skal indberettes i årsrapporten til Socialtilsynet.

Private tilbud skal i dag indberette omsætning, soliditetsgrad, overskud/underskud, lønomkostninger, ejendomsomkostninger og meget mere, som Bekendtgørelse om Socialtilsyn foreskriver. Det er positivt, for gennemsigtighed i de sociale tilbuds økonomi er netop afgørende for tilliden på socialområdet.

Selv om Socialtilsynet allerede har en række beføjelser, så skal det styrkes – organisatorisk og kompetencemæssigt. Tilsynet skal flyttes fra kommuner til en statslig styrelse, økonomi skal genindføres som en del af kvalitetsmodellen i tilsynet, og der skal sikres de fornødne kompetencer til at gå økonomien på såvel offentlige som private tilbud efter i sømmene.

Ikke kun et privat problem
For det andet er Socialtilsynets påståede magtesløshed ikke noget, der knytter sig til en bestemt ejerskabsform.

Deloitte udarbejdede i 2018 en rapport på foranledning af det daværende Børne og Socialministerie om ’Økonomisk tilsyn med sociale tilbud’. Her fremgår det blandt andet, at:

”Samtlige socialtilsyn peger på, at de har en udfordring med at føre økonomisk tilsyn med offentlige tilbud. I modsætning til de private tilbud udarbejdes der ikke et selvstændigt regnskab med tilhørende revision for det enkelte tilbud. I stedet indgår revisionen af tilbuddene i den samlede revision af kommunen, hvor de enkelte tilbud kan være omfattet af stikprøver. Socialtilsynene har dermed begrænset indsigt i, hvordan midlerne faktisk er anvendt, og revisionen tager ikke stilling til økonomien i det enkelte tilbud.” 

Kommuner misser deadlines
Samtidig fremgår det, at særligt kommunale tilbud ikke overholder tidsfrister for indsendelse af nødvendige informationer til socialtilsynene. Det fremgår også af rapporten, at det kan medføre godkendelse af budgetter på mangelfuldt grundlag og manglende gennemførelse af økonomisk tilsyn.

Endelig kan det også betyde et øget ressourceforbrug i socialsynene på at rykke for materialer. Et ressourceforbrug, der potentielt kunne anvendes på et mere effektivt tilsyn.

Det understreger blot behovet for at sikre ensarterede høje krav til gennemsigtighed i sociale tilbud på tværs af ejerskabsformer.

Offentlige tilbud undgår påbud
For det tredje er det vigtigt at nuancere det billede, der bliver tegnet af kvaliteten på private bo og opholdssteder med afsæt i evalueringen af tilsynsreformen 2018. Her fremgår det rigtigt nok, at flere ikke-offentlige end offentlige tilbud er blevet lukket siden 2014.

Formanden for Socialpædagogerne overser imidlertid et vigtigt afsnit på side 22 i samme evaluering:

”Det er Socialstyrelsens vurdering, at en del af forklaringen på dette billede er, at offentlige driftsherrer organisatorisk har mulighed for at håndtere udfordringer med kvaliteten på en måde, der gør, at det ikke er nødvendigt for socialtilsynet at lukke tilbuddet ved afgørelse. Udfordringer med kvaliteten i offentlige tilbud kan eksempelvis håndteres ved at foretage omstruktureringer eller ved at tilføre personale- eller ledelsesressourcer til et tilbud, mens de samme redskaber ikke i alle tilfælde er til rådighed for private driftsherrer.”

Tilsynet er altså i dag til stede også hos private tilbud for at sikre, at kvaliteten er som den skal være. Det er dog tankevækkende og også noget bekymrende for borgernes retssikkerhed, at offentlige tilbud har helt andre muligheder for at undgå påbud i den sammenhæng.

Ideologisk kamp rammer børnene
Det er godt at blive kigget i kortene. Det bidrager til kvalitetsudvikling, læring og konstant fokus på kerneopgaven. Det, der er problematisk, er, når der fremføres udokumenterede påstande alene for at fremme en ideologisk dagsorden på området. 

Det er ikke kun et problem for de private leverandører og de børn og unge, der i dag trives på private tilbud på socialområdet.

Det er potentielt et demokratisk problem, som også Socialpædagogerne bør tage alvorligt.