Dansk Erhverv: Frit valg virker

DEBAT: Hvis vores velfærd fortsat skal udvikles, bør man skele til ældreområdet. Siden 2003 har borgeren selv kunnet vælge imellem offentlige og private tilbud. Det skriver Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Af Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv

Frit valg i hjemmeplejen er en succes. Vel at mærke, hvis udgangspunktet er borgerens eget ønske. Siden 2003 har den ældre selv kunne vælge blandt godkendte leverandører, og andelen af borgere, der har valgt en privat leverandør, er siden da kun gået op.

En større andel af de leverede hjemmeplejetimer kommer nu fra private virksomheder. I dag er det over hver tredje borger, der vælger privat. Det sker vel at mærke midt i en brydningstid, hvor hele ældreplejen omlægges. Målet for en ny regering og et nyt Folketing må være, at udvide borgerens frie valg – som en forudsætning for mere sammenhæng og kvalitet på tværs af ydelser.

Private tilfører innovation
At de private kommer med nye rutiner og innovation, kan vi genkende i Dansk Erhverv. Fra tid til anden hører vi det også fra kommunerne selv. Fra brugertilfredshedsundersøgelserne ved vi, at borgertilfredsheden er mindst lige høj som hos den kommunale leverandør. Hvorvidt synergien mellem det offentlige og private kan udfoldes, forudsætter dog, at kommunerne spiller med, og at der forsat er politisk fokus på at udvikle og udvide det frie valg. For når borgeren har et alternativ til den kommunale drift, holder det også det offentlige oppe på dupperne.

Synergien mellem det private og det offentlige er til at få øje op - og ikke kun inden for hjemmeplejen. Et dugfriskt eksempel er den selvejende fond Ok-Fonden, der i partnerskab med Odense Kommune er gået sammen om en såkaldt demenslandsby. Også inden for handicaphjælperområdet – det såkaldte BPA-område – er virksomhederne ofte forudsætningen for en daglig selvbestemmelse for mennesker med stærk funktionsnedsættelse. Det sker, når virksomhederne varetager de administrative arbejdsgiveropgaver på vegne af borgeren ved at ansætte en hjælper.

Ældreplejen i en brydningstid
Med til historien hører også, at netop ældreplejen og særligt hjemmeplejen står i en brydningstid. Fagligt gennem et langt stærkere fokus på styrkelse af egne ressourcer og dermed ”hjælp til selvhjælp” – en udvikling, som et næsten enigt Folketing sidste år slog to streger under med aftalen om fremtidens hjemmehjælp og efterfølgende lovgivning. Ældre skal nu tilbydes et rehabiliteringsforløb forud for visitation til hjemmehjælp, men uden at de får ret til at vælge en privat leverandør og dermed sammenhæng i forhold til den efterfølgende hjemmepleje. Det sidste, den manglende sammenhæng, er der grund til at kritisere.

Det rehabiliterende fokus derimod er klogt, men også rettidig omhu i takt med at antallet af ældre over 80 år forventes fordoblet i 2040. Vi kan se, at kommunerne griber det forebyggende og rehabiliterende sigte forskelligt an, men at retningen er klar. Det afspejles i personalesammensætningen bredt inden for omsorgssektoren, hvor ældreplejen er den største del. Det billede kan vi genkende, hvor også de private fritvalgsvirksomheder ansætter sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Sammenhæng forudsætter et styrket frit valg
Derfor må det også være en vigtig opgave for et nyt folketing og en ny regering at udvide borgerens ret til frit valg af leverandør. Først og fremmest med den nye rehabiliteringsbestemmelse. Ganske enkelt for at give den ældre muligheden for stærkere sammenhæng på tværs af ydelser.

Det sker allerede i enkelte kommuner, hvor man kan se fordelene ved at medtage rehabilitering eller genoptræning, når hjemmeplejen udbydes. Men muligheden for sammenhæng i ældreplejen bør ikke alene afhænge af et lunefuldt lokalpolitisk miljø. Der er brug for ny lovgivning, hvis ikke den ældres hjem skal ende som en banegård før juleferien.

Vi skal forebygge konkurser
Den udvikling sker ikke i et politisk vakuum. Vi skal værne om den høje tillid til leverandører af velfærdsydelser – aktuelt hjemmeplejen, hvor der naturligt rokkes ved trygheden, hver gang en virksomhed under store overskrifter må dreje nøglen om. Også selv om KL's egen rundspørge viser, at det heldigvis ikke er hver gang, at borgere kommer i klemme i forbindelse med en konkurs.

Der kan også være tale om, at virksomheder opkøbes, eller at kontrakten opsiges på almindelige vilkår. Men de egentlige konkurser, midt i en kontraktperiode, er omvendt heller ikke overraskende i en situation med en skærpet (og ofte alt for skarp) priskonkurrence, i takt med at kommunerne gennem udbud går fra mange til få virksomheder. Ja, det blev vel egentligt berørt allerede i 2013, da Folketinget først diskuterede og senere vedtog ny lovgivning, der netop havde til hensigt at få færre, men stærkere leverandører.

Borgerne skal kunne være trygge ved deres hjemmehjælp. Derfor har vi lanceret vores bud på, hvordan konkurser kan forebygges, hvor kvalitet bør være et langt stærkere konkurrenceparameter. Det sker heller ikke hver dag, at KL og erhvervsorganisationerne DI og Dansk Erhverv går sammen med et fælles budskab. Det har vi gjort i dette fælles initiativ. Netop fordi konkurser er en fælles udfordring, hvor borgeren risikerer at komme i klemme.

Forrige artikel Socialchefer: Unge må ikke marginaliseres Socialchefer: Unge må ikke marginaliseres Næste artikel Børns Vilkår: Barnet skal først i skilsmissesager Børns Vilkår: Barnet skal først i skilsmissesager
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.