Dansk Erhverv om socialtilsynet: Gennemsigtighed dur til alt godt

DEBAT: En revision af socialtilsynet skal skabe kvalitet gennem ensartethed og økonomisk gennemsigtighed, skriver Rasmus Larsen Lindblom fra Dansk Erhverv.

Af Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv

Hvis en revision af socialtilsynet er svaret, hvad er så spørgsmålet, kunne man fristes til at spørge.

Hvordan skaber vi et socialområde gennem et mere ensartet socialtilsyn?

Hvordan sikrer vi i højere grad, at kommunerne kan få det bedst mulige grundlag for at sammenligne, hvilke kompetencer samfundets tilbud har. Som et grundlag for faglig gennemsigtighed i handlen med sociale ydelser til samfundets mest udsatte borgere?

Hvordan bevæger vi os hen mod et socialområde, hvor det er det bedste tilbud til prisen, som får opgaven? Hvor kvalitet og pris reelt kan sammenlignes på tværs af tilbud.

Det er med andre ord ikke uvæsentlige forhandlinger, der lige om lidt går i gang.

Socialtilsynet er en succes
Først og fremmest er det vigtigt ikke at kaste barnet ud med badevandet. Vi er helt enige med børne- og socialministeren, når hun åbner debatten her i Altinget med at konkludere, at tilsynet har været (og fortsat er) en succes. For som Socialstyrelsens evaluering viser, så har de fem tilsyn siden 2014 samlet set bidraget til et løft i kvaliteten og – lige så vigtigt – gjort det driftsorienterede tilsyn langt mere uafhængigt.   

Det har vi som arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for en stor del af de private og selvejende sociale tilbud været glade for.  

Tæt på hver tredje plads på et socialt tilbud i Danmark drives i dag ikkeoffentligt, og samarbejdet med kommunerne er de fleste steder både menings- og tillidsfuldt. 

Og kvaliteten? Socialtilsynene er enige om, at private og offentlige supplerer hinanden, som de her oplyser i et ministersvar til Folketinget.

De private udgør, sammen med de offentlige tilbud, således en væsentlig del af samfundets samlede kapacitet til eksempelvis udsatte børn og unge eller tilbud til mennesker med handicap. Og er dermed en forudsætning for, at vi som samfund kan tilbyde de mest udsatte grupper den variation, som gør, at den enkelte borger kan få den helt rigtige støtte.

Økonomisk gennemsigtighed er afgørende
Men … for der er et ”men”. Ét af formålene bag reformen dengang i 2013 var at sikre ”gennemsigtighed med økonomien, økonomisk soliditet og sammenhæng mellem pris og kvalitet”, som det fremgik af lovforslaget.

Spørgsmålet er, om den opgave er lykkedes? Det svarer Socialstyrelsens evaluering desværre ikke rigtigt på. Det er ærligt for grundlaget for de politiske forhandlinger. Det er afgørende, at tilsynet bliver bedre til at gennemskue økonomien og til at kontrollere sammenhæng mellem budgettet og taksten. Er det vigtigt? Ja, for er taksterne på Tilbudsportalen ikke retvisende, får det konsekvenser for det samlede socialområde og i sidste ende de borgere, der risikerer ikke at få det bedste til prisen.

Det har ikke været kønt at se flere af de sociale tilsyn åbent diskutere, hvorvidt de har mulighed for indsigt i tilbuddenes økonomi. Er der tvivl, skal der skabes klarhed. Vi er derfor helt enige med de politikere, faglige organisationer og brugerorganisationer, der i kølvandet på Danmarks Radios dækning af en nordjysk koncern af tilbud har rejst kravet om bedre mulighed for indsigt i konkrete ejerskabskonstruktioner. Igen; gennemsigtighed dur til alt godt.

Måske er vi ikke så langt fra hinanden igen
Måske kan vi så også blive enige om, at det burde være en bunden opgave for en revision af tilsynet at skabe den fornødne økonomiske gennemsigtighed på tværs af hele socialområdet – private som offentlige tilbud.

Den dygtige socialrådgiver i den kommunale myndighed skal reelt kunne stole på oplysningerne på Tilbudsportalen og sammenligne kvalitet og pris.

Den gennemsigtighed eksisterer ikke i dag, hvor et forsigtigt estimat viser, at Tilbudsportalen kun anvendes i 1 ud af 10 sager. Eller med andre ord, at 9 ud af 10 handler med pladser på børne- og ungeområdet samt voksenområdet går uden om Tilbudsportalen.  

Konsekvenser af de uigennemsigtige liggende hensyn og strukturer er flere. Hvorfor er der så mange hjemtagninger af borgere på socialområdet og særligt af unge under 18 år? Der kan være mange gode og faglige grunde til en revisitering, og hjemtagning er da også et ord, der ligger både lunt og hyggeligt i munden. Hvor den kommunale myndighed tager opgaver ”hjem”. Men bagved ligger en økonomisk forståelse af, at en kommunes eget offentlige tilbud som billigere end enten nabokommunens eller et privat tilbud.

Fagbevægelsen fokuserer ikke på gennemsigtighed
For nu at være diplomatisk, så er det ikke mere transparens i, hvordan sociale tilbud handles, der gennem årene har tynget fagbevægelsens høringssvar på socialområdet. Slet ikke FOA, der under paroler om ”profit på velfærd” i stedet for gennemsigtighed i hele sektoren har valgt at sætte de ideologiske sejl.  

I stedet burde fagbevægelsen få mere fast klippegrund under fødderne og fokusere på en reel konkurrence på kvalitet. At man retvisende kan sammenligne tilbud på tværs af normeringer, faggrupper og metoder om, hvad der virker, og om prisen er retvisende.  

Gennemsigtighed er tilsvarende forudsætningen for de ønsker om fokus på ansattes kvalifikationer, som også Socialpædagogerne helt berettiget har rejst.

Gennemsigtighed duer til alt godt, og det skal en revision af socialtilsynet sikre.

Forrige artikel Dialog mod Vold: Vi kan sikre en barndom uden vold Dialog mod Vold: Vi kan sikre en barndom uden vold Næste artikel LEV: Blind afbureaukratisering gør ikke socialtilsynet bedre LEV: Blind afbureaukratisering gør ikke socialtilsynet bedre
  • Anmeld

    Michael Graatang · Direktør - LOS

    Dansk Erhverv - tak!

    Dejligt at se Dansk Erhverv (DE) i arbejdstøjet for vældfærdsområdet. Det ville ikke overraske om Dansk Industri (DI) også stempler ind.

    LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud er enig med DE i at Socialtilsynet er en succes, der har været medvirkende til at løfte kvaliteten i de sociale tilbud - både de offentlige og de ikke ofnetlige tilbud.

    Det er ikke lykkedes at få gennemsigtighed i den store offentlige koncernøkonomi, så der er kommert gennemsigtighed i pris og kvalitet. Det bør der arbejdes på, så vi sikre borgerne det bedste faglige tilbud til den bedste pris. LOS er enig i fuld økonomisk gennemsigtighed for alle tilbud.

    Kvaliteten er i dag høj - formentlig højere end nogensinde - og der er ikke forskel på kvaliteten af tilbud om de drives af det offentlige eller er ikke offentlige jfr. Socialstyrelsensm rapport af maj 2018 samt Ministerens svar til Folketinget hvor de fem Socialtilsyn samstemmende giver udtryk for et højt kvalitetsniveau uanset om driften er offentlig eller ikke offentlig.

    Det er for os uforståeligt at store fagforeninger driver fagforeningspolitik , ståennde på ryggen af samfundets svageset og mest udsatte borgere - det ser ikke kønt ud.

    Michael Graatang
    Direktør - LOS
    tlf: 61280317

EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

SATSPULJE: Enhedslisten forlanger fuld finansiering af de satspuljeprojekter, der står til udløb i år. Og garantien skal falde allerede i regeringens finansloftsudspil, så de enkelte projekter ikke havner som brikker i forhandlingernes slutspil, lyder det fra støttepartiet.