Dansk Erhverv: Styrk konkurrencen på kvalitet og effekt

Af Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Ja-hatten ligger på skrivebordet. Den er pudset af og er nu klar til at blive båret. For de udtalte ambitioner for en ny reform af serviceloven er jo i overskrifter svære at være imod.

Større ensartethed og klarhed i lovgivningen, et mere helhedsorienteret sigte og en ny formålsbestemmelse med et større fokus på fremme af progression for borgeren og evnen til at mestre sin egen dagligdag.

Men som med så meget andet, så ligger - om ikke djævlen - så i al fald det vigtigste i detaljen. For hvad vil en reform af en så bred rammelovgivning som servicelovens voksenbestemmelser sætte i gang eller understøtte lokalt i kommunerne? På tværs af målgrupper - fra socialt udsatte grupper til mennesker med handicap.

Når de politiske forhandlinger indledes med Folketingets partier, bør KL og regeringen fremlægge deres vurderinger af, hvilke ændringer de nye regler forventes at medføre.

Rasmus Larsen Lindblom
Velfærdspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Åbenhed og økonomisk gennemsigtighed
Det er efterhånden en nøgtern konstatering, at kommunerne i disse år i stor stil hjemtager borgere til egne tilbud. Blandt andet har Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) dokumenteret, at kommunerne handler mindre med omverdenen inden for for eksempel botilbud til sindslidende.

Frit oversat betyder det, at de kommunale myndigheder understøtter egen drift, egne tilbud og egen organisation. Det er ærligt talt svært at se, at den udvikling alene er drevet ud fra individuelle hensyn – i hvert fald i alle sager.

Spørgsmålet er naturligvis, om den enkelte borger så også får det bedste til prisen? Og om det fremmer eller hæmmer et andet udtalt hensyn i reformen, nemlig fokus på borgerens progression – eller selvhjulpenhed?

Får borgeren vitterligt bedre motivation, hvis man for eksempel ikke kan vælge mellem flere leverandører af beskyttet beskæftigelse? Hvis en kommune visiterer til egne ambulante misbrugsbehandlingstilbud i stedet for et privat eller selvejende døgnbehandlingstilbud, giver det så en større eller mindre risiko for tilbagefald?

Når de politiske forhandlinger indledes med Folketingets partier, bør KL og regeringen fremlægge deres vurderinger af, hvilke ændringer de nye regler forventes at medføre. Ambitionen må være, at borgeren naturligvis forsat tilbydes det individuelt rigtige tilbud – hvad enten det ligger lokalt i egen kommune, et andet sted i det kommunale landskab eller et privat eller selvejende.

Konkurrence på kvalitet og effekt
Vi ønsker, at reformen tager fat på netop dette. Altså bidrage til, at den offentlige styring af årligt cirka 30 milliarder kroner til indsatser for udsatte voksne og mennesker med handicap sker langt mere transparent og gennemsigtigt end i dag.

Først og fremmest handler det også om større gennemsigtighed i den offentlige sektors prissætningen af egne tilbud. At priserne også rummer de reelle udgifter og omkostninger – både de direkte og indirekte – i konkurrence med private og selvejende tilbud. Hvorfor og hvordan har vi beskrevet her.

Tilsvarende er det også åbenlyst rigtigt at sætte et yderligere fokus på, hvad der virker i socialpolitikken. Om borgeren med indsatsen oplever en positiv udvikling og styrket evne til selv at mestre (elementer i) tilværelsen.

Hvis økonomisk styrbarhed er et hensyn i reformarbejdet, som man må formode, handler det også om at skabe den største forskel for borgeren. Og om der reelt er den fornødne konkurrence på indhold og kvalitet, når ydelser handles, efterspørges og indkøbes.

Når borgeren vælger, bliver kvalitet synlig
En vej til at skabe større transparens og udvikling er at styrke borgerens frie valg af leverandører eller tilbud.

Nuvel, i dag har borgerne en række rettigheder i serviceloven, men når vi lytter til organisationer og virksomheder, er der i den grad stadig plads til forbedringer. Til at styrke den enkeltes ret til frit at vælge på steder, hvor det fagligt giver mening. Inden for eksempelvis botilbud, beskyttet beskæftigelse og former for misbrugsbehandling med mere.

På ældreområdet har man siden 2003 haft frit leverandørvalg i hjemmeplejen. Det har været en succes, hvor en stadig større andel af de ældre har valgt de private til, og hvor stadig flere kommuner udvider samarbejdet til også at omfatte frit valg inden for nye indsatser inden for sygepleje og rehabilitering. Indsatser for ofte svage og meget plejekrævende borgere.

Kommunerne siger det selv fra tid til anden. Nemlig at konkurrencen på ældreområdet har skabt et spejl, hvori både private og kommunale indsatser kan reflekteres og gensidigt iltes. Den synergi og gevinst bør vi også dyrke endnu mere på socialområdet.