Debat

Dansk EU-formandskab har skadet handicapområdet

DEBAT: Det danske EU-formandskab har gjort mere skade end gavn på handicapområdet, mener Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. Konsekvensen er ifølge Langvad, at der vil blive brugt penge på forkerte initiativer.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stig Langvad
Formand Danske Handicaporganisationer

Den 1. juli 2012 er det slut med det danske formandskab for EU. Det er tiden, hvor det er naturligt at kigge på, om det danske formandskab har gjort en forskel i positiv eller negativ retning.

Der har været mange aktiviteter og politiske drøftelser med betydning for virksomhederne, borgerne generelt og borgerne med specifikke behov i såvel Danmark som resten af EU. Men når betydningen af formandskabet skal vurderes, er det vigtigt at se på, hvilke udfordringer der var behov for at sætte fokus på og skabe løsninger for - og hvordan Danmark har påvirket såvel debatten som udviklingen.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den europæiske handicapbevægelse havde store forventninger til det danske formandskabs evne til at skabe politiske initiativer på tværs af EU. EU har nogle ganske særlige muligheder for at skabe forbedringer for alle 80 mio. mennesker med handicap i EU - netop fordi det er muligt at tage nogle beslutninger, der sikrer udviklingen i de enkelte lande. Her i slutningen af det danske formandskab må handicapbevægelsen imidlertid erkende, at det danske formandskab ikke løftede opgaven - langt fra. Konklusionen må være, at Danmark nærmere har gjort mere skade end gavn med sine holdninger og sin måde at agere på. Men regeringen vil nok mene, at de har gjort det meget godt.

De seneste tre år har EU drøftet mulighederne for at styrke arbejdet mod diskrimination af personer med handicap - men under det danske formandskab er det næsten ikke blevet diskuteret.

Stig Langvad
Formand, Danske Handicaporganisationer

En katastrofe med strukturfondene
Den danske position vedrørende strukturfondene har været en katastrofe. Det drejer sig om midler fra EU til udviklingen i områder med behov for økonomisk støtte. Der er tale om et markant tilbageskridt, når man læser resultatet af forhandlingerne, som vil medføre, at midlerne fra EU vil blive brugt forkert og skabe flere barrierer for inklusion af personer med handicap i dagligdagen.

I dag må man ikke bruge penge fra strukturfondene uden at sikre tilgængelighed for personer med handicap til fx uddannelsessteder og offentlige bygninger m.v., der opføres eller renoveres med midler fra strukturfondene. I fremtiden er dette specifikke krav slettet. Man kan godt risikere, at pengene vil blive anvendt til at bygge uddannelsessteder med trapper og uden elevatorer, som fx gør, at en kørestolsbruger ikke vil kunne komme ind. I dag har Ungarn institutioner, hvor der ofte bor 500 personer med handicap.

Med støtte fra strukturfondene vil ungarerne i fremtiden nedlægge disse institutioner og erstatte dem med nye institutioner med 50 beboere. Derved bruges pengene fra EU til at bygge institutioner frem for almindelige boliger i lokalsamfundet, hvor personer med handicap kan blive inkluderet på lige fod med andre - trist! Man kan ikke nedbryde institutioner ved blot at gøre dem mindre. I begge eksempler handler det om udgifter til byggerier, der vil være en del af samfundet i mange år fremover. Danmark har ikke ment, at det var nødvendigt at fastholde specifikke forpligtelser om at sikre tilgængelighed og inklusion ved anvendelse af midlerne fra strukturfondene!

Dystre udsigter for infrastrukturen
Danmark har gennem formandskabet bidraget aktivt til, at det ikke fremgår, at fremtidens infrastruktur, der bygges med støtte fra EU, skal være tilgængelig for personer med handicap. Det vil betyde, at vi ikke vil få en fri mobilitet på tværs af alle lande i EU for personer med handicap. Det vil også betyde, at vi ikke vil kunne være sikre på at kunne tage toget, når vi skal på arbejde eller besøge vores familie, fordi togene ikke er tilgængelige.

Og hvis der er noget, der karakteriserer investeringer i infrastrukturen, så er det, at de holder meget længe. Derfor vil det i realiteten betyde, at vi kan risikere at vente 50 år på, at den kollektive transport bliver tilgængelig for personer med handicap. Og så længe det ikke er muligt for personer med handicap at kunne benytte toget på lige fod med andre, vil det være nødvendigt at lave særlige løsninger, der koster meget mere på den lange bane. Dette vil forhindre os i at kunne gøre vores pligt - at deltage på arbejdsmarkedet som andre - hvilket den danske regering er meget optaget af.

Danmark mener, at hvis det blot står ét sted i traktaten, at man ikke må diskriminere personer med handicap, så gør man det heller ikke! Danmark mener som formandskabsland, at de specifikke krav, Danmark har været med til at indføre gennem tiderne, nu er unødvendige - til trods for, at infrastrukturen i Danmark, såvel som i resten af EU, volder store problemer for personer med handicap. Vi er langt fra at være i en situation, hvor de enkelte lande tager de nødvendige initiativer for at sikre lige muligheder. Og det er understreget i Handicapkonventionen, som EU har ratificeret, at enhver form for nye barrierer vil være diskriminerende.

Forbud mod diskrimination uden for arbejdspladsen
Danmark har ikke taget initiativ til at fremskynde drøftelserne vedrørende et forbud mod diskrimination i samfundet og derved udvide det eksisterende forbud mod diskrimination på arbejdspladsen. Det er, som om Danmark ikke vil erkende, at der godt kan være situationer, hvor personer med handicap bliver diskrimineret uden for arbejdsmarkedet, fx i folkeskolen, dagligdagen, transporten osv. De seneste tre år har EU drøftet mulighederne for at styrke arbejdet mod diskrimination af personer med handicap - men under det danske formandskab er det næsten ikke blevet diskuteret.

Under hele formandskabet har den danske regering meldt ud, at den på handicapområdet (i hvert fald) ikke ønskede at være bannerfører for udviklingen, men mere havde lyst til at sidde og koordinere de andre landes politik og ønsker. Det er skuffende, når man prøver at sælge sig selv som værende et foregangsland på handicapområdet, og i særdeleshed når konsekvensen er, at der vil blive brugt penge på forkerte initiativer, som kunne have været undgået.

Man må håbe, at det danske formandskab kun får lov til at hjælpe Cypern og ikke får lov til at svinge taktstokken.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stig Langvad

Projektkoordinator, Dansk Handicap Forbund
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00