Debat

Danske Handicaporganisationer: Taxalov skal tage højde for handicap

DEBAT: En ny taxalovgivning skal tage højde for handicappede – både når det kommer til pris, område og chaufførernes uddannelse, mener Thorkild Olesen, formand i Danske Handicaporganisationer.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

En meget stor del af taxakunderne er mennesker med handicap, gangbesvær og ældre borgere. Og selvom der i regeringens forslag til en ny taxalovgivning er flere positive elementer, er det nødvendigt at tænke denne gruppe mere ind i en ny taxalov.

For det første er det afgørende, at alle – uanset hvor de bor i landet – har mulighed for at køre med taxa, uanset hvad deres handicap er.

Det betyder, at taxaselskaberne stadig skal have rådighed over ”store” taxaer, der kan medtage passagerer, som eksempelvis har behov for en lift eller på anden vis hjælp til transporten. Regeringen har foreslået, at man tænker den offentlige servicetrafik ind i den løsning. Det ser vi som udgangspunkt ikke noget problem i. Det er afgørende, at mennesker med handicap kan komme rundt – også selvom de bor uden for de store byer.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Chaufførerne skal uddannes bedre
For det andet skal der mere fokus på chaufførernes uddannelse. I dag siger bekendtgørelsen om taxakørsel, at taxachaufførerne skal gennemføre en uddannelse, der giver dem kendskab til enkelte gruppers handicap. Det handler blandt andet om personflytning, kørestolsteknik, trappemaskine og så videre.

Det er vigtigt, at der også kommer til at være fokus på chaufførernes uddannelse i en ny taxalovgivning. Det savner vi i regeringens forslag.

En meget stor del af taxakunderne er mennesker med handicap, gangbesvær og ældre borgere. Og selvom der i regeringens forslag til en ny taxalovgivning er flere positive elementer, er det nødvendigt at tænke denne gruppe mere ind i en ny taxalov.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Og endeligt skal kommunerne og taxaselskaberne overholde reglerne om takster for køretøjer med lift. Lovgivningen tager i princippet højde for det i dag. Desværre tager kommunerne i praksis ekstra for, om det er et stort eller lille køretøj og ikke om der er en lift installeret eller ej, når de fastlægger taksterne. Det betyder, at passagerer med handicap skal have mange flere penge op af lommen end andre passagerer. Udelukkende på grund af deres handicap.

Det bør derfor sikres, at der alene tages ekstrabetaling for kørsel, når der er mere end fire passagerer med, og ikke om mennesker har et handicap eller ej.

Jeg vil gerne opfordre ordførerne til at tænke handicap med i de nye forhandlinger. Og så skal der allerede nu lyde en stor tak til Rasmus Prehn (S) for at nævne handicapområdet her i Altinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00