Datamangel udfordrer menneskerettigheder i Grønland
RETTIGHEDER: Institut for Menneskerettigheder er optimistisk i forhold til den menneskeretlige udvikling i Grønland, men manglende viden udfordrer indsatsen på blandt andet børne- og handicapområdet, lyder det fra direktør Jonas Christoffersen på baggrund af ny rapport.
Martin Mauricio
ForsideredaktørDet er svært at målrette en indsats, når man ikke ved præcis, hvor det er, at det trykker.
Jonas Christoffersen
Direktør i Institut for Menneskerettigheder
Der sker fremskridt i kampen for at styrke menneskerettighederne i Grønland, men manglende viden om de konkrete udfordringer er et stort problem, der skal løses.
Sådan lyder vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder i en beretningsrapport, hvor instituttet sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder gør status på landets menneskerettighedssituation i 2018.
"Det går fremad, og jeg oplever en stor vilje til at styrke menneskerettighederne i Grønland. Både politisk og fra myndighedernes side er man meget lydhør for at arbejde med de problemer, der bliver påpeget," siger Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder til Altinget.
HVAD ANBEFALER INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER?
Foruden den samlede beretning om den menneskeretlige situation i Grønland har Institut for Menneskerettigheder udarbejdet en række statusrapporter om de mest udsatte områder. Her kommer de i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder med en række anbefalinger inden for de forskellige områder.
Fælles for områderne er en anbefaling om, at de ansvarlige myndigheder indsamler og offentliggør mere statistik.
Manglende beskyttelse mod diskrimination
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:
- Den grønlandske regering tager initiativ til at fremsætte lovforslag om en generel beskyttelse mod diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, handicap, alder, seksuel orientering og religion både inden for og uden for arbejdsmarkedet, og at forslaget omfatter etablering af et uafhængigt klagenævn.
- Rådet for Grønlands Retsvæsen overvejer, om det – i lyset af de principper, kriminalloven hviler på – vil være hensigtsmæssigt at ændre kriminalloven, således at hadforbrydelser, ligesom i Danmark, bliver en skærpende omstændighed ved fastsættelsen af foranstaltninger.
- Den grønlandske regering tager initiativ til en national handlingsplan mod hadefulde ytringer med fokus på, hvordan ulovlige hadefulde ytringer kan bekæmpes.
- Grønlands Politi systematisk indsamler og offentliggør statistik om vold i nære relationer, herunder anmeldelser om vold, som er opdelt i forhold til køn og alder.
Du kan læse rapporten om ligebehandling her.
Omfattende omsorgssvigt af børn og unge
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:
- Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet i samarbejde med kommunerne sikrer et samarbejde om at gennemføre handlingsplaner for at støtte udsatte familier og for at beskytte børn og unge mod omsorgssvigt, vold og seksuelt misbrug.
- Kriminalforsorgen i Grønland i samarbejde med kommunerne løbende koordinerer den socialfaglige indsats i forhold til unge indsatte i form af uddannelse, arbejde, misbrugsbehandling med videre med henblik på, at den unge efter endt afsoning kan leve et liv integreret i samfundet.
- Grønlands Selvstyre i dialog med Danmark ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at tillægsprotokollen til FN's Børnekonvention om individuel klageadgang træder i kraft for Grønland.
Du kan læse rapporten om børne- og ungeområdet her.
Svær tilgængelighed for personer med handicap
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:
- Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke samt Ilinniarfissuaq – Institut for Læring sikrer, at lærerstuderende og lærere på efteruddannelse undervises i at inkludere elever med forskellige typer handicap, blandt andet ved hjælp af relevant undervisningsmateriale med henblik på, at alle lærere, herunder i folkeskolen, opnår kompetencer til at undervise elever med forskellige typer af handicap.
- Der indføres klare standarder om tilgængelighed til byggeri, offentlige transportmidler og offentlige hjemmesider.
- Hver kommune foretager en kortlægning af, hvilke af kommunens borgere, anbragt i Danmark, der kan hjemtages fra Danmark
- Grønlands Selvstyre i dialog med Danmark ophæver det territoriale forbehold for Grønland, således at tillægsprotokollen til handicapkonventionen om individuel klageadgang træder i kraft for Grønland.
Du kan læse statusrapporten om handicapområdet her.
Kilde: Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Social
