Nyrup: Anbragte børn har brug for anderledes løsninger

DEBAT: Når 28 procent af de 18-årige, der har været anbragt uden for hjemmet, svarer ja til, at de på et tidspunkt i livet har forsøgt at begå selvmord, bør alle alarmklokkerne ringe, skriver Poul Nyrup.

Af Poul Nyrup Rasmussen og Trine Hammershøy
Hhv. protektor og direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark

Mistrivsel, selvskade og selvmordsforsøg er en del af hverdagen for en alt for stor andel af landets anbragte børn og unge. Der er brug for at se på, hvordan vi kan finde alternative løsninger til at hjælpe og støtte en af samfundets mest udsatte grupper.

Omkring én procent af danske børn og unge fra nul til 22 år bliver på et tidspunkt anbragt uden for hjemmet – i plejefamilier, på bosteder eller børnehjem. Det svarer til omkring 14.000 børn og unge om året. Anbringelser, der kan skyldes alt fra omsorgssvigt, misbrug, vold, psykisk sårbarhed, alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie.

Voldsomme livsvilkår, der kræver en ekstra støtte i hverdagen for, at barnets eller den unges liv ikke løber af sporet. Det er afgørende, at de netop kommer i trygge rammer og får etableret gode relationer til voksne, at de bliver set, at der bliver lyttet til dem, og at de får den bedste hjælp.

Alarmklokkerne bør ringe!
Når det kommer frem, at 28 procent af de 18-årige, der har været anbragt uden for hjemmet, svarer ja til, at de på et tidspunkt i livet har forsøgt at begå selvmord, og at hele 44 procent medgiver, at de har udøvet skade på sig selv, så burde alarmklokkerne ringe rundt omkring i landets kommuner. Især når de tilsvarende tal er henholdsvis 5 og 18 procent for unge generelt.

Det er tegn på mistrivsel i så voldsom en grad, at der er behov for at finde alternative metoder til, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med at håndtere den svære situation, det er at blive trukket ud af deres familie og stå på egne ben i en plejefamilie, på et bosted eller børnehjem.

Børnene mister troen på systemet
I Det Sociale Netværks rådgivningsinitiativ headspace møder vi også mange børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet. Ofte børn og unge, der har mistet troen på det etablerede system, som har placeret dem væk fra hjemmet og deres familie. Det er børn og unge, som kan føle sig fanget mellem plejefamilien og deres rigtige familie, som savner fortrolige voksne og gode relationer, hvor det er muligt at tale om de tusinde tanker, der flyver gennem hovederne på dem.

For hvordan snakker man med sin familie, når det er dem, der er problemet? Hvordan tager man en snak med sin plejemor om, at man ikke føler sig hjemme i den nye ”familie”? Eller hvordan fortæller man vennerne, at det hele er kaos? Det gør mange af nutidens unge ikke, fordi de er er bange for reaktionerne. De er bange for at blive ekskluderet af fælleskabet, og det gør sig især gældende for børn og unge, der er blevet anbragt. Frygten for igen at blive afvist eller fjernet fra fællesskabet fylder frygteligt meget.

headspace er et fortroligt rum
I headspace har vi skabt et fortrolig og trygt rum, og headspace er et solidt anker i en turbulent tid for mange anbragte børn og unge. Her bliver de unge mødt af nysgerrige frivillige, der er der, fordi de brænder for at gøre en forskel, fordi de vil tage sig god tid og ønsker at møde børn og unge med forståelse og nærvær og ikke bare som et nummer i systemet.

Det er dét, vi hører, er det allervigtigste for de anbragte børn og unge, som vi har hjulpet i headspace. De savner nogen, der ser dem, som tager sig tid til at tale med dem, og som lytter til dem. De unge savner nogen, der tager udgangspunkt i deres tanker, deres behov og deres liv, som er der for dem, og som kan være med til at genopbygge den tillid, der er blevet brudt. Her kan et af vores 15 headspaces være et holdepunkt, hvor unge kan komme direkte fra gaden og tale om deres problemer i trygge rammer.

Børnehjælpsdagens Lillebrorpris
Derfor har vi valgt at benytte den donation, som vi i dag modtager i forbindelse med Børnehjælpsdagens Lillebrorpris, til systematisk at undersøge, hvordan vi som en civilsamfundsaktør kan bistå systemet med at møde anbragte børn og unge på en anderledes måde. Så vi kan forebygge, at så mange børn og unge havner i en situation, hvor de føler sig pressede og er så kede af det, at de skader sig selv eller overvejer at begå selvmord.

Det skylder vi ganske enkelt de børn og unge, der er havnet væk fra familiens trygge skød på grund af svigt, mistrivsel eller andre ulykkelige livsomstændigheder.

 

Har du selvmordstanker, så kontakt Livslinien på 70 201 201 eller livslinien.dk. Headspace kan kontaktes på headspace.dk.

Forrige artikel Handicaporganisation: God inklusion starter i vuggestuen Handicaporganisation: God inklusion starter i vuggestuen Næste artikel Fond: Radikalt opgør med fejlsagen socialpolitik Fond: Radikalt opgør med fejlsagen socialpolitik
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark.