Debat: Man kan ikke straffe sig til integration

DEBAT: Penge til lømler kan virke uretfærdigt, men være yderst nødvendigt for at komme integrationsproblemerne til livs. Kig blot med skræk på Malmø, skriver Thomas Johannes Erichsen, cand.mag. i moderne kultur. 

Af Thomas Johannes Erichsen
Cand.mag. i moderne kultur

Uanset om bageren fra Tingbjerg har en småkriminel fortid eller ej, så har den massive eksponering af det smadrede bageri haft en positiv effekt. 

Bevågenheden har med al sandsynlighed fået bøllerne til at tænke sig ekstra om, inden de kræver beskyttelsespenge i ghettoen igen.

Politiets og politikeres fokus på problemet har understreget, at hvis først hærværket og truslerne bliver anmeldt, så får sagen opmærksomhed fra højeste sted. Til enhver, der bliver afpresset, lyder opfordringen derfor: Stå frem.

Penge til lømler
Og ligeledes en opfordring til politikerne. Som debattør Niels Jespersen skrev i Politiken, koster integration penge og mange af dem.

”Penge, der skal gå til socialarbejdere og bedre muligheder for de unge, såsom bedre erhvervsskoler og flere lærepladser. Alt det, borgerlige politikere og meningsdannere fnyser hånligt ad og forringer i dagligdagen.”

Præcis. De borgerlige må forstå, at man hverken kan straffe eller patruljere sig til integration, der er brug for at investere mere i etnisk ungdom.

Ja, drengene burde tage sig sammen, men det er svært, hvis man ikke har forbilleder med hjemmefra.

Ja, det kan forekomme urimeligt, at penge skal bruges på lømler, men alternativet er, at ghettoerne forsumper yderligere, bliver sværere at slippe ud af og mere usikre at bevæge sig ind i.

Lad Malmø være en lektie
Det er tydeligt, hvad der sker, når man lader boligområderne sejle deres egen sø. Det har man gjort i Malmø, og her er situationen alvorlig.

Hvis et bageri bliver smadret i Tingbjerg, så bliver en politistation angrebet på den anden side af sundet. Især 2015 var et slemt år for Malmø, hvor bydelen blev ramt af over 30 eksplosioner, primært fra granater.

Velfærds-Sverige er svært at genkende, og det må ikke ske herhjemme.

Lars Løkke Rasmussen har bebudet, at han vil rive beton ned i de udsatte områder, åbne parallelsamfundene og genhuse folk på ny. Det lyder godt, men igen, det vil koste mange penge. Er regeringen klar til det?

Dansk Folkeparti er tilsyneladende godt tilfreds med, at nydanskere, indvandrere og flygtninge er henvist til ghettoen. ”Vi vil hellere samle dem på færre enheder, så der er bedre styr på dem,” siger Martin Henriksen.

Men der er ikke styr på noget som helst, når man koncentrerer udsatte befolkningsgrupper, så de sociale problemer og adfærdsmønstre reproduceres, eller som i Malmø, forstærkes.

Dårligt for alle, undtagen de yderligtgående
Jo mere ghetto, jo mere kriminalitet, i Sverige såvel som herhjemme. Det er dårligt for etniske børn og unge, der vokser op i kvarterene, og det er dårligt for enhver, der må døje med utrygheden i hverdagen.

Det er dårligt for samfundets sammenhængskraft, og det er sådan set kun godt for de yderligtgående partier, der vil løse problemerne med politi og militær frem for muligheder og uddannelse.

I en perfekt verden makkede utilpassede unge ret, når politiet bankede på døren. Vi lever ikke i en perfekt verden, og der er brug for tiltag, som kan styrke de unges tro på en fremtid – inden for lovens rammer.

Forrige artikel Ældre Sagen: Regeringens forslag løser ikke samspilsproblemet Ældre Sagen: Regeringens forslag løser ikke samspilsproblemet Næste artikel Handicapformand: Glem ikke os med handicap i det nye medieforlig Handicapformand: Glem ikke os med handicap i det nye medieforlig
Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

REVALIDERING: Kommuner bør tænke langsigtet og skrue op for brugen af revalidering, lyder konklusionen i en ny analyse. Beskæftigelsesministeren slår fast, at han ikke vil detailstyre, hvilke ordninger kommunerne bruger.