Debat: Når handicap gør folk til andenrangsborgere

DEBAT: På 9 ud af 10 af de vigtigste samfundsområder klarer borgere med handicap sig dårligere end resten af befolkningen. Og meget tyder på, at udviklingen står stille, skriver Hans Bruun Dabelsteen, analytiker for Institut for Menneskerettigheder.

Af Hans Bruun Dabelsteen
Analytiker for Handicap-teamet i Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder.

Støvet har lagt sig efter regionråds- og kommunalvalget, og vi kan nu rigtig byde det nye hold af politikere velkommen landet over. Ikke mindst de politikere, som har sat sig på taburetter med ansvar for handicappolitik. For der er brug for visioner og handlekraft.

Nok kan danskerne bryste sig af et stærkt og generøst velfærdssamfund. Vi vil gerne gå langt for at sikre vores medborgeres lige rettigheder og velfærdsgoder. Men ser man på gruppen af borgere med handicap, klarer de sig markant ringere end resten af befolkningen på stort set alle parametre. Faktisk i en grad, så der tegner sig et billede af et andenrangsmedlemskab af samfundet.

Handicappedes rettigheder skal sikres
Det viser nye tal for både 2012 og 2016, som Institut for Menneskerettigheder har lanceret under navnet handicapbarometer.dk. I samarbejde med eksperter, forskere og handicaporganisationer sætter vi fokus på 10 af de vigtigste samfundsområder som eksempelvis beskæftigelse, diskrimination, vold, sundhed og frihed. Vi finder, at på 9 ud af 10 områder klarer borgere med handicap sig markant dårligere.

Barometeret er skabt for at holde øje med menneskerettighederne for personer med handicap i Danmark over de kommende år.

Disse rettigheder er beskyttet af FN’s handicapkonvention, som Danmark har tiltrådt. Det betyder, at vi som samfund anerkender, at personer med langvarige fysiske, psykiske, intellektuelle eller sensoriske funktionsnedsættelser er en særligt udsat gruppe. At de har et særligt behov for at få sikret deres rettigheder på lige fod med resten af befolkningen.

Sværere for mennesker med handicap
Samtidig medfører handicapkonventionen en forståelse af, at funktionsnedsættelser ikke behøver at munde ud i et svært handicap. Hvis vi i Danmark reducerer de samfundsskabte barrierer for borgere med funktionsnedsættelser, eller medtænker deres behov fra starten, kan vi minimere graden af handicap betydeligt.

Et godt eksempel er offentlig transport. Her viser vores seneste tal fra barometeret, at kun 67 procent af borgere med handicap uden besvær kan bruge bus og tog, mens 90 procent af resten af befolkningen kan sige det samme. Disse tal dækker naturligvis over store forskelle afhængig af typen og graden af funktionsnedsættelse. Tilbage står dog, at alt for stor en del af borgere med funktionsnedsættelse oplever et handicap i mødet med offentlig transport i Danmark.

Et andet eksempel er uddannelse. Måler man på 30-40-årige, har kun 66 procent af gruppen af personer med handicap en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er uddannelser, der fremadrettet giver kompetencer som erhvervslivet kan bruge – alt fra fagudlærte til akademisk uddannede. Resten af befolkningen ligger på 86 procent. Udviklingen de sidste fire år peger endda på, at mens unge uden handicap er blevet bedre rustet til arbejdslivet gennem uddannelse, er det gået stik modsat for unge med handicap.

Tvang er et problem
Men hvor nogle problemer med handicap opstår som følge af manglende tilpasning og tilgængelighed, kan problemet i andre tilfælde være en mere hårdhændet eller vilkårlig behandling.

Et særligt alvorligt og kompliceret eksempel er brugen af tvang i psykiatrien. Tvang inkluderer indgreb som bæltefiksering, brug af remme, tvangsmedicinering, eller tilbageholdelse. I 2016 var 23 procent af alle indlagte personer i psykiatrien blevet udsat for tvang mindst én gang. Et tal, som i disse år er stigende på trods af statslige og regionale målsætninger om nedbringelse af tvangen.

De seneste tal på området viser, at eksempelvis langvarig bæltefiksering stadig er udbredt i Danmark. Det er til trods for, at denne form for tvang har modtaget international kritik og ikke kan retfærdiggøres ud fra et lægefagligt perspektiv, ifølge Europarådets komité for forebyggelse af tortur.

Der er lang vej endnu, før det giver mening at tale om bare tilnærmelsesvis ligebehandling af borgere med handicap i Danmark. Handicapbarometeret viser ikke blot, at denne gruppe klarer sig ringere end resten af befolkningen – det tegner samtidig et billede af, at der ikke er sket betydelige forbedringer over tid.

Der skal tages ansvar
Spørgsmålet er, hvem der egentligt politisk vil stå på mål for det billede, Handicapbarometeret tegner. Hvem kan støtte et samfund, der kun tilbyder andenrangsmedlemskab af samfundet for borgere med handicap?

Måske er det ved at være på tide, at der i dansk politik bliver lagt vægt bag ordene om bedre forhold og mindre diskrimination, så den nuværende stilstand i levevilkår kan brydes på alle samfundsområder.

En start kunne være, at man på tværs af fløjene på Christiansborg sætter sig ned og undersøger, om man kan finde bred enighed om en national handlingsplan for borgere med handicap. Her vil vi gerne hjælpe til.

Forrige artikel Ældre Sagen: Nedslid ikke de pårørende Ældre Sagen: Nedslid ikke de pårørende Næste artikel Alternativet: Vilkårene for de mest udsatte er blevet forringet i 2017 Alternativet: Vilkårene for de mest udsatte er blevet forringet i 2017
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.