Debat: Skal vi så lade rockere sørge for sikkerhed i psykiatrien?

Jørgen Aabye
Direktør, Startskuddet

Det er altid bedre at symptombehandle end årsagsbehandle. Smid fornuften på porten og send hundene ind!

Alle er enige om, at ansatte på de psykiatriske afdelinger og bosteder for psykisk syge er udsat for en uacceptabel høj risiko for overfald.

Vi er alle enige om, at det er forfærdeligt med de drab, der har fundet sted på socialpsykiatriske afdelinger, og vi frygter flere lignende tragiske hændelser.

Fornuften har åbenbart ikke overmandet de ansvarlige for området, som tilsyneladende tænker, at trusler og vold skal bekæmpes med magt

Jørgen Aabye, direktør, Startskuddet

De ansatte på flere af afdelingerne og bostederne er forståeligt nok ganske utrygge, og de er sikkert også triste og frustrerede over, at selv om der bliver sagt og skrevet utrolig meget om situationen, så bliver der handlet meget lidt. Men nu er der udsigt til handling; man må dog spørge sig selv, hvorvidt fornuft og faglighed har været inddraget i processen.

Handling nummer 1: Knivudvalg 
Der er nedsat et ’knivudvalg’, som på et eller andet tidspunkt måske vil få snakket sig frem til enighed om en konkret anbefaling, som udvalgsmedlemmerne kan bede nogle andre om at tage stilling til, som så efterfølgende – hvis de bliver enige – kan bede nogle andre om at foretage sig noget konkret ud fra, hvilket muligvis vil have en positiv påvirkning på de nuværende uacceptable vilkår.

Handling nummer 2: Private vagtværn
Flere regioner har valgt at skride til handling ved at udkommandere private vagtværn på psykiatriske afdelinger. Er det ikke en fantastisk ide? Der er da ingen tvivl om, at patruljerende vagter med hunde vil have en yderst effektiv virkning, og at vagterne ikke er uddannet til at håndtere alvorligt psykisk syge er ikke noget, man bør hænge sig i.

Langt vigtigere er det, at der bliver handlet, og at de psykisk syge forstår, at nu er det altså bare slut med at true og overfalde de ansatte.

Folk med fornuften i behold og øje for faglig kvalitet vil argumentere for, at ovenstående handlinger er helt forkerte og grænser til vanvid - og at det eneste rigtige er at tilføre flere social- og psykiatrifaglige ressourcer til både det daglige og det akutte behandlingsarbejde. For udover at levere et generelt kvalitetsløft i behandlingen vil flere ressourcer have en præventiv effekt på trusler og vold.

Men fornuften har åbenbart ikke overmandet de ansvarlige for området, som tilsyneladende tænker, at trusler og vold skal bekæmpes med magt, uanset at truslerne og volden begås i afmagt af en psykisk syg person, der er henvist til en udsultet behandlingssektor.

Og hvad med flygtninge?
Tillad mig at tilføje et par forslag til de næste skridt, man kunne vælge at tage, hvis man vil fortsætte ad den kurs, der lige nu stukket ud:

Lad voldsdømte bandemedlemmer afsone en del af deres straf som sikkerhedsvagt på en psykiatrisk afdeling. De har den erfaring, der skal til for at stoppe enhver provokation fra psykisk syge og andre, og som psykiatri-vagter kan de få oplevelsen af at betale tilbage til samfundet. Alene rygmærkerne på vagternes læderveste vil have en præventiv effekt.

En anden mulighed er at benytte flygtninge som vagter. Det er svært at finde beskæftigelse til dem, og her er en oplagt mulighed for jobpraktik.

Danskkundskaber er ikke vigtige, for patienterne er i forvejen ikke vant til at samtale, da det eksisterende personale altid har så travlt.

Direktøren for Psykiatri og Social i Region Midtjylland er citeret for at have sagt, at "vagterne skal ikke signalere magt". Det må bero på en misforståelse eller citatfejl, da en uniformeret vagt med en hund jo er en decideret personliggørelse af magt.

Hvad han i virkeligheden mener, skal jeg ikke gøre mig klog på, for vi lever efter alt at dømme i en tid, hvor sund fornuft, menneskelig værdighed og faglig professionalisme er sat ud af spil.

Så send bare flere vagter ind. Og slip også bare hundene løs. Eller er det allerede sket?