Forfatter: Regeringen har pligt til at sikre boliger til mennesker med handicap

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Efter 1. oktober, hvor 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft, har 13 procent flere personer end normalt ikke betalt husleje hos de almene boligselskaber. Det fremgår af en rundspørge fra DR Nyheder blandt almene boligselskaber og peger på nogle af de første konsekvenser af kontanthjælpsreformen.

Mange kontanthjælpsmodtagere risikerer at blive opsagt fra deres bolig med uvished til følge, om hvor de og deres familie skal bo i nærmeste fremtid. Det er en meget alvorlig situation.

Denne situation nægtede integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) i TV Avisen den 17. oktober at forholde sig til. Og hun nægtede, at størsteparten af kontanthjælpsmodtagerne er syge eller lever med væsentligt indgribende funktionsnedsættelser.

Hun sang den samme sang som den, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) og social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) kom med i en kronik i Jyllands-Posten den 19. september, hvor de nedtonede reformens virkelige betydning for mennesker med handicap eller alvorlig sygdom.

Man kan ikke bare arbejde sig ud af loftet
Jeg har allerede vist i Altinget, hvordan Neergaard og Ellemann vendte op og ned på ”fakta” og ”myter”. Det er trættende, at regeringen fortsætter med at fremsætte den slags tilbageviste påstande, og at det skal være nødvendigt at gentage, hvad der er løgn og sandhed her.

Vi må kunne forvente af en boligminister, at hun tager sit ansvar for disse titusindvis af borgeres boligsituation alvorligt!

Af Lisbeth Riisager Henriksen, cand.mag. og forfatter

Det er ikke et faktum, at ”… man kun er på kontanthjælp, hvis man er vurderet egnet til at arbejde”, og at man ”bare” kan arbejde sig ud af loftet.

27.900 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er allerede blevet varslet om nedsættelse af deres sociale ydelser på grund af 225-timers-reglen. Og ”aktivitetsparate” er jo dem, der ikke er i stand til at tage et job. 

Det er heller ikke et faktum, at man skal ”… på eksempelvis førtidspension”, hvis man ikke kan arbejde. Det var jo netop det bagvedliggende hovedformål med reformen af førtidspension, at færre syge borgere skulle tilkendes pension.

Det er tværtimod blevet belyst fra adskillige sider, at reformerne af førtidspension, fleksjob og sygedagpenge sammen med de to reformer af kontanthjælp har medført en stor ophobning i kontanthjælpssystemet af mennesker, der er berørt af alvorlig sygdom eller andre funktionsnedsættelser.

Dels på grund af lovgivningen, dels på grund af forvaltningspraksissen. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er det 75 procent af kontanthjælpsmodtagerne!

Må kunne forvente, ministeren tager ansvar
Når regeringen samtidig lader dørene til de andre ordninger være hermetisk lukkede, så kan den ikke også påstå, at kontanthjælpen er en midlertidig ydelse, og at syge ”bare” kan komme over i de andre ordninger.

Der står heller ikke i den nye lovgivning, at mennesker med handicap er undtaget kontanthjælpsloftet – bortset fra ganske få specifikke handicap- og sygdomsgrupper.

Vi må kunne forvente af en boligminister, at hun tager sit ansvar for disse titusindvis af borgeres boligsituation alvorligt!

Hun har allerede ifølge Handicapkonventionens artikel 28 en helt særlig pligt til at sikre mennesker med handicap ”tilstrækkelig levefod og social tryghed” – og den bør regeringen leve op til!

Den bør dels sikre ved lov, at mennesker med handicap eller alvorlige sygdomme får adgang til sygedagpenge og førtidspension, dels bør den fritage hele gruppen af mennesker med handicap eller alvorlig sygdom fra loftet!