Debattører: Misbrugere bør undersøges for psykiske lidelser

Af Eva Secher Mathiasen og Torsten Bjørn Jacobsen
Psykolog og formand, Dansk Psykolog Forening og overlæge og formand, Dansk Psykiatrisk Selskab

En midaldrende mand – vi kalder ham Jørgen – er i behandling for sit alkoholmisbrug på et af landets misbrugscentre. Efterhånden har han drukket sig gennem systemets netværk af tilbud: Han har været i døgnbehandling og dagbehandling, har modtaget individuel rådgivning fra erfarne misbrugsbehandlere, men intet ser ud til at virke. Jørgen drikker, som han plejer, og mønstret ændrer sig ikke.

Til sidst finder misbrugscentret på at teste hans kognitive evner. Det viser sig, at Jørgen har så store kognitive problemer, at han reelt har svært ved at forstå, hvad behandlerne siger. Han kan heller ikke huske, hvad de sagde til ham sidst. Og han kan slet ikke læse, hvad de skriver til ham. Først da behandlerne indretter indsatsen efter, hvad Jørgens hoved kan følge med i, begynder det at gå fremad.

Mange som Jørgen
I årenes løb har der været mange som Jørgen: Misbrugere, som ikke fik den rigtige behandling og dukkede op igen og igen – svingdørspatienter.

Fra behandlere herhjemme og i andre lande hører vi, at de psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelserne og de kognitive evner langt hen ad vejen afgør, om behandlingen af misbruget virker.

Eva Secher Mathiasen og Torsten Bjørn Jacobsen
Psykolog og formand i Dansk Psykolog Forening og overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Erfaringer fra flere af landets behandlingssteder viser, at mange misbrugere lider af angst, depressioner eller PTSD. Samtidig slås mange med alvorlige kognitive udfordringer: De kan ikke huske, de kan ikke koncentrere sig, en del har svært ved at læse, og nogle er dårligt begavede.

Omkring 140.000 borgere er afhængige af alkohol og 33.000 af illegale stoffer. Langt de fleste af dem bliver ikke behandlet for deres misbrug. Og mange af dem, der begynder i behandling, falder fra igen. Hvis de skal ud af deres misbrug, er vi nødt til først at opspore og finde de mentale problemer, som de også skal behandles for.

Ikke i mål endnu
Angst, depression og misbrug koster samfundet 15,6 milliarder kroner om året i sygefravær, førtidspension og tidlig død, har Sundhedsstyrelsen gjort op. Til gengæld ligger udgifterne til behandling og pleje langt lavere – i alt lige under tre milliarder kroner. Vi har med andre ord råd til at forbedre indsatsen for misbrugere med psykiske lidelser.

Vi har i mange år oplevet psykisk syge misbrugere falde igennem systemet, når hverken psykiatrien eller misbrugscentrene kunne behandle dem tilstrækkeligt. Det er vi heldigvis på vej væk fra. I dag er det bredt anerkendt, at vi ikke kan skubbe folk frem og tilbage mellem psykiatrien og misbrugsbehandlingen. Men vi er ikke helt i mål endnu.

Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet regner med, at halvdelen af de indskrevne i psykiatrien har et misbrug eller er afhængige af rusmidler ved siden af deres psykiske lidelse.

Flere undersøgelser viser, at over halvdelen af alkoholmisbrugerne har en psykisk lidelse; og endnu flere, hvis vi tæller personlighedsforstyrrelser med. En undersøgelse fra Fredericia viser, at 80 procent af deltagerne i misbrugsbehandlingen - både stoffer og alkohol - havde mindst en psykisk lidelse ud over misbruget.

Psykiske lidelser modarbejder misbrugsbehandling
Fra behandlere herhjemme og i andre lande hører vi, at de psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelserne og de kognitive evner langt hen ad vejen afgør, om behandlingen af misbruget virker.

Der findes ikke en onesize behandling mod misbrug, der passer til alle. Vi bliver nødt til at samarbejde i langt højere grad på kryds og tværs mellem faggrupper – og mellem kommuner og regioner – hvis vi vil skrue behandlingen sammen, så den passer til det enkelte menneske.

Det giver god mening på alle plan. Først og fremmest fordi, vi kan give mennesker med mange års misbrug livsmodet tilbage. Men også fordi, samfundet kan spare nogle af de udgifter, der følger med udsatte borgere i svære liv: Langt flere borgere, som drikker for meget, er i kontakt med psykiatrien, modtager kontanthjælp eller pension, har børn anbragt uden for hjemmet og så videre.

Med andre ord ligger der både klare menneskelige og økonomiske interesser i at opspore psykiske lidelser, så misbrugere kan få den rigtige behandling.