Debat

Dekan: Flere studerende inden for ernæring og sundhed gavner samfundet

DEBAT: Flere studerende vil have en professionsbachelor med fokus på mad, bæredygtighed og sundhed. Der er god brug for dem i praksis, men uddannelserne rammes af de årlige besparelser, skriver Randi Brinckmann fra Københavns Professionshøjskole.

I dag er blandt andet kvalitet i
uddannelsen og gode praktikforløb vigtigt for,
om de studerende vælger en uddannelse fra eller til, skriver Randi Brinckmann
fra Københavns Professionshøjskole.<br>
I dag er blandt andet kvalitet i uddannelsen og gode praktikforløb vigtigt for, om de studerende vælger en uddannelse fra eller til, skriver Randi Brinckmann fra Københavns Professionshøjskole.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Randi Brinckmann
Dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Vi har for nylig haft Kvote 2-optag på Københavns Professionshøjskole, og mediernes opmærksomhed kredsede typisk om udviklingen i vores tre store studieretninger.

Pædagog. Lærer. Sygeplejerske.

Som jo også er cirka 2/3 af alle de studerende på vores uddannelsessteder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men jeg vil alligevel gerne fremhæve en fremgang i en af vores mindre studieretninger, som er meget vigtig for vores samfund.

Nemlig vores professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.

Vi vil gerne sikre høj kvalitet i de studerendes uddannelse, fordi det faktisk gør en forskel i den praksis, som vi alle er en del af, og som de skal ud og agere i som professionelle.

Randi Brinckmann
Dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Flere studerende går op i ernæring
I 2018 var der blot 122 ansøgere på Kvote 2, der havde Ernæring og Sundhed som første prioritet. Det var et kritisk lavt tal, da kommunerne står foran store udfordringer på sundhedsområdet de kommende år.

Derfor lagde vi os i selen for at få fortalt vidt og bredt om værdien af uddannelsen. Om den høje kvalitet og det gode studiemiljø. Det gav pote. 15. marts 2019 oplevede vi en stigning på 20 procent – i alt 146 ansøgere til første prioritet. 

Det er vigtigt, for der er nok af opgaver at tage fat på for vores professionsbachelorer.

I det kommunale sundhedsvæsen og i almen praksis opprioriterer man arbejdet med forebyggelse, sundhedsfremme og behandling af de store livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og KOL.

På de nye supersygehuse, i de kommunale akutenheder og i ældreplejen er vores ældre og syge udfordret af underernæring, som forringer både deres rehabilitering og almene trivsel. Og så selvfølgelig sund mad og gode rammer for fysisk udfoldelse til vores børn rundt om i daginstitutionerne og eleverne i skoler og på ungdomsuddannelser.   

Overvægtige børn og underernærede ældre
I Danmark er 18-20 procent af alle børn mellem seks og ni år overvægtige. Det viser de seneste tal fra WHO, der følger udviklingen af overvægt blandt børn i Europa tæt.

Det er en bekymrende udvikling og kalder på strukturelle indsatser, tværprofessionelt samarbejde og indsatser velfunderet både i pædagogisk og sundhedsfaglig praksis.

Vi ved, at der er en social slagside i sundhedsproblematikker, så den tidlige indsats, hvor professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed i tæt samarbejde med for eksempel pædagoger, lærere, jordemødre og sundhedsplejersker kan hjælpe og støtte med en tidlig maddannelse, madmod og en sundere levevis, er helt essentiel.

Problemstillingen er omvendt på for eksempel ældreområdet. Op imod 60 procent af ældre i plejebolig og i hjemmeplejen er i risiko for underernæring, lyder det fra Ældre Sagen. Underernæring er ikke blot slemt for den ældre borger, der risikerer flere indlæggelser og større behov for hjemmehjælp og sygepleje.

Det er også svært for den ældres pårørende og en økonomisk udfordring for vores sundhedssektor, på tværs af sektorer. Det anslås, at underernæring koster det danske samfund cirka seks milliarder kroner om året.

Indsats før borgerne bliver patienter
Vores dimittender står med andre ord foran en stor opgave med det stigende antal ældre de kommende år. Der er brug for et andet ”mindset” og gode solide redskaber til at skabe en mere værdig kultur omkring måltidet på plejehjemmet, sygehuset og generelt i ældreplejen. Værdig madglæde skal være alles ret.

En helt tredje problemstilling handler om den professionelle madproduktion i offentlige institutioner og i de private fødevarevirksomheder. I Danmark produceres årligt næsten 900 millioner udemåltider, hvoraf den private sektor står for 72 procent.

Her fokuserer vores professionsbachelorer på de højaktuelle temaer som bæredygtighed, klimavenlig madproduktion, kulinarisk kvalitet og madspild. De favner hele produktionsvejen, fra jord til spisebordet.  

Politikerne på Christiansborg har indgået en aftale om en sundhedsreform, der vil rykke endnu flere sundhedsopgaver ud i kommunerne. Regeringen kalder deres udspil for ”Patienten Først”.

Vores professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed vil gerne spilles på banen, inden borgeren bliver patient. Man kunne kalde vores modtræk ”Den Fagprofessionelle Først”.

Derfor vil jeg opfordre kommuner, fødevaresektoren og alle andre sundhedsfremmeinteresserede til at være på udkig efter vores dygtige professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed. De kan gøre en stor forskel for barnet, borgeren, patienten og alle os andre.

Besparelser gør en forskel
Der har tidligere været stærk konkurrence om studiepladserne på Ernæring og Sundhed på Københavns Professionshøjskole (før fusionen i 2018 var Københavns Professionshøjskole fordelt på to forskellige professionshøjskoler – UCC og Metropol, red.).

Dengang red vi med på bølgen i medierne med potente ernæringseksperter og diverse madmagasiner, hvor formidlingen af sund kost og livsstil gik rent ind hos potentielle studerende.

I dag er vi gået ind i en ny fase, hvor kvalitet i uddannelsen, gode praktikforløb, tværprofessionelt samarbejde, variation i undervisningen og et stærkt fagligt og socialt studiemiljø er supervigtigt for, om de studerende vælger en uddannelse fra eller til.

Derfor er det ikke ligegyldigt, om politikerne på Christiansborg sløjfer to-procentbesparelsen, som hvert år rammer os hårdt i uddannelsessektoren.

Vi vil gerne sikre høj kvalitet i de studerendes uddannelse, fordi det faktisk gør en forskel i den praksis, som vi alle er en del af, og som de skal ud og agere i som professionelle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Randi Brinckmann Wiencke

Dekan, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
master i management development (CBS 2002), erhvervsøkonomisk diplom (Handelshøjskolen i København 1994), radiograf (Sygepleje- og Radiografskolen 1988)

0:000:00