Debat

Det er anbragte børns dag i dag

DEBAT: Barnets Reform skal især fokusere på stabilitet i anbringelsen og sikre, at anbragte børn har den fornødne støtte og opbakning, når de går fra barndom til ungdom. Det mener Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.
Kirsten Nissen er glad for, at 2. april er udnævnt til anbragte børns dag.
Kirsten Nissen er glad for, at 2. april er udnævnt til anbragte børns dag. Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Nissen
Formand for Socialpædagogerne

Der er i dag omkring 14.000 børn, der lever deres liv uden for hjemmet. De er anbragt - enten på institution eller i familiepleje. Og det er dem, denne dag handler om.

Det er mødestedet Baglandet, der har taget initiativ til at gøre 2. april til anbragte børns dag; en dag, hvor vi får anledning til at se på vilkår og rammer for anbragte børn. Og det synes jeg er en rigtig fin ide. Som den politiske dagsorden ser ud lige nu, er der al mulig grund til at se området efter i sømmene. Jeg vil nævne et par stykker her.

Stabilitet i anbringelsen
Hos Socialpædagogerne glæder vi os over, at velfærdsministeren med Barnets Reform har valgt at sætte fokus på flere af de elementer, som vi via vores daglige arbejde med anbragte børn ved er meget væsentlige.

Vi har en forpligtelse som samfund over for alle børn. Men især over for børn, som er anbragt uden for hjemmet. Vi skal sikre, at deres barndom bliver præget af stabilitet, tryghed og gode voksenrelationer, der kan være med til at støtte dem i deres udvikling og give dem positive puf i den rigtige retning.

Kirsten Nissen
Formand, Socialpædagogerne

For det første stabilitet i anbringelsen. For et barn, der af den ene eller anden grund er anbragt uden for hjemmet, er det afgørende vigtigt, at det med en vis sikkerhed kan vide, at det ikke bliver flyttet til en ny familie, bare fordi det lige passer kommunen.

En nylig undersøgelse fra SFI viste, at alt for mange anbragte børn oplever fem eller flere omsorgsmiljøer i deres liv. Rigtig mange af de omsorgsskift, de trækkes igennem, skyldes hjemgivelser - altså at de sendes hjem til forældrene igen efter en anbringelse. Og af tallene kan man se, at det rigtig ofte ender med en efterfølgende genanbringelse. Det er skidt! Og det kan og skal vi stramme op på.

En af måderne er - som velfærdsministeren lægger op til - at få fokus på barnets tarv; hvad er vigtigst for barnet. En anden måde er at sørge for, at de rammer, der afgør deres liv og hverdag, sikres bedst muligt. Vi arbejder hos Socialpædagogerne derfor på, at plejefamilier skal have trygge og klare rammer som ansatte hos kommunen. Med overenskomst, så de på den måde også bliver en del af kommunens samlede tilbud på anbringelsesområdet.

Støtte og opbakning skal sikres
For det andet skal anbragte børn også sikres, at de har den fornødne støtte og opbakning, når de går fra barndom til ungdom. Ankestyrelsen har netop offentliggjort en undersøgelse af kommunernes håndtering af anbragte unge, når de bliver voksne. Kommunerne er forpligtede til at tilbyde efterværn til alle tidligere anbragte børn, når de bliver 18. Den unge og kommunen skal samarbejde om at finde frem til en handleplan for en god start på voksenlivet for den unge.

Men det sker langtfra altid, viser Ankestyrelsens undersøgelse. Og vi hører om tilfælde, hvor de hjemsender den unge, når de er sytten - lige præcis der, hvor skæringspunktet er for pligten til at have et efterværn parat til den unge. Det synes jeg er forargeligt!

Afhængige af kommunen
Der er jo tale om en gruppe unge, som i mange tilfælde ikke har det nødvendige netværk til forældre eller bedsteforældre. Så de er meget afhængige af, at de kan få hjælp og støtte fra kommunen til for eksempel at finde et sted at bo, vælge uddannelse eller finde job og den slags.

Vi har en forpligtelse som samfund over for alle børn. Men især over for børn, som er anbragt uden for hjemmet. Vi skal sikre, at deres barndom bliver præget af stabilitet, tryghed og gode voksenrelationer, der kan være med til at støtte dem i deres udvikling og give dem positive puf i den rigtige retning. Der er masser af dokumentation, der med al ønskelig tydelighed viser, at det er vigtigt, at netop anbragte børn har mulighed for at opnå stabile og gennemgående voksenrelationer. Vi ser derfor frem til, at velfærdministeren med Barnets Reform vil sætte ind de steder, hvor det stadig halter på det her område.

Jeg håber, at Anbragte Børns dag fremover bliver en dag, hvor vi kan sætte hak ved, at anbragte børn har fået forbedret deres forhold på flere væsentlige punkter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Nissen

fhv. næstformand, Danske Ældreråd, formand, Københavns Ældreråd
pædagog

0:000:00