Debat

DF: Halvhjertet psykiatriplan trænger til et løft

DEBAT: Psykiatriplanen fra 2014 var ikke et helhjertet forsøg på at løse udfordringerne i psykiatrien. Derfor er der brug for en mere realistisk psykiatriplan 2.0, skriver Liselott Blixt (DF).

Foto: Colourbox
Julie Arnfred Bojesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Liselott Blixt (DF)
Ordfører for sundhed og psykiatri

Som psykiatriordfører for Dansk folkeparti har jeg arbejdet med at få lavet psykiatriplaner i mange år. Da man derfor foreslog fra den tidligere regering, at man nu ville lave en psykiatriplan, så var jeg rigtig glad. Dog syntes jeg, efter at have læst den, at man havde glemt mange forskellige ting, eksempelvis den tidlige forebyggelse, der sker før lægekontakt, samt at alle børn ikke blot kan inkluderes. Det fik vi så sat ekstra midler af til, da vi fik den berømte 2,2 milliarders pulje.

Hvad har man opnået?
Jeg må sige, at jeg føler, at man ikke er gået helhjertet ind i psykiatriplanen. Når jeg tager et kig i den i dag, så står der rigtig mange gode ord, men spørgsmålet er, hvad er blevet en realitet, samt hvad har man opnået siden da?

Inden vi laver en psykiatriplan 2.0, bør vi gennemgå den første for at se, hvor det har lykkes og hvor det har været svært. Vi bliver simpelthen nødt til at evaluere den, også for at sikre, at vi kan opstille realistiske mål, samt over hvilke perioder det kan ske i - 10, 20 eller 30 år frem i tiden?

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I den nuværende psykiatriplan står, at mennesker med psykisk lidelse skal mødes som mennesker, der – ligesom alle andre – har forskellige ressourcer, muligheder og udfordringer. Der må jeg sige, at det ikke har rykket sig særlig meget. Med en ny psykiatriplan, så skal vi ville det og ikke bare sætte ord på papir.

Går du op og melder dig syg, er der stor forskel på, hvordan du bliver behandlet, om det er angst, du lider af, eller en somatisk sygdom. Så vi skal være mere klare på, hvad og hvilke retningslinjer, der skal ligge på de forskellige områder og i de forskellige sektorer.

Jeg føler, at man ikke er gået helhjertet ind i psykiatriplanen.

Liselott Blixt (DF)
Ordfører for sundhed og psykiatri

Psykiske lidelser bliver nedprioriteret
Der står også, at en person med psykisk lidelse skal have lige så god behandling som en med en fysisk lidelse, og den er vist heller ikke helt i mål. Det er stadig nemmere at få sat en brækket arm sammen end et brækket sind. Vi ser en hurtig træning igangsat efter et brud på en arm, men ingen træning efter en indlæggelse efter en psykiatrisk diagnose.

Det, vi har fået ud af planen, tror jeg selv, er en masse projekter, fordelt lidt ud over landet, men ingen helhjertet plan for, hvordan vi løser de psykiatriske udfordringer i hele landet - for alle, der måtte have brug for det.

Så jeg vil foreslå ministeren, at vi evaluerer psykiatriplan 1.0 og så laver vi en mere realistisk plan 2.0.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselott Blixt

1. viceborgmester, Greve Kommune
buntmager (Lollands Buntmageri, 1986), social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Greve, 2002)

0:000:00