Debat

DF: Stop postnummerlotteriet

DEBAT: Det såkaldte postnummerlotteri, hvor hjælpen til borgerne varierer fra kommune til kommune, skal stoppes. Det skriver Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl.

Som jeg ser det, så er det såkaldte ”postnummerlotteri” uholdbart. Det vil sige, at hvis man er heldig og bor i den ”rigtige” kommune, så får man langt bedre hjælp, end hvis man bor i den ”forkerte”. Det mener Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl.
Som jeg ser det, så er det såkaldte ”postnummerlotteri” uholdbart. Det vil sige, at hvis man er heldig og bor i den ”rigtige” kommune, så får man langt bedre hjælp, end hvis man bor i den ”forkerte”. Det mener Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl.Foto: ft.dk
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karina Adsbøl (DF)
Handicapordfører

Der er i serviceloven mange muligheder for, at kommunerne kan hjælpe mennesker, som har behov for hjælp, fordi de har en nedsat funktionsevne eller har andre udfordringer i deres hverdag. Men flere oplever desværre en del problematikker og udfordringer i forbindelse med loven, som vi som politikere selvfølgelig skal lytte til og tage op, hvis det er nødvendigt.

Her vil jeg primært koncentrere mig om problemerne, som borgere kan opleve, når de flytter fra en kommune til en anden. For det er sådan, at når en borger flytter kommune, så er det tilflytningskommunen, som bliver opholdskommune. Det vil sige, at det er tilflytningskommunen, der som udgangspunkt er den kommune, som har pligt til at yde hjælp.

Tidligere minister mente ikke, der var noget problem
Og når tilflytningskommunen skal vurdere, om borgeren fortsat skal have den hjælp, som borgeren fik i den kommune, som borgeren kommer fra, så kan der ske ændringer i hjælpen. Det kan jo meget vel være, at tilflytningskommunen har et andet serviceniveau. Idet vi her i Danmark har 98 kommuner med forskellige serviceniveauer, så er det jo ikke usandsynligt, at man ender med mindre hjælp i sin nye kommune.

Som tingene er i dag, oplever vi simpelthen nogle uhensigtsmæssigheder, og jeg vil meget gerne finde en ordentlig løsning på disse.

Karina Adsbøl (DF)
Handicapordfører

Det med de vidt forskellige serviceniveauer betyder også, at personer med særlige behov simpelthen flytter til en anden kommune, fordi de får bedre hjælp der. Det har medierne viderebragt flere eksempler på. Typisk går søgningen mod de større kommuner/byer, og det kan jo ikke være rigtigt, at familier, som i forvejen har udfordringer, på den måde skal flytte rundt.

Som tingene er i dag oplever vi simpelthen nogle uhensigtsmæssigheder, og jeg vil meget gerne finde en ordentlig løsning på disse. Den tidligere minister på området, Manu Sareen, mente ikke, at der var noget problem. Han henviste, som så mange andre har det med at gøre, til det kommunale selvstyre.

Under en spørgetime i Folketinget stillede jeg spørgsmål om sagen til Sareen, og han gav mig følgende svar: ”Jeg ser det ikke i sig selv som et problem, at der er forskel på serviceniveauet i forskellige kommuner, for forskellene er en konsekvens af det kommunale selvstyre, som er en af grundstenene i vores nærdemokrati”.

Hvis vi for eksempel ser på servicelovens §96b, stk. 1, så gælder det, at flytter en person fra en kommune, der udbetaler tilskud efter §95 eller §96, så skal fraflytningskommunen, uanset reglerne i retssikkerhedslovens §9, fortsætte udbetalingen af tilskud, indtil tilflytningskommunen har truffet afgørelse om tilskud efter §95 eller §96. Men man kan jo for eksempel risikere at miste sin BPA-ordning, når den nye kommune skal træffe sin nye afgørelse.

På den baggrund mener jeg, at der skal være en garantiordning for, at man enten kan få en forhåndsgodkendelse fra den nye kommune om, at man kan bevare den hjælp, man får, så man ikke risikerer at være stavnsbundet til en bestemt kommune. - Eller også skal det sikres, at den hjælp, som en kommune har bevilliget, automatisk følger med borgeren, og at den nye kommune ikke skal til at sagsbehandle igen, såfremt borgeren har uændret funktionsevne og derfor stadig har det samme behov for hjælp.

Hjælpen varierer
Og så er vi tilbage til det problematiske i, at de 98 forskellige kommuner har forskellige tolkninger af serviceloven. Det er egentligt tankevækkende, idet Ankestyrelsen jo faktisk har en juridisk hotline, som en medarbejder kan benytte, såfremt den pågældende har brug for hjælp og rådgivning.

Nu er jeg fuldt ud klar over, at nogle sikkert vil skyde mig i skoene, at jeg er ude på at gøre op med det kommunale selvstyre, det plejer at være automatreaktionen. Men det er altså ingenlunde tilfældet. Jeg vil bare gerne have, at vi fra politisk hold tager problematikken op og fordomsfrit forsøger at finde løsninger.

For som jeg ser det, så er det uholdbart, at vi her har et klokkeklart eksempel på det, som man kan kalde for ”postnummerlotteri”. Det vil sige, at hvis man er heldig og bor i den ”rigtige” kommune, så får man langt bedre hjælp, end hvis man bor i den ”forkerte”.

Der er simpelthen stor forskel på den hjælp, som borgerne får. Det finder jeg faktisk problematisk, og jeg inviterer de andre partier i Folketinget til, at vi sammen får sat os for at gøre noget ved det.

Dokumentation

Fra 14. april og en måned frem sætter Socialdebatten fokus på serviceloven.

Følg debatten her.

Debatten på Altinget har til formål at fokusere og styrke den fagpolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altingets fagportaler derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for forskellige områder.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Adsbøl

MF (DD), 4. næstformand, Folketingets Præsidium
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen i Fredericia 2005), social sundhedshjælper

0:000:00